*

Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads – mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof.

Leder

Charlie Hebdo

Mange vil mene, at dagens avis også burde have indeholdt den karrikaturtegning af profeten Muhammed, som efter al sandsynlighed er årsag til attentatet mod ugemagasinet Charlie Hebdos redaktion i Paris. Det gør den ikke.

Beslutningen har været vanskelig. Den bunder i den virkelighed, som Morgenavisen Jyllands-Posten har levet i og med i nu seks år, og som i mellemtiden ikke kun er et anliggende for avisen, men for hele Danmark. Men beslutningen afspejler også et ønske om at komme videre og brede forsvaret for ytringsfriheden ud til andre indsatser end en tilbagevendende, statisk debat om, hvorvidt nogle bestemte tegninger skal trykkes eller ej. Den debat har i sjælden grad stivnet fronterne og kortsluttet de fleste forsøg på nuancering.

Nej, vi fortryder ikke, at vi gjorde det dengang, om end prisen har været høj. Den efterfølgende debat har vist sig livsnødvendig. Hvert eneste afværget forsøg på attentat eller terror mod avisen - og der har været mange - er ét stort dementi af påstandene om, at ytringsfriheden slet ikke er under pres, og at Jyllands-Posten bare opfandt en anledning til at trykke tegningerne. Ytringsfriheden ér under pres nu som dengang; der foregår stadigvæk en intimidering af den offentlige debat, og det nye anslag i Paris er blot det seneste vidnesbyrd. På den måde har den efterfølgende debat om ytringsfriheden vist sig endnu vigtigere, end vi dengang forestillede os.

Charlie Hebdo stod last og brast med Jyllands-Posten, da det virkelig gjaldt - og mens andre medier havde travlt med at kigge væk. På Jyllands-Posten forstår vi til fulde det raseri og den frustration, men også den følelse af afmagt, som må præge Charlie Hebdos medarbejdere og ejere lige nu.

Vinder volden? Man skal være fast i troen for bare at affeje det spørgsmål. Virker volden? Her må man desværre svare bekræftende. Men så meget er sikkert: Hvis man bøjer af for vold, får man ikke mindre vold, men mere vold.

Jyllands-Posten har levet i en slags belejringstilstand i de seneste fem-seks år. Det er under et år siden, at PET afværgede, hvad der beskrives som et stort anlagt terroranslag mod JP/Politikens Hus i København. Vi ville gerne kunne sige, at dét må vi sætte os ud over i en højere sags tjeneste; koste hvad det vil. Men vi må være realistiske. Vi lever og virker i en sikkerhedssituation, som kan kaldes ekstrem.

Dét har fået os til at træffe beslutningen om ikke at trykke den franske tegning. Kampen for ytringsfriheden kæmpes på mange fronter. Den er ikke givet én gang for alle. Den skal forsvares hver dag, og forsvaret sker ikke af sig selv. Men forsvaret er også blevet bredere og har fået mange former. Lige nu går der et folkeligt oprør gennem dele af den arabiske verden, Det Arabiske Forår. Det bruger avisen mange kræfter på at dække. Avisen gør sit; også ved sit journalistiske fokus på islamisk totalitarisme og presset på vestlige værdier generelt.

Én avis kan naturligvis heller ikke vinde kampen alene. Det har vi aldrig bildt os ind. Hele civilsamfundet må bidrage. Under Muhammed-krisen var der for mange, som havde for travlt med at relativere volden og principperne. Charlie Hebdo betalte natten til i går en del af prisen. Sprækker i forsvaret for ytringsfriheden udnyttes nådesløst. Så lærte vi det.

Jyllands-Posten er blevet et symbol for fanatikere; som nu Charlie Hebdo. Det må vi tage bestik af. Lige nu har formørkede kræfter hævnet sig på det franske magasin, der ikke har gjort andet end at holde en fin, publicistisk tradition i hævd.

Derfor: Debatten om ytringsfriheden er vigtigere end nogensinde. Men den handler ikke længere kun om tegninger.

Hvad mener du?

  • Har Jyllands-Posten truffet den rigtige beslutning?
  • Eller skulle vi have trykt tegningen?

Deltag i debatten:

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
JP mener: Folkets tillid til staten eroderer langsomt
Altsammen sker det umærkeligt. Skandalerne omtales enkeltvis, og forargelsen får lov til at florere en tid.
JP mener: Fortællingen om EU er ikke slut
Skulle man rejse sig, udråbe en sidste skål for Europa og sende EU på efterløn? Nej.
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Leder lige nu
25.03

JP mener: Folkets tillid til staten eroderer langsomt

Altsammen sker det umærkeligt. Skandalerne omtales enkeltvis, og forargelsen får lov til at florere en tid.
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce

Blog: Mere klan, mindre islam, tak

Morten Uhrskov Jensen
Den tredje verdens klankultur er vigtigere end religionen islam.

Blog: EU fylder 60 år – og det er værd at fejre

Jens-Kristian Lütken
Folkevandringer og globaliseringens skyggesider bliver EU's udfordringer de kommende år.

Blog: Jeg frygter sommeren. Min krop er slet ikke klar

Siddik Lausten
Jeg frygter at skulle stå ved havnebadet i København foran unge veltrænede mænd og konkurrere om kvindernes blikke.

Debat: ”Keine Experimente”

JETTE ELBÆK MARESSA
60 år efter Konrad Adenauers berømte slogan har det fået en ny dimension.
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her