*

Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads – mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof.

Leder

Kan Trump holde fingrene fra Twitter-tasterne i Saudi-Arabien?

Præsident Trump har taget hul på en ni dage lang, internatinonal rundrejse. Går det godt?

Efter længere tids historisk tumult i Washington kan Donald Trump lægge trakasserierne på hjemmebane lidt bag sig, når han i dag tager hul på sin første udlandsrejse som præsident. Men nervøsiteten flyver med. Hvad vil præsidenten sige, hvordan vil han opføre sig, og kan han holde fingrene fra Twitter-tasterne undervejs?

Også på udlandsfronten sætter Trump sin egen standard. Normalt besøger en ny præsident først Mexico eller Canada, men Trump lægger for i Saudi-Arabien, hvorefter det går til Israel og Vatikanet, før han slutter hos Nato og G7 – ni døgn i alt, hvor præsidenten vil være væk fra sine normale omgivelser og systemer; hvor der stilles visse krav til ham om præsidentiel opførsel, improvisation med fingerspidsfornemmelse og solid faglig indsigt i tidens tunge problemer.

I Saudi-Arabien skal han foruden at snøre en kæmpestor våbenhandel holde, hvad der er varslet som en principiel tale om islam, der formentlig især vil forme sig som en opfordring til fælles kamp mod Islamisk Stat, men som under alle omstændigheder vil blive sammenlignet med Barack Obamas tale i Kairo i 2009. Her rakte Obama hånden ud til islam på en måde, som eftertiden måtte stemple som naiv og forhastet. Trump vil i pagt med sit gemyt være langt mere kontant og handlingsorienteret. Saudi-Arabien og de andre sunnimuslimske stater skal forpligtes i kampen mod terror og i inddæmningen af det shiamuslimske Iran.

Hvordan Trump vil håndtere forholdet mellem Israel og det palæstinensiske selvstyre vil også blive mødt med spænding. Samtlige hans forgængere i nyere tid har forsøgt sig med egne initiativer. Alle er kæntret eftertrykkeligt, og forhandlingerne om en fredsløsning omfattende en palæstinensisk statsdannelse er gået totalt i hårdknude. Men Trump kommer med et ubelastet forhold til Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, hvilket er en første forudsætning. Under Obama var USA’s forhold til Israel historisk dårligt. Trump går til problemerne som en forretningsmand, der skal vise resultater, og det udgangspunkt behøver ikke at være dårligere end de hidtidige. Det kan faktisk kun blive bedre.

Besøget i Vatikanet giver om ikke andet gode billeder, men der er vel også den mening med det, at præsidenten dermed får rakt hånden ud til tre verdensreligioner på samme turné. Nato-topmødet i Bruxelles skal først og fremmest bruges til at bekræfte USA’s opbakning, efter at Trump først kaldte Nato forældet og derpå trak i land. Han vil køre hårdt på med sine krav om, at alle skal yde mere til det fælles forsvar, mindst 2 pct. af bnp, og hér har han på forhånd kunnet notere sig sin hidtil største udenrigspolitiske succes. Efter årelangt fodslæberi erkender de europæiske Nato-medlemmer nu, at de må yde noget mere. Det er et pænt gennembrud.

På G7-mødet på Sicilien vil Trump komme under massivt pres for sine kritiske udmeldinger om international frihandel, og det bliver det møde, hvor han får vanskeligst ved at holde sine synspunkter i overordnede tweets.

Under hele turen risikerer præsidenten nye afsløringer hjemme i Washington i de mange løbende sager. Det bliver interessant at se, om han også på udebane vil gøre de mange forhåbninger til skamme om, at når han først havde indtaget Det Hvide Hus, ville stilen blive lagt om.

Det er den ikke blevet derhjemme, bl.a. fordi mange vælgere stadig elsker hans facon, men på udebane mangler Trump stadig at vise, hvor radikalt anderledes han tolker forvaltningen af hvervet som verdens mægtigste mand.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet - klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Leder lige nu
18.07

JP mener: Godt gået, Macron

Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce

Blog: Grænseforening uden Grænser

Mikael Jalving
Grænseforeningen fremstår i dag som en vækkelsesbevægelse for menneskerettigheder, minoriteter og asylindvandring.

Blog: Diskrimineres sorte amerikanere af politiet?

Morten Uhrskov Jensen
Nej, er det korte svar. Ikke når man ser på tallene.

Blog: En bonderøv taler ud

Annika Smith
Jeg er ikke et dumt svin. Altså ikke nødvendigvis
Annonce
Annonce
Biler
Se flere
TV: Store- og lillesøster taler i telefon sammen to gange om dagen
Susanne Hvass Aalders på 68 år er storesøster til Ulla Ranum på 65. Selv om deres liv har udviklet sig meget forskelligt, er de tæt knyttet til hinanden og taler sammen i telefon mindst et par gange hver dag. De mener begge, at deres nære relation blev grundlagt i barndomshjemmet i Randers. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her