*

Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads – mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof.

Leder

Alt er i den skønneste orden. Derfor er direktøren fyret.

I det hele taget er meddelsomheden fra det selvejende forsyningsselskab mindre end informationsstrømmen fra regimet i Nordkorea, hvilket afspejler magtfuldkommenhed af et tilsnit, der ikke burde kunne eksistere anno 2017.

Da Knud Steen Larsen tirsdag blev fyret som adm. dir. for Ewii, skyldtes det hverken den senere tids anklager om inhabilitet og private investeringer sammen med energiselskabets kunder eller hyppig deltagelse i sponsorrejser.

Ifølge Ewiis bestyrelse slår en undersøgelse fra selskabets egen advokat nemlig fast, at der intet problematisk er i de sager, der er kommet frem i offentligheden, bl.a. her i avisen.

Hvad der så måtte være årsagen til fyringen af den mangeårige direktør, vil bestyrelsesformanden, Middelfarts borgmester Steen Dahlstrøm, ikke udtale sig om.

Direktøren er fyret, alt imens Steen Dahlstrøm og hans bestyrelse hævder sig udsat for en hetz og dermed indtager den offerrolle, der viser deres sande mangel på format.

I det hele taget er meddelsomheden fra det selvejende forsyningsselskab mindre end informationsstrømmen fra regimet i Nordkorea, hvilket afspejler magtfuldkommenhed af et tilsnit, der ikke burde kunne eksistere anno 2017.

Selve konstruktionen, en selvejende institution med de facto monopolstatus, er fundamentalt set en anakronisme, og det understreges af et repræsentantskab på 120 medlemmer samt en bestyrelse på 17 medlemmer – en halv gange flere end i A.P. Møller - Mærsk.

I denne sag efterlader Steen Dahlstrøms ageren mindelser om klassiske socialdemokratiske pampere, der i deres magtbrynde ikke mener at stå til ansvar for andre end sig selv. Indtrykket bestyrkes af, at der straks tales om en "hetz”, når medierne forsøger at afdække potentielt kritisable forhold.

»Jeg tror, at jeg har serviceret dig nu,« lød den magtarrogante reaktion fra Middelfart-borgmesteren, da denne avis forgæves spurgte ind til fyringen af Knud Steen Larsen.

Steen Dahlstrøm har været borgmester i 30 år, og hans fremfærd i denne sag leverer endnu et bevis på, at magt korrumperer. I hans optik er Ewii »en privat virksomhed«. Af samme grund figurerer Steen Dahlstrøms lukrative honorar ikke i opgørelsen af de ben, han gnaver. Dermed undgår han at stå på toptilisten over de mest bjergsomme borgmestre.

I den virkelige virkelighed er Ewii et offentligt forsyningsselskab, der imidlertid er skruet sådan sammen, at et voluminøst repræsentantskab reelt sidder som nikkedukker for en bestyrelse og en direktion, der har langt videre rammer end i børsnoterede selskaber. I udpræget grad er der et fravær af professionalisme og kompetencer. Det gælder næppe kun i Ewii, men antageligt i danske forsyningsselskaber generelt.

Produktivitetskommissionen peger i sin rapport på, at »energiforsyningen har haft en mere afdæmpet produktivitetsudvikling i forhold til flere af de lande, vi normalt sammenligner os med«. Regningen betales af forbrugerne, der de fleste steder ikke kan vælge mellem forsyningsselskaber, men tvinges til at lade sig betjene af reelle monopoler som Ewii.

Om noget understreger denne sag behovet for, at de selvejende forsyningsselskaber får uvildige, professionelle bestyrelser og bliver omfattet af lov om offentlighed i forvaltningen.

Hverken selskabernes kunder eller offentligheden kan være tjent med et system af monopolselskaber, der synes ledet af mennesker med diplom fra forvaltningshøjskolen i Pyongyang og topkarakter i totalitær kommunikation.

Hvis Knud Steen Larsens adfærd vitterlig har været så uangribelig og renfærdig, som det hævdes, har Ewii intet at tabe ved at lægge den interne juridiske undersøgelse frem.

Når det ikke sker, kan det kun tages som udtryk for, at bestyrelse og repræsentantskab af al magt vil skjule sandheden.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet - klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
JP mener: P3 ud af DR
DR har i sin leflen for den laveste og mest poppede fællesnævner skudt helt forbi.
JP mener: Ole Birk Olesen drømmer røde drømme om maksimalstaten
Ole Birk Olesens forslag er på ingen måde liberalt, men tværtimod af et tilsnit, som end ikke socialisterne på Christiansborg ville have fantasi til at fremsætte. At det formentlig vil knække flere realkreditinstitutter med speciale i udlån til den almene boligsektor, understreger blot pointen.
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Leder lige nu
25.06

JP mener: P3 ud af DR

DR har i sin leflen for den laveste og mest poppede fællesnævner skudt helt forbi.
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce

Blog: Færre migranter til Europa og flere kondomer til Afrika

Mikael Jalving
Menneskesyn er forklædt religiøsitet, det er åndelighed i metermål: Enten har du det rigtige menneskesyn eller også er du et dumt svin.

Blog: Er Fyn for fin?

Finn Slumstrup
Hvorfor taber Fyn i kampen om statslige arbejdspladser?

Optimisme: Europa genfinder styrken

| Anne Applebaum er kommentator ved The Washington Post. | © The Washington Post
Lige pludselig ser det gamle Europa mere stabilt, mere lovende og ikke mindst mere harmonisk ud.

Tilbageblik på EM-sejren: Farvel, Bodo Illgner!

Niels Lillelund
Kommentar: Sidste år er længe siden, og 25 år er endnu længere, men er det virkelig så længe siden, vi blev europamestre over Tyskland - med målmanden Bodo Illgner? Vi, for vi er altid vi, når vi vinder, og det kalder på erindringen og eftertanken.
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her