*

Dagens leder 28.11.2008 kl. 03:00

Leder: Terror i Indien

Bomberne i Mumbai er formentlig blot den foreløbige kulmination på den terror, som i stigende grad præger Indien, Sydasiens store demokrati.

Landet står midt i en grusom fase af det opgør mellem muslimer og hinduer, som begyndte med delingen i Indien og Pakistan i 1947, og terroristerne fortsætter med at trække deres blodige spor. Siden 1993 har Mumbai seks gange oplevet terrorangreb. Angreb på Jaipur i maj dræbte 80 og sårede 200. I juli blev flere end 50 dræbt og 200 såret i Ahmedabad. I september dræbte fem bomber i det centrale Delhi mindst 25 og sårede flere end 100.

64 bombeattentater står foreløbigt på listen over de seneste seks måneder. Det er et bombeangreb næsten hver tredje dag, og Indien synes magtesløst.

Hvad terroristerne vil opnå er indlysende. De ønsker for det første at destabilisere Indiens økonomi og de synlige tegn på Indiens succes. Derfor går de efter mål som Mumbais børs, det nationale videnskabelige institut i Bangalore og i samme by de nye indiske it-giganters bygninger.

Deres andet mål er at skabe lommer i det indiske samfund, hvor de militante muslimer kan rekruttere medlemmer. Det sker typisk i områder, hvis befolkninger føler sig udnyttet og undertrykt af regeringen.

Den indiske efterretningstjeneste er ikke i tvivl om, at det er den militante islamiske gruppe IM, den indiske mujahedin, der står bag terrorangrebene. IM, som har tråde til Pakistan og Bangladesh, og som er tæt på den forbudte islamiske studenterbevægelse i Indien, har da også taget ansvaret for en række af bombningerne, blandt andet Bangalore, Ahmedabad og Jaipur.

Men der er andre meninger om, hvem der kan stå bag de blodige attentater. I modsætning til efterretningstjenestens opfattelse, at det er muslimske grupper, mener stadigt flere, at det er antimuslimske grupper, de såkaldte ”Hindutva”-grupper, der er ansvarlige. En række angreb på muslimernes hellige steder og moskéer over hele Indien i de seneste få år kan være disse gruppers hævntogt mod muslimerne.

Hvad forklaringen end måtte være, står Indien midt i et blodigt dilemma, som, hvis terrorangrebene fandt sted i Europa, ville være en uoverskuelig katastrofe. Det er en hindu-muslimsk civilisationskamp, som er ved at suge kraften ud af det indiske samfund, og som de indiske politikere alt for længe har ignoreret.



Vi har kun set toppen af et terror-isbjerg. Indien er rystet, og hvad der især ryster inderne er den kendsgerning, at det ikke er udefra kommende kræfter, der styrer begivenhederne, men indere. En ”hjemmelavet” militant muslimsk terrorbevægelse, som har sin rod dybt nede i de indiske muslimers frustrationer, og som sætter sin makabre signatur på det indiske samfund i disse år. Men det er utvivlsomt også de ekstremistiske indiske hinduer, som går til modangreb.

Den eneste løsning på problemet er formentlig, at indiske politikere langt om længe tager fat på at løse det problem, at muslimerne føler sig udstødt og forskelsbehandlet af det indiske samfund.

Den nemme løsning, som indiske politikere alt for ofte har brugt, er at skyde ansvaret for terroren på det muslimske Pakistan. Men det løser ikke det grundlæggende dilemma: at Indiens muslimer har grebet til vold og terrorisme, fordi de formentlig med en vis ret føler sig tilsidesat. Kun ved at ændre holdning til muslimerne kan den indiske regering vinde sin egen indre kamp mod terror.

Følg
Jyllands-Posten
Tilmeld dig overvågning af Net-leder
Dagens leder
forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Blogs
E-Avis

Morgenavisen Jyllands-Posten online – tilgængelig fra kl. 23:00 aftenen før udgivelsesdato.Premium

International debat
Kommentarer
Annonce
Annonce
Gdansk er guf for historieentusiaster
Byen var centrum for begyndelsen af Anden Verdenskrig og Lech Walesas arbejderoprør, der blev startskuddet på kommunismens endeligt. 
Se flere
Bolig
Møbeldesigner vil gøre op med brug og smid væk-kulturen
I en lille by midt mellem Skanderborg og Silkeborg bor en af landets opkommende møbeldesignere, Carina Maria Mølgaard Nielsen. Hendes mission er at få håndværk og design til at spille sammen på en bæredygtig måde, men på hendes egen ydmyge og rolige facon. 
Se flere
Computeren skal spille på alle følelserne
Du vil for eksempel også kunne føle og manipulere virtuelle objekter og verdener på computer- eller tabletskærmen. 
Se flere