*

 

Dagens leder

Dr. Feel-Good

Otte og en halv måned efter at være rykket ind i Det Hvide Hus har USA's præsident Barack Obama fået Nobels Fredspris.

Han får den for at have »skabt et nyt klima i international politik«, for at give »verdens befolkning håb om en bedre fremtid«, lægge vægt på »dialog og forhandling til løsning af internationale konflikter« og for sin vision om en verden uden atomvåben. Endelig forudser Nobelkomiteen, at »demokrati og menneskerettigheder vil blive styrket« under Obama.

Han er dermed den første politiker, der modtager denne anerkendelse uden at have præsteret et eneste målbart politisk resultat. Andre prismodtagere - fra Henry Kissinger og Lu Duc Tho til Anwar Sadat og Menachim Begin - har været mere kontroversielle end Obama, men de har alle forhandlet fredsaftaler mellem krigsførende parter. Det er der intet af i Obamas tilfælde. Det er tankevækkende og siger en del om verden anno 2009 i almindelighed og om Nobelkomiteen i særdeleshed. Man spejler sig i Obama, lytter til hans skøntale og håber på en bedre verden. En sort Messias har gjort sin ankomst. Obama er blevet en slags global psykoterapeut, der skal få os alle til at føle lettelse i en brutal og uoverskuelig verden.

Skal der virkelig ikke mere til for at gøre sig fortjent til Nobelprisen? Nobelkomiteen afslører i sin motivation i lyset af historien en frapperende naivisme. Adolf Hitler og Josef Stalin, to af de største tyranner, glædede sig i perioden op til Anden Verdenskrig over, at vestlige ledere ønskede at løse internationale konflikter gennem dialog, mens de selv tog grådigt for sig af retterne på verdenskortet. Historien har ikke været venlig ved dem, der troede på deres gode hensigter.

Omvendt bidrog Ronald Reagan med andet end gode hensigter, forhandling og dialog til slutspillet om den Kolde Krig. Han var parat til at konfrontere totalitære kræfter og ikke vende den anden kind til sovjetiske trusler. Vi har selveste Mikhail Gorbatjovs ord for, at Reagans oprustning var en ikke uvæsentlig årsag til, at Kreml i sidste ende måtte opgive sin aggressive kurs. Forsvarsalliancen Nato er verdenshistoriens mest succesrige fredsbevægelse.

Obama har holdt flere retorisk flotte taler, om en atomvåbenfri verden, om fred i Mellemøsten og dialog med den islamiske verden og senest i FN om lidt af hvert, men hvis vi sætter fokus på resultater, så ser det pauvert ud. Hvorfor er Obama ivrig efter at møde den ene diktator efter den anden, mens han ikke ønsker at se Dalai Lama? Hvorfor står Obama sammen med Egypten bag en resolution i FN's Menneskerettighedsråd, der sælger ud af religions- og ytringsfriheden? Iran er muligvis millimeter fra at have atomvåben, men Obama har ikke været i stand til at gøre noget ved den udvikling, selv om han efter præsidentvalget afslørende en skuffende vilje til at lade den demokratiske bevægelse i Iran i stikken, hvis blot han kunne få en dialog med præstestyret. Mellemøsten er ikke kommet et skridt tættere en varig fredsløsning, forholdet til Rusland er kun marginalt forbedret, og der er tegn på, at det amerikansk-europæiske forhold er på vej ind i endnu en blindgyde. Læg hertil at situationen i Afghanistan er forværret, og at Obamas krig i den del af verden risikerer at blive hans Vietnam.

Alt i alt ikke just et billede, der maner til at falde i svime og uddele fredspriser. Nobelkomiteen har gjort Obama og freden en bjørnetjeneste, for der findes ikke et eneste eksempel på, at flot tale alene har gjort verden til et fredeligere sted.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
JP mener: S’ hamskifte
Når Socialdemokraterne fra i dag og de næste tre dage holder kongres i Aalborg, sker det med udsigt til en V-regering, der har sit at se til.
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Dagens leder lige nu
24.09

JP mener: FCK-direktør udstiller sig selv i kampen mod fodboldvold

Fodboldbøller er feje hunde, men FC København og Brøndby lever heller ikke op til klubbernes ansvar i forhold til at bekæmpe fodboldvold.
23.09

JP mener: S’ hamskifte

Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Blogs

Blog: Pas på: Nye Borgerlige taler til stodderen i folk, og han har kronede dage

Camilla Schwalbe
De nye borgerlige overgår Dansk Folkeparti på menneskesyn og værdipolitik. De siger al det, som det dunkle vælgerdyb vil høre. Og de har en ”femme fatale” til at lokke folk mod bunden.

Blog: Thulesen Dahl har stadig ikke leveret resultater

Rune Toftegaard Selsing
Thulesen Dahl lever højt på sit partis troværdighed i udlændingespørgsmålet. I realiteten har han endnu ikke leveret hverken virkningsfulde forslag eller resultater.

Blog: Frihed til alle – undtagen muslimerne?

Victor Boysen
Nye Borgerlige vil øge danskernes frihed, men ønsker samtidig et totalforbud mod tørklæder i det offentlige rum. Hvad blev der af friheden til danske muslimer?
International debat

Debat: ”EU-hæren” er ikke på vej

Sarah Vormsby, analytiker, Tænketanken Europa
Knap havde kommissionsformand Jean-Claude Juncker afsluttet sin State of the Union-tale 14/9, før de første overskrifter om ”EU-hæren” dukkede op i danske og internationale medier.
Kommentarer
Annonce
Annonce
Biler
Årets Bil 2017: Her er kandidaterne til årets bilpris
Kåringen af Årets Bil i Danmark byder på godt 20 bilnyheder, der alle er på jagt efter at vinde hæderen. For første gang kan det blive en SUV, der løber med sejren, men hybridbilerne lurer. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her