*

Dagens leder

Ikke godt nok

Offentliggørelsen af den nye Pisa-undersøgelse er en temmelig deprimerende forestilling, og så hjælper det ikke meget, at undervisningsminister Christine Antorini betoner, at man skal være varsom med at betragte Pisa-resultatet som en »forsimplet rangliste.«

Uanset hvor mange forbehold man kan føre frem, uanset hvor meget man kan kritisere undersøgelsesmetoderne, og uanset hvor firkantet og skematisk med et element af tilfældigheder en sådan undersøgelse altid vil være præget af, så er det overordnede indtryk indiskutabelt problematisk.

Danmark ligger i fagene matematik, læsning og naturfag og skvulper rundt som en blød mellemvare omkring gennemsnittet af de 65 OECD-lande, som deltager i testen, og det er simpelthen ikke godt nok. Vi har verdens dyreste folkeskole, men intet belæg for, at vi skulle have verdens dummeste befolkning. Derfor er der ingen grund til ikke at forvente, at den dyreste folkeskole også skal levere den bedste uddannelse og dermed den bedst uddannede befolkning og den højeste score i Pisa-undersøgelserne.

Formanden for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen, var efter fremlæggelsen i går hurtig til at fralægge sig og sine ansvaret og skyde skylden på politikerne, der efter hans mening ikke har lyttet til eksperterne.

»Konklusionen er, at politikerne har fejlet,« erklærede han og fortsatte: »Det skyldes, at de utallige tiltag er sket uden forankring i den pædagogiske forskning eller den viden, vi har fra lærernes praksis. Det har ikke haft nogen effekt. Det er på tide, at vi sætter målrettet ind der, hvor vi ved, at det flytter eleverne,« lød lærerformandens salut.

Hvis lærerformanden i stedet for automatisk at rette sin kritik mod politikerne rettede blikket mod sig selv og sine egne medlemmer, ville han se, at det nok snarere er selve kulturen blandt Danmarks Lærerforenings medlemmer, det kniber med. Uden at vi skal efterligne den benhårde og nådesløse disciplin, der præger undervisningen i de østasiatiske lande, som stormer frem i Pisa-undersøgelserne, så ville det ikke være nogen skade til i det mindste at skele lidt i den retning. Professor Niels Egelund, Aarhus Universitet, som er formand for den danske del af Pisa-undersøgelsen, illustrerede forskellen mellem de danske og de østasiatiske, højt scorende elever således: »Ihærdighed og vedholdenhed er ikke noget, som kendetegner danske elever ret meget. Man ser, at hvis en opgave ser svær ud, springer man bare videre til den næste.« Det gør de ikke østpå, må man forstå. Der arbejder de med opgaven, til den er løst.

Undervisningsministeren udtrykte med god ret bekymring over, at danske skoleelever ikke har bevæget sig nævneværdigt siden den første Pisa-undersøgelse i 2000, men var påfaldende forsigtig med at placere ansvaret.

De utilfredsstillende resultater skal også ses i sammenhæng med, at vi gennem årtier har ladet os lulle ind i floskler om ”Danmarks eneste råstof”, som skulle være vore børns hjerner, vort høje uddannelsesniveau, vores kreativitet osv. Mens vi har ladet os lulle ind i denne tågesnak, og lærerne i beklageligt højt omfang har omdannet folkeskolen fra et effektivt og målrettet uddannelsessted til et være- og underholdningssted, er vi blevet overhalet af mere stålsatte og målrettede undervisningssystemer i Østasien.

Det er på tide at komme ud af hængedyndet, og den opgave ligger først og fremmest hos folkeskolens lærere. Deres muligheder ligger lige for.

.
Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
JP mener: Erdogan vil ud af den tyrkiske blindgyde
Hvis en realistisk vej mod et egentligt EU-medlemskab skal genoptages, skal Erdogans Tyrkiet sende helt andre og mere imødekommende signaler. Erdogan har i længere tid kun flyttet Tyrkiet længere væk fra EU.
JP mener: Sommer og Tour – lad den bedste mand vinde
Sportens attraktion ligger muligvis deri, at den befrier os fra verden, som den er, og fører os ved hjælp af levende billeder og lyd over i en verden, som den kunne være.
JP mener: EU må øve selvkritik
EU må genopfinde fortællingen om sig selv. Det handler ikke mindst om at anerkende, at danskere faktisk godt kan lide at være danskere; tyskere tyskere osv.
JP mener: Trafikalt kollaps
Hvis jernbanen udgjorde et reelt alternativ, lod formentlig ikke så få bilen stå frem for at holde i kø på E45, men sandheden er, at toget alt for ofte er mindst lige så upålideligt som motorvejene.
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Dagens leder lige nu
06:00

JP mener: Sommer og Tour – lad den bedste mand vinde

Sportens attraktion ligger muligvis deri, at den befrier os fra verden, som den er, og fører os ved hjælp af levende billeder og lyd over i en verden, som den kunne være.
06:00

JP mener: Derfor skal du vælge ingeniøruddannelsen

Jens Egdal, direktør, Transport Vest, Rambøll | Danny Stentoft, direktør, Byggeri Vest, Rambøll
30.06

JP mener: EU må øve selvkritik

Forsiden lige nu

Her er løgnen om EU, som gør, at vi må melde os ud

Rune Toftegaard Selsing
Frem for at vente på den langsomme og smertefulde opløsning af EU bør Danmark fremtidssikre sig, gå i Storbritanniens spor og forlade unionen.
Annonce
Annonce
Blogs

Her er løgnen om EU, som gør, at vi må melde os ud

Rune Toftegaard Selsing
Frem for at vente på den langsomme og smertefulde opløsning af EU bør Danmark fremtidssikre sig, gå i Storbritanniens spor og forlade unionen.

Blog: Flirten er gået fløjten

Mikael Jalving
Der er opstået en mat, lemmingeagtig stemning i busser og tog, lufthavne, læskure, køer, venteværelser, på caféer, natklubber og folkebiblioteker.

Blog: EU bygger på nationalstater

Holger K Nielsen
Fodboldlandsholdene afspejler den multikulturelle forskellighed, som ligger i det moderne Europa.
International debat

Debat: Tre ting har ændret livet for milliarder

Thomas Ravn-Pedersen | Sophie Rytter
Vacciner, kondomer og mobiltelefoner – det er tre ting, der har været med til at forandre verden til det bedre.
Kommentarer
Annonce
Annonce
Viden
Økosystemerne kæntrer på grund af klimaforandringer
Hele fødekæder påvirkes af klimaforandringer, som får planter og dyr til at ændre deres årstidsbestemte adfærd. Dermed kan ændringerne i klimaet forandre synkroniteten i hele økosystemer i fremtiden. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her