*

Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads – mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof.

Leder

Frivilligt eller ej er det et udtryk for en konkret næstekærlighed

Det er godt, hvis en øget hjælpsomhed kan være med til at styrke en pligtfølelse over for civilsamfundet og familien.

I den universelle velfærdsmodel, som vi plejer at bryste os af, at Danmark er en slags uofficiel verdensmester i og opfinder af, er staten den store garant for borgernes velfærd gennem serviceydelser og omfordeling via det rekordhøje skattetryk. I teorien i hvert fald.

For i takt med, at velfærdsstatens opgaver bliver stedse mere komplekse og ressourcekrævende, og i takt med, at befolkningsdemografien ændrer sig med længere levetid, flere ældre, flere indvandrere, der koster dyrt, en teknologisk udvikling, der gør flere ting muligt, og en rettighedstænkning, der stiller stadig større krav til velfærden, kommer den også under pres. Derfor skæres der mange steder, og man forsøger at finde nye løsninger.

Som det fremgik af Jyllands-Posten i mandags, inddrages flere og flere pårørende i plejen af familiemedlemmer, som af den ene eller anden grund er blevet plejekrævende. En undersøgelse lavet af Ældre Sagen viser, at ca. hver anden pårørende en til flere gange om ugen hjælper ældre og syge familiemedlemmer, nogle endda hver dag. Hjælpen drejer sig især om praktiske ting som rengøring, madlavning, transport og indkøb. I alt vurderer Ældre Sagen, at godt 750.000 danskere fungerer som hjælpende pårørende. Og at det ikke alt sammen sker af hengivenhed og kærlighed, fremgår af, at 44 pct. siger, at de hjælper, fordi de finder den offentlige hjælp utilstrækkelig.

Den universelle velfærdsstat leverer serviceydelser og tilskud til alle borgere, men den er først og fremmest sat i verden for at tage sig af de svageste og mest udsatte. Derfor er det naturligvis uholdbart, hvis nedskæringer først rammer disse grupper, især hvis der i en form for indkalkuleret besparelse regnes med, at pårørende tager over, hvor det offentlige giver op.

Samme tendens har man også set på børnepasningsområdet, hvor den daværende Venstre-regering i august sidste år nedsatte et udvalg, der skulle pege på, hvordan man får flere ulønnede frivillige i landets daginstitutioner. Fint nok, men frivillighed må aldrig blive en del af det regnestykke, som den offentlige husholdning er, hvor man billedligt talt begynder at indregne pårørende og andre frivillige i vagtplanen og dermed benytter lejligheden til at gennemføre en besparelse på den professionelle indsats. Danmark har relativt set verdens største offentlige sektor og skattetryk, og det må derfor forventes, at der som et minimum er optimal betjening af de borgere, som har størst behov.

Men når det er sagt, er der også grund til at glæde sig over tendensen. Velfærdsstaten har givet mange mennesker mange fordele i form af øget sikkerhed, tryghed og frihed til individuel selvrealisering, men bagsiderne er også velkendte i form af svækkede civilsamfund, ændrede og ofte opløste familiestrukturer, ensomhed og nedbrydelse af traditioner for blot at nævne nogle af omkostningerne ved den høje vækst og velfærd.

Danskere er i de seneste mange generationer blevet vænnet til at tænke på og vælge sig selv først. Det drejer sig ofte om individuelle vækstmuligheder, selvrealisering og rettigheder før noget andet. I det lys er det kun godt, hvis en øget hjælpsomhed kan være med til at styrke en pligtfølelse over for civilsamfundet og familien, som rækker ud over en selv. Frivilligt eller ej er det et udtryk for en konkret næstekærlighed, der ikke er en abstraktion på skattebilletten, men netop baseret på konkret handling over for andre mennesker.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet - klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
JP mener: Tyskland skal tage sig sammen
Tyskland står normalt for grundighed, beregnelighed og europæisk sindelag.
JP mener: Danmark er ude af spillet
Nu rykker de andre EU-lande på forsvar, mens Danmark stadig står på sidelinjen med sit mærkelige forbehold.
JP mener: Mugabes styre en parodi
Robert Mugabe er færdig i Zimbabwe.
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Leder lige nu
13:12

JP mener: Tyskland skal tage sig sammen

Tyskland står normalt for grundighed, beregnelighed og europæisk sindelag.
17.11

JP mener: Mugabes styre en parodi

Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce

Blog: Stem Enhedslisten ind – og skattely ud

Rune Lund
Alle steder i kommuner og regioner, hvor vi kan forhindre skattespekulanterne i at få snablen ned i fælleskassen, er en sejr.

Blog: Detektor er venstreorienteret propaganda

Rune Toftegaard Selsing
På en god dag er DRs Detektor bare mildt ubegavet og venstreorienteret. På en dårlig er det sammenligneligt med propganda fra den gamle østblok.

Blog: Fem borgerlige pejlemærker for fremtiden København

Jens-Kristian Lütken
Efter 100 år med Socialdemokratiet ved magten i København er der brug for forandring og nytænkning

Debat: Mere fælles udenrigspolitik gennem EU

Alexander Lemche, jurastuderende ved Københavns Universitet, København K
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her