*

Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads – mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof.

Leder

Luk friskoler, der ikke overholder loven

Visse muslimske friskoler udfordrer den danske friskoletradition og liberale selvforståelse, men selvfølgelig skal skoler, der ikke overholder loven, kunne lukkes.

I Danmark er der ikke skolepligt, men undervisningspligt. Det betyder, at det er et forældreansvar at sørge for, at børnene fra børnehaveklasse til og med 9. klasse modtager en undervisning, der svarer til den, som folkeskolen udbyder. Med andre ord kan forældre frit vælge, om deres børn skal undervises i folkeskolen, hjemme eller i en privat friskole. Den sidstnævnte skoleform har den seneste tid været genstand for en del debat, fordi friskoletanken udfordres temmelig meget af, at nogle muslimske friskoler ikke lever op til lovkravene, men tværtimod opererer direkte mod dem.

Friskoleloven er rimelig klar i forhold til, hvad skolerne skal leve op til. Det fremgår bl.a., at skolerne må »give undervisning, der stemmer med skolernes egen overbevisning, og tilrettelægge undervisningen i overensstemmelse med denne overbevisning«, men det understreges også, at »skolerne skal efter deres formål og i hele deres virke forberede eleverne til at leve i et samfund som det danske med frihed og folkestyre samt udvikle og styrke elevernes demokratiske dannelse og deres kendskab til og respekt for grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, herunder ligestilling mellem kønnene«.

De muslimske friskoler udstiller den ellers så fine demokratiske tradition for at skabe sin egen skole formet efter overbevisning – som regel religiøs overbevisning – og skaber en række dilemmaer, der sætter et liberalt grundsyn på prøve. For nylig kom det frem, at søgningen til de muslimske friskoler de seneste 10 år er steget med 52 pct., så flere end 5.000 elever nu går på en af de i alt 29 muslimske friskoler. Af dem er ni ramt af tilsynssager, og for nylig kom det frem, at den muslimske Nord-Vest Privatskole står til at miste sit statstilskud, fordi den overtræder loven. Der er fundet jihadistisk litteratur på skolen, og den er anklaget for decideret at opdrage børnene til at leve i parallelsamfund.

Bekymringen for, at skolerne direkte modarbejder de demokratiske hensigter i loven, er derfor fuldt begrundet. Undervisningsminister Merete Riisager har da også varslet et skærpet tilsyn med skolerne. Socialdemokratiets statsministerkandidat, Mette Frederiksen, tog skridtet videre og krævede i BT, at alle muslimske friskoler lukkes. Undervisnings- og Justitsministeriets jurister har dog stilfærdigt gjort opmærksom på, at det vil være i strid med grundloven, og det er netop det, der er dilemmaet.

Da Christen Kold og Grundtvig efter grundlovens indførelse i 1849 udviklede deres tanker om friskolen, kunne de af gode grunde ikke forudse, at man mere end 150 år senere ville stå med et problem, der direkte udfordrer den meget liberale tanke bag skoleformen. Men det er en reel problemstilling, om man både kan forsvare muslimers ret til at danne friskoler og samtidig kræve nogle lukket.

Men svaret er egentlig ret enkelt, for naturligvis skal man kunne det. Undervisningspligtens formål er at tilvejebringe børn og unge en undervisning, der sætter dem fri til at træffe egne valg og beslutninger som kritiske borgere i det danske demokrati. Det handler i sidste ende om, at de i løbet af deres undervisning opnår indsigt i de frihedsværdier og historiske forhold, som er forudsætningen for at bevare det danske demokrati. At skoler, der direkte modarbejder det, skal lukkes, burde være indlysende. Det handler om, at det danske samfund tør være fuldkommen tydelig om sine værdier over for muslimske indvandrere, hvilket i det hele taget bør være en forudsætning i hele integrationsdebatten.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet - klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

.
Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Leder lige nu
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce

Blog: Manden der reddede verden

Holger K Nielsen
For nylig kom det frem at Stanislav Petrov er død. Eller rettere: han døde i maj måned men først nu er dødsfaldet kommet frem til en større offentlighed

Blog: Legalisering af hash fjerner ikke bandeproblemet

Jens-Kristian Lütken
Det er hamrende naivt at tro, at hårdkogte kriminelle vil stoppe deres kriminelle aktiviteter, hvis indtægtsgrundlaget for hashsalget forsvinder på grund af en legalisering.

Karin Riis-Jørgensen: Stor risiko for at Danmark ender på EU's b- eller c-hold

Karin Riis-Jørgensen, tidligere MEP (V), Senior Rådgiver hos Kreab, København K
EU-Kommissionens formand arbejder med en byge af forslag, der skal styrke eurosamarbejdet, hvor Danmark ikke er med. Dermed svækkes Danmarks position i EU.
Annonce
Annonce
I fjor blev usikker milliongevinst reserveret til senere – I år er millionerne straks lagt ind i budgettet klar til brug
Den forventede gevinst på 82 mio. kr. ved valg af model for budgettet bliver straks brugt til nye tiltag i Aarhus, selv om indtægten først kan endeligt opgøres om fire år. Nye Borgerlige kritiserer borgmesteren, som afviser at være uansvarlig. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her