*

Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads – mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof.

Leder

Den store tysker og overbeviste europæer

I et splitsekund åbnede der sig et vindue i Europas historie. Det benyttede Helmut Kohl sig af. Det forandrede verdenshistorien.

Med Helmut Kohl er den sidste store, europæiske efterkrigsskikkelse gået bort. Det Europa, vi lever i i dag, er ikke mindst hans fortjeneste. Det var ham, der så det verdenshistoriske vindue, der åbnede sig, og fik sat processen på skinner. Hans kunst bestod i at få både partnerne i vest og modstanderne i øst med på en vision for et forenet Tyskland og et nyt Europa. Han blev ikke træt af at understrege, at det ene var utænkeligt uden det andet, og det er hans uforglemmelige indsats at have virkeliggjort Thomas Manns gamle drøm om et europæisk Tyskland i stedet for et tysk Europa.

Kohls politiske virke blev ét langt arbejde for at dementere en anden berømt tysker, Otto von Bismarcks ord om, at Tyskland er for lille til at dominere Europa, men for stort til ikke at gøre forsøget. Trods betænkeligheder i mange europæiske hovedstæder – ikke mindst Paris og London, men såmænd også København – formåede Kohl at betrygge alle om det nye Tysklands hensigter. Han bragte store ofre – ikke mindst opgivelsen af selve symbolet på det tyske Wirtschaftswunder, D-marken – og bandt Tyskland ind i en europæisk konstruktion, der sikrede ligevægten på kontinentet. Han var tysker og europæer og som den historiker, han var, stod han også udtrykkeligt ved den historiske bagage, der stadig tyngede, da det nye europæiske hus skulle bygges.

Kohl blev den sidste kansler, der selv havde oplevet krigen. I sine erindringer fortæller han bevægende om, hvordan han som 15-årig travede tværs gennem det ødelagte land til sin totalt udbombede hjemby, Ludwigshafen. Han nåede aldrig rigtigt selv at være i krig, men hans bror faldt ved fronten. Erfaringerne formede manden, som det var tilfældet for hele den generation af politikere, der genopbyggede Europa. Den tyske patriot og den store europæer var ikke hinandens modsætning, men hinandens forudsætning. Den tilbageholdenhed, som de første generationer af tyske efterkrigspolitikere havde praktiseret, videreførte Kohl, da Muren faldt, og den store drøm stod foran sin opfyldelse.

Det var Kohl, der overbeviste alle om, at muligheden skulle gribes for en gennemgribende ny sameksistens i Europa. Ingen kunne vide, at Sovjetunionen ville bryde sammen et par år senere. I slutningen af 1980’erne handlede det fortsat om balancen mellem Øst og Vest, mellem Nato og Warszawa-pagten, og det var hans tillidsskabende foranstaltninger – foruden tingenes sande tilstand i Moskva – som skabte grundlaget for Tysklands genforening og Europas enhed.

Kohl tænkte i historiske forløb. Hans udtalte hensyntagen også til små europæiske naboer, der gennem tiderne har haft deres dårlige erfaringer med Tyskland, nød Danmark godt af ved flere lejligheder, ikke mindst efter Maastricht-afstemningen i 1992. Vi kan takke Kohl for Edinburgh-aftalen året efter med de fire forbehold, som holdt Danmark i EU.

Kohl var kansler i samfulde 16 år. Foruden genforeningen vil han især blev husket for at stå fast på udstationeringen af nye Nato-raketter som svar på den sovjetiske oprustning med SS20-atommisiler. Vesttyskland var ved at brække midt over i 1980’erne over dette spørgsmål, men Kohl insisterede på at gennemføre Nato’s dobbeltbeslutning, som jo også endte med at trække en lige linje frem til Murens fald.

Kohl personificerede det verdenshistoriske opbrud, som ingen troede muligt. Historien viste sig alligevel ikke var være slut, som enkelte troede dengang. Krige, uro og katastrofer fulgte på den store lykkerus, men det var ikke Kohls skyld. Han gjorde, hvad han kunne. Han var en af de helt store.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
JP mener: Marianne Jelved forvansker historien
Det er ikke bare verdensfjernt, men hykleri og historieforvanskning, når Marianne Jelved siger, at det er borgerlig politik, der er årsag til udlændingeproblemerne.
JP mener: Vi skal alle være lige fattige
Der er simpelthen for få stemmer at hente blandt de danskere, der relativt set bidrager mest til fællesskabet. Derfor står kappestriden om de vælgere, der økonomisk set bidrager mindst.
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Leder lige nu
19.08

JP mener: Marianne Jelved forvansker historien

Det er ikke bare verdensfjernt, men hykleri og historieforvanskning, når Marianne Jelved siger, at det er borgerlig politik, der er årsag til udlændingeproblemerne.
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce

Blog: Måske går det bare ad helvede til

Rune Toftegaard Selsing
Tilbederne af Fremskridtet forstår ikke, hvorfor deres multikulturelle eksperiment er gået galt.

Blog: Grib din fjerboa, kys din kæreste, og vær stolt!

Erik Winther Paisley
PRIDE: Vi skal ikke acceptere, at ens sociale status, selvrespekt og respekt fra andre afhænger af, at man ikke træder udenfor. Alle bøsser skal være pridebøsser, hvis de ellers tør og kan.
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her