*

Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads – mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof.

Leder

Den store tysker og overbeviste europæer

I et splitsekund åbnede der sig et vindue i Europas historie. Det benyttede Helmt Kohl sig af. Det forandrede verdenshistorien.

Med Helmut Kohl er den sidste store, europæiske efterkrigsskikkelse gået bort. Det Europa, vi lever i i dag, er ikke mindst hans fortjeneste. Det var ham, der så det verdenshistoriske vindue, der åbnede sig, og fik sat processen på skinner. Hans kunst bestod i at få både partnerne i vest og modstanderne i øst med på en vision for et forenet Tyskland og et nyt Europa. Han blev ikke træt af at understrege, at det ene var utænkeligt uden det andet, og det er hans uforglemmelige indsats at have virkeliggjort Thomas Manns gamle drøm om et europæisk Tyskland i stedet for et tysk Europa.

Kohls politiske virke blev ét langt arbejde for at dementere en anden berømt tysker Otto von Bismarcks ord om, at Tyskland er for lille til at dominere Europa, men for stort til ikke at gøre forsøget. Trods betænkeligheder i mange europæiske hovedstæder – ikke mindst Paris og London, men såmænd også København – formåede Kohl at betrygge alle om det nye Tysklands hensigter. Han bragte store ofre – ikke mindst opgivelsen af selve symbolet på det tyske Wirtschaftswunder, D-marken – og bandt Tyskland ind i en europæisk konstruktion, der sikrede ligevægten på kontinentet. Han var tysker og europæer, og som den historiker, han var, stod han også udtrykkeligt ved den historiske bagage, der stadig tyngede, da det nye europæiske hus skulle bygges.

Kohl blev den sidste kansler, der selv havde oplevet krigen. I sine erindringer fortæller han bevægende om, hvordan han som 15-årig travede tværs gennem det ødelagte land til sin totalt udbombede hjemby, Ludwigshafen. Han nåede aldrig rigtigt selv at være i krig, men hans bror faldt ved fronten. Erfaringerne formede manden, som det var tilfældet for hele den generation af politikere, der genopbyggede Europa. Den tyske patriot og den store europæer var ikke hinandens modsætning, men hinandens forudsætning. Den tilbageholdenhed, som de første generationer af tyske efterkrigspolitikere havde praktiseret, videreførte Kohl, da Muren faldt, og den store drøm stod foran sin opfyldelse.

Det var Kohl, der overbeviste alle om, at muligheden skulle gribes for en gennemgribende ny sameksistens i Europa. Ingen kunne vide, at Sovjetunionen ville bryde sammen et par år senere. I slutningen af 1980’erne handlede det fortsat om balancen mellem Øst og Vest, mellem Nato og Warszawa-pagten, og det var hans tillidsskabende foranstaltninger – foruden tingenes sande tilstand i Moskva – som skabte grundlaget for Tysklands genforening og Europas enhed.

Kohl tænkte i historiske forløb. Hans udtalte hensyntagen også til små europæiske naboer, der gennem tiderne har haft deres dårlige erfaringer med Tyskland, nød Danmark godt af ved flere lejligheder, ikke mindst efter Maastricht-afstemningen i 1992. Vi kan takke Kohl for Edinburgh-aftalen året efter med de fire forbehold, som holdt Danmark i EU.

Kohl var kansler i samfulde 16 år. Foruden genforeningen vil han især blive husket for at stå fast på udstationeringen af nye Nato-raketter som svar på den sovjetiske oprustning med SS20-atommissiler. Vesttyskland var ved at brække midt over i 1980’erne over dette spørgsmål, men Kohl insisterede på at gennemføre Natos dobbeltbeslutning, som jo også endte med at trække en lige linje frem til Murens fald.

Kohl personificerede det verdenshistoriske opbrud, som ingen troede muligt. Historien viste sig alligevel ikke at være slut, som enkelte troede dengang. Krige, uro og katastrofer fulgte på den store lykkerus, men det var ikke Kohls skyld. Han gjorde, hvad han kunne. Han var en af de helt store.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet - klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

.
Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
JP mener: EU’s ”sejr” over Google er stor ståhej for ingenting
Essensen er jo, at Google har udviklet sig til at være en lige så naturlig del af hverdagen som elektricitet, fjernvarme og vand – med andre ord en forsyningstjeneste, hvis reelle motiver de færreste tænker nærmere over eller drager i tvivl.
JP mener: Ubegrænset statsgaranti til italienske banker
Med andre ord bliver de potentielle tab nationaliseret, men gevinsten privatiseres, og det er præcis det modsatte af, hvad Bankunionen er blevet skabt til at forhindre.
Leder: Gyldendals pinlige adfærd
Forlaget har svigtet sit udgiveransvar, har vildledt og har derefter forsøgt at dække sig ind bag en mængde bortforklaringer. Det har ikke været kønt.
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Leder lige nu
28.06

JP mener: EU’s ”sejr” over Google er stor ståhej for ingenting

Essensen er jo, at Google har udviklet sig til at være en lige så naturlig del af hverdagen som elektricitet, fjernvarme og vand – med andre ord en forsyningstjeneste, hvis reelle motiver de færreste tænker nærmere over eller drager i tvivl.
25.06

JP mener: P3 ud af DR

Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce

Blog: Glemmer vi frisindet?

Eva Kjer Hansen
Frisindet skal udleves, ikke bare hyldes i skåltaler.

Blog: Ud & se med Zenia Stampe

Mikael Jalving
Blindhed ved højlys dag.

Formand for Det Udenrigspolitiske Nævn Søren Espersen (DF): »Jeg tør slet ikke tænke på, hvilke rædsler det grønlandske folk skal gennemgå, hvis selvstændigheden bliver en realitet«

Søren Espersen , folketingsmedlem (DF) formand for Det Udenrigspolitiske Nævn
De grønlandske politikere har ikke tid at tænke på det forsømte uddannelsessystem og erhvervsreformer. De har langt mere storslåede planer: selvstændighed. Den dagsorden har samtlige politiske partier bundet sig til. »Processen er sat i gang. Den kan ikke standses,« jubler de alle.
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her