*

Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads – mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof.

Leder

Ikke godt nok

Offentliggørelsen af den nye Pisa-undersøgelse er en temmelig deprimerende forestilling, og så hjælper det ikke meget, at undervisningsminister Christine Antorini betoner, at man skal være varsom med at betragte Pisa-resultatet som en »forsimplet rangliste.«

Uanset hvor mange forbehold man kan føre frem, uanset hvor meget man kan kritisere undersøgelsesmetoderne, og uanset hvor firkantet og skematisk med et element af tilfældigheder en sådan undersøgelse altid vil være præget af, så er det overordnede indtryk indiskutabelt problematisk.

Danmark ligger i fagene matematik, læsning og naturfag og skvulper rundt som en blød mellemvare omkring gennemsnittet af de 65 OECD-lande, som deltager i testen, og det er simpelthen ikke godt nok. Vi har verdens dyreste folkeskole, men intet belæg for, at vi skulle have verdens dummeste befolkning. Derfor er der ingen grund til ikke at forvente, at den dyreste folkeskole også skal levere den bedste uddannelse og dermed den bedst uddannede befolkning og den højeste score i Pisa-undersøgelserne.

Formanden for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen, var efter fremlæggelsen i går hurtig til at fralægge sig og sine ansvaret og skyde skylden på politikerne, der efter hans mening ikke har lyttet til eksperterne.

»Konklusionen er, at politikerne har fejlet,« erklærede han og fortsatte: »Det skyldes, at de utallige tiltag er sket uden forankring i den pædagogiske forskning eller den viden, vi har fra lærernes praksis. Det har ikke haft nogen effekt. Det er på tide, at vi sætter målrettet ind der, hvor vi ved, at det flytter eleverne,« lød lærerformandens salut.

Hvis lærerformanden i stedet for automatisk at rette sin kritik mod politikerne rettede blikket mod sig selv og sine egne medlemmer, ville han se, at det nok snarere er selve kulturen blandt Danmarks Lærerforenings medlemmer, det kniber med. Uden at vi skal efterligne den benhårde og nådesløse disciplin, der præger undervisningen i de østasiatiske lande, som stormer frem i Pisa-undersøgelserne, så ville det ikke være nogen skade til i det mindste at skele lidt i den retning. Professor Niels Egelund, Aarhus Universitet, som er formand for den danske del af Pisa-undersøgelsen, illustrerede forskellen mellem de danske og de østasiatiske, højt scorende elever således: »Ihærdighed og vedholdenhed er ikke noget, som kendetegner danske elever ret meget. Man ser, at hvis en opgave ser svær ud, springer man bare videre til den næste.« Det gør de ikke østpå, må man forstå. Der arbejder de med opgaven, til den er løst.

Undervisningsministeren udtrykte med god ret bekymring over, at danske skoleelever ikke har bevæget sig nævneværdigt siden den første Pisa-undersøgelse i 2000, men var påfaldende forsigtig med at placere ansvaret.

De utilfredsstillende resultater skal også ses i sammenhæng med, at vi gennem årtier har ladet os lulle ind i floskler om ”Danmarks eneste råstof”, som skulle være vore børns hjerner, vort høje uddannelsesniveau, vores kreativitet osv. Mens vi har ladet os lulle ind i denne tågesnak, og lærerne i beklageligt højt omfang har omdannet folkeskolen fra et effektivt og målrettet uddannelsessted til et være- og underholdningssted, er vi blevet overhalet af mere stålsatte og målrettede undervisningssystemer i Østasien.

Det er på tide at komme ud af hængedyndet, og den opgave ligger først og fremmest hos folkeskolens lærere. Deres muligheder ligger lige for.

.
Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
JP mener: Mr. Løkke goes to Washington
Hvor bogstaveligt skal vi tage præsident Trump? Det får statsministeren et indtryk af, når de to i dag mødes i Det Hvide Hus.
JP mener: Ved prinserne, at de lever på folkets gunst?
Dronning Margrethe har med begavelse og elegance vist, at hun ved, at folkets respekt er afgørende for kongehusets beståen. Spørgsmålet er, om den vished er gået i arv.
JP mener: Skal vi også sige undskyld for vikingerne?
Det er en en ulidelig tendens i en moraliserende tid, at man tror, man skal sige undskyld for fjerne ugerninger.
JP mener: Hvor er politiet?
Måske burde justitsministeren få undersøgt, om ressourcerne bruges fornuftigt.
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Leder lige nu
30.03

JP mener: Skal vi også sige undskyld for vikingerne?

Det er en en ulidelig tendens i en moraliserende tid, at man tror, man skal sige undskyld for fjerne ugerninger.
27.03

JP mener: Hvor er politiet?

Forsiden lige nu
Annonce
Annonce

Blog: Casper Christensen og civilisationens forfald

Rune Toftegaard Selsing
Casper Christensen appellerer til idioten i os alle. Ham, der griner af overkarikerede personer, der kommer overkarikeret galt afsted

Blog: Hvad Casper Christensen ikke forstår

Mikael Jalving
Det er ikke pigmentering, der drøftes fra Gedser til Skagen, men konsekvenserne af 35 års akkumuleret indvandring – og udsigten til endnu mere.

Blog: Drop den generelle mistænkeliggørelse: Den mandlige pædagog er en slags hverdagshelt!

Camilla Schwalbe
Lige NU ruller det over nyhedsfladen med en pressemeddelelse fra Københavns Vestegns politi om, at en 46-årig mand er sigtet for overgreb mod op til 24 børn. Forfærdeligt, frygteligt og skæbnesvangert. Når det så er sagt og ment, så er den næste tanke der rammer mig, at nu eskalerer mistænkeliggørelsen af landets mandlige pædagoger.

Debat: Sierra Leone er tynget af korruption

Peter Albrecht, seniorforsker ved DIIS
Udbruddet af ebola i Vestafrika tiltrak stor international opmærksomhed til en region, der mest var kendt for brutale konflikter i 1990’erne og de tidlige 00’ere. Sierra Leone er et godt eksempel. Nu udfordres landet af gennemgribende korruption, som kan skabe grobund for fornyet konflikt.

Kommentar: Messias fra Würselen?

Lykke Friis
»Jeg kan slå Angela Merkel«. Nej, det sagde Martin Schulz ikke, da han forrige weekend blev kåret til ny socialdemokratisk formand.
Annonce
Annonce
Viden
Efter 10 års forskning: Læger vil opklare vuggedødens mysterium
Danske forskere har udviklet en metode til at studere blodprøver fra spædbørn. Det kan give et unikt indblik i børnenes risiko for forskellige genetiske sygdomme samt måske give indblik i årsagen til vuggedød. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her