*

Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads – mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof.

Leder

Magtmisbrug

Hvis det virkelig er rigtigt, at politiets øverste ledelse ikke er i stand til at finde ud af, hvilke politibetjente der i forbindelse med to kinesiske statsbesøg forhindrede demonstranter i at give deres mening til kende, så er det direkte pinligt og udtryk for manglende kompetence.

Hvis ikke politiet kan løse en så simpel opgave som at finde ud af, hvilke tjenestemænd der udførte visse ordrer, og hvem der gav disse ordrer, hvordan skal befolkningen så tro på, at politiet er i stand til at opklare forbrydelser? Det skulle jo netop være politikorpsets absolutte spidskompetence at klarlægge et begivenhedsforløb med henblik på at vurdere, om der eventuelt har fundet ulovligheder sted, og i særklasse hvem der vil kunne drages til ansvar for disse ulovligheder.

Helt så slemt står det nok ikke til med politiets evner. Værre er det nok med viljen, og deri ligger den virkelige skandale.

Det er stærkt fristende simpelthen at fastslå, at politiledelsen selvfølgelig kunne identificere de pågældende personer, hvis viljen var til stede.

Hvis episoderne med politiets kritisable indgreb mod ytrings- og forsamlingsfriheden i forbindelse med de kinesiske statsbesøg var de eneste tilfælde af en sådan pludselig taktisk handlingslammelse, ville offentligheden muligvis kunne overbevises om, at identifikationen virkelig var umulig. Der kunne jo foreligge ganske særlige omstændigheder, hvor nogle havde misforstået hinanden, eller den slags.

Men det er svært at tro på, for den ubehagelige konstatering er, at der ligger et mønster i disse vanskeligheder med at identificere enkeltmedlemmer af ordensmagten.

Der er eksempler på, at politibetjente bevisligt har begået overgreb mod enkeltpersoner, oven i købet dokumenteret med videoptagelser, men hvor det har vist sig ganske umuligt at finde ud af, hvem der gjorde hvad. Man har kunnet identificere grupper af politibetjente, men det har vist sig, at de enkelte medlemmer var grebet af et kollektivt hukommelsestab, så ingen lige præcis kunne huske, hvem der gjorde hvad.

Hvis det er forbrydere, der udviser en sådan adfærd, siger man uden videre, at de dækker over hinanden.

For at undgå, at ordensmagtens medlemmer skal udsætte sig for en så ubehagelig mistanke, er der naturligvis kun ét at gøre, nemlig at forsyne politibetjentene med store og tydelige numre på deres uniformer. Ikke navn eller anden identifikation, naturligvis, og ikke en identifikation, som andre end politiledelsen har mulighed for at kende. Politiet har jo betjentenes sikkerhed at tage hensyn til.

Men politiledelsen må til enhver tid kunne identificere hver enkelt tjenestemand i forbindelse med politiaktioner eller det, som korpset lidt klinisk kalder politiforretninger.

Det er i enhver henseende uacceptabelt, at politiet i strid med borgernes grundlovssikrede ytrings- og forsamlingsfrihed forhindrer meningstilkendegivelser, også selv om de måtte antages at støde en følsom besøgende statschef.

Det er direkte pinligt at læse om, at en politibetjent opfinder en luftig mistanke om besiddelse af narko som hjemmel til at anholde og visitere en borger.

I det hele taget er der i forbindelse med de kinesiske statsbesøg i 2012 og 2013 konstateret så megen tvivlsom politiadfærd, at det kun kan gå for langsomt med at få forsynet alle politibetjente med uniformsnumre. Når nu politiet har så svært ved at gennemføre det, som borgerne egentlig havde lov til at forvente var politikorpsets spidskompetence.

.
Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
JP mener: Borgmesterens vilde bryllup
Den radikale Anna Mee Allerslev gav den hele armen på skatteydernes regning. Hun er desværre typisk for alt for mange meget unge politikere.
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Leder lige nu
22.10

JP mener: Civilisationen vandt over barbariet

Islamisk Stat er færdig i Irak og Syrien – men ikke som organisation.
18.10

JP mener: Coop har lavet selvmål

17.10

JP mener: DR bør slankes

Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce

Blog: Når undtagelsestilstand bliver nødvendig

Olav Skaaning Andersen
Vi lever i en tid, hvor vores demokrati er truet. Derfor må vi finde os i, at undtagelsestilstande bruges til at beskytte vore samfund.

Blog: David Trads er ikke en farlig mand

Lars Boje Mathiesen
Nogle gange gør folk sig selv ligegyldige. Det er sket for David Trads. Han ved det bare ikke selv endnu.
Annonce
Annonce
Bolig
Hun fandt sit kreative drive på en gård langt ude på landet
Cecilie Elisabeth Rudolph er en kreativ sjæl, som både arbejder med tekstil-, print- og materialedesign. Hun deltager netop nu i udstillingen “Our Scissors” om Fiskarssakse på Helsinki Design Museum og har et julesamarbejde med designfirmaet Stilleben. 
Se flere
Hun fandt sit kreative drive på en gård langt ude på landet
Cecilie Elisabeth Rudolph er en kreativ sjæl, som både arbejder med tekstil-, print- og materialedesign. Hun deltager netop nu i udstillingen “Our Scissors” om Fiskarssakse på Helsinki Design Museum og har et julesamarbejde med designfirmaet Stilleben. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her