*

Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads – mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof.

Leder

Obama blinker

Det er længe siden, at en amerikansk præsident har malet sig så eftertrykkeligt op i et hjørne, som det i disse døgn nådesløst udstilles i Washington. Præsident Obama og hans stab arbejder på højtryk for at bearbejde Kongressen, så den ender med at støtte hans beslutning om at straffe Assadregimet i Syrien for dets formodede brug af giftgas. Om det lykkes, må lige nu betvivles. Der er udbredt modstand i begge partier, omend en række kongresmedlemmer i sidste øjeblik sikkert lader sig trække over på præsidentens hold; af hensyn til supermagtens status og selve præsidentembedet.

Men det er langt fra sikkert, at præsidenten kan skaffe sig flertal i begge Kongressens kamre, hvorved det internationale samfund vil opleve den totale afklædning af Obama. Der er i givet fald to muligheder: Præsidenten bøjer sig – helt unødvendigt i øvrigt – for et nej i Kongressen og afstår fra et angreb. Eller han sætter sig ud over Kongressen og gennemfører alligevel angrebet på Syrien. Men hvorfor tøvede han så overhovedet og skød en afstemning ind i Kongressen?

Det er de lange skygger fra Irak-krigen, der gør den aktuelle situation ekstra kompliceret. USA er krigstræt, og Irak-krigen har i den grad spaltet supermagten og også kostet i forhold til mange allierede. Det er bestemt sin sag at skulle tage hele det opgør én gang til, hjemme og ude. Man forstår på den måde præsidenten, men han kan bare ikke tillade sig at ryste på hånden som i disse døgn. Hans beslutning om at udskyde sin egen beslutning og vente på en afstemning i Kongressen var et chokerende udtryk for en tvivl, som i demokratisk forstand klæder Obama, men som magtpolitisk er håbløs.

Sandheden er ydermere, at en beslutning om et angreb på Assad vil være svagere funderet end Irak-krigen. Om det så er det mytologiske FN-spor, så var det fastere forankret i virkelighedens verden i 2003 over Irak, end Obama er i dag. Der forelå faktisk en FN-resolution, der forlangte samarbejde af Saddam Hussein med FN's våbeninspektører. Man vil kunne høre f.eks. Natos nuværende generalsekretær, daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen tale længe om, at det var Saddams sabotage af dette samarbejde, der udløste Irak-krigen. I tilfældet Syrien foreligger ikke en flig af et FN-alibi.

Også den danske regering, hvis fuldtonede støtte til USA i sig selv er rigtig og sympatisk, har meget travlt med at opmale forskellene på Irak og Syrien, men det er et blændværk. Den mest slagkraftige forskel samles i de forskellige personligheder - hadeobjektet George W. Bush, der stadig dæmoniseres helt ud i parodien, og everybody's darling, Barack Obama, der i den grad er ved at blive indhentet af virkeligheden. En nøgtern analyse taler til Bushs fordel.

Op til Irak-krigen havde Bush sørget for at opbygge en stor international koalition, og han havde et klart strategisk og militært mål med aktionen. Han havde forberedt den amerikanske opinion på en helt anden måde, end Obama har, og Bush havde langt mere tungtvejende grunde til at gå i krig med Irak ud fra en national sikkerhedsbetragtning, end Obama har i tilfældet Syrien. Omvendt opererede Bush så afgjort i et stærkt emotionaliseret farvand efter terrorangrebet den 11. september 2001, lige som han ikke skulle slås med dagens almindelige krigstræthed. Men at udmale en verden til forskel på Irak 2003 og Syrien 2013 er uholdbart.

Obama har rystet på hånden. Det kan en amerikansk præsident bare ikke tillade sig. Det er ikke kun ham selv, embedet og USA, men alle civiliserede kræfter, der kan stå tilbage som tabere. Lad os håbe, at det lykkes for præsidenten.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
JP mener: Borgmesterens vilde bryllup
Den radikale Anna Mee Allerslev gav den hele armen på skatteydernes regning. Hun er desværre typisk for alt for mange meget unge politikere.
JP mener: Coop har lavet selvmål
Hvad er mon den dybere mening med at lade sig spænde for den løbende kampagne mod dansk landbrug?
JP mener: DR bør slankes
P3 skal ikke nødvendigvis drives af DR.
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Leder lige nu
22.10

JP mener: Civilisationen vandt over barbariet

Islamisk Stat er færdig i Irak og Syrien – men ikke som organisation.
18.10

JP mener: Coop har lavet selvmål

17.10

JP mener: DR bør slankes

Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce

Blog: Naser Khaders facebookvanvid virker - desværre

Christian Rabjerg Madsen
Naser Khader har lagt sine indsigtsfulde analyser af situationen i Mellemøsten på hylden og i stedet transformeret sin politiske kommunikation til usaglige personangreb og perfide latterliggørelser. Det virker desværre super godt på Facebook.

Verdens Bedste Nyheder: Kloden bliver klogere online

Thomas Ravn-Pedersen | Sophie Rytter
Digital og onlineuddannelse har bevæget sig fra niche til verdensomspændende succes med gratis kvalitetsprodukter.
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her