*

Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads – mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof.

Leder

Hvad kommer strategien til at koste?

Regeringen har ikke sat pris tiltag i den udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi og fortæller heller ikke, hvad det koster at prioritere nogle områder frem for andre.

Regeringen har fremlagt Danmarks første udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi. Bag det historiske tiltag gemmer der sig dog en noget udvandet udgave af de tanker, som ambassadør Peter Taksøe-Jensen fremlagde i den rapport, som udkom for godt et år siden. Her lagde han op til, at Danmark skal føre en såkaldt interessebaseret udenrigspolitik, men bortset fra almindeligheder er det vanskeligt at se de egentlige strategiske overvejelser om Danmarks placering og interessevaretagelse i det papir, som regeringen nu har lagt frem.

Med en højst usædvanlig og ikke særlig driftsikker præsident i USA, med en aggressiv præsident i Rusland og med en række valg i Europa, som peger i retning af, at EU udvikler tættere samarbejde om både forsvars- og migrationspolitik, så stiller det småstaten og forbeholdslandet Danmark i en vanskelig situation. Danmark har aldrig sagt fuldt og helt ja til EU, og den amerikanske skulder, som vi har stået tæt ved siden årtusindeskiftet, er ikke længere en ubetinget støtte.

Der er i sandhed behov for strategiske overvejelser på det udenrigs- og sikkerhedspolitiske område. Papiret er tilpas elastisk til, at ingen mulighed udelukkes, og til at de fleste veje forbliver åbne. Det prioriteringsværktøj, som Taksøe-rapporten anbefalede, findes ikke i strategien.

Næppe noget europæisk land vil være uenig i den analyse, som fremlægges i strategien. De hovedemner, som udpeges: migration, ustabilitet og terror, sikkerhed i nærområdet (læs: Rusland), brexit og EU’s fremtid, globalisering og økonomisk og teknologisk diplomati samt Arktis er standardpunkter i de fleste udenrigstjenester i Europa. Faktisk står kun Arktis som et dansk særkende, og at det er med på listen, skyldes nok så meget rigsfællesskabet med Grønland, som er grunden til, at Danmark er en storspiller i Arktis.

Helt i overensstemmelse med standardmanualen for strategiskrivning indeholder den også en masse formuleringer om ”tiltag” og ”initiativer”, men uden at komme nærmere ind på omfang og vægtning. Hvad der skal nedprioriteres eller lige frem sies fra, nævnes slet ikke.

Givet er det dog, at den forholdsvis lange liste over nu-og-her-tiltag eller opgaver mere end rigeligt kan holde Danmarks efterhånden beskedne diplomatiske korps beskæftiget. Det er positivt, at Danmark vil opruste i de vigtige europæiske hovedstæder og på EU-repræsentationen i Bruxelles, men efter de besparelser, som udenrigstjenesten har været udsat for, er det næppe tilstrækkeligt til at varetage Danmarks interesser i en turbulent verden.

I forordet til strategien skriver regeringen, at den »leverer svar på de væsentligste eksterne udfordringer, som Danmark står over for netop nu.«

Det er pænt sagt en mild overdrivelse. Det papir, som regeringen har fremlagt, er netop kendetegnet ved, at det leverer meget få svar på nogle af de mest oplagte spørgsmål. Det gælder ikke mindst Danmarks placering i EU. Løkke-regeringen er ikke den første, som har proklameret, at den »vil sikre et slankt og effektivt EU,« og den bliver efter alt at dømme heller ikke den første, som vil snuble i formuleringerne, når den skal forklare, hvad det betyder og indebærer.

Efter alt at dømme vil strategien snart befinde sig på samme arkivhylde som utallige andre rapporter med gode hensigter. Alle vil vende tilbage til det daglige arbejde, indtil det bliver den næste udenrigsministers tur til med store armbevægelser og indstuderede onelinere at markere sig.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet - klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
JP mener: P3 ud af DR
DR har i sin leflen for den laveste og mest poppede fællesnævner skudt helt forbi.
JP mener: Ole Birk Olesen drømmer røde drømme om maksimalstaten
Ole Birk Olesens forslag er på ingen måde liberalt, men tværtimod af et tilsnit, som end ikke socialisterne på Christiansborg ville have fantasi til at fremsætte. At det formentlig vil knække flere realkreditinstitutter med speciale i udlån til den almene boligsektor, understreger blot pointen.
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Leder lige nu
21:00

JP mener: Ubegrænset statsgaranti til italienske banker

Med andre ord bliver de potentielle tab nationaliseret, men gevinsten privatiseres, og det er præcis det modsatte af, hvad Bankunionen er blevet skabt til at forhindre.
25.06

JP mener: P3 ud af DR

Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce

Blog: Er Macron svaret på Frankrigs bønner?

Morten Uhrskov Jensen
I så fald skal han stort set ophæve tyngdeloven.

Blog: Gik du i fælden? Husk på, at flertallet ikke er curling-forældre

Camilla Schwalbe
Jeg bliver forarget, og er lige ved at gå i fælden, men så minder jeg mig selv om, at mediestanden er ukritisk, og at virkeligheden sjældent afbilledes proportionelt i medierne.

Blog: Kære unge mennesker,

Christina Egelund
Jeg tænker på jer i disse dage, når jeg læser og hører debatten om nutidens curlingforældre. I vil på Roskilde, selvfølgelig vil I det.

Optimisme: Europa genfinder styrken

| Anne Applebaum er kommentator ved The Washington Post. | © The Washington Post
Lige pludselig ser det gamle Europa mere stabilt, mere lovende og ikke mindst mere harmonisk ud.
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her