*

Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads – mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof.

Leder

Fjenderne af vores samfundsform kommer mange steder fra

Sagen fra Kundby er opsigtsvækkende, men ikke enestående.

Med en fængselsdom på seks år satte retten i Holbæk torsdag punktum i sagen om ”Kundby-pigen”. Kravet om forvaring blev afvist, men både pigen selv og anklageren har udbedt sig betænkningstid i den på mange måder opsigtsvækkende terrorsag.

Det er mere end et år siden, at den dengang kun 15-årige pige blev anholdt. Først da retssagen gik i gang, begyndte der for alvor at tegne sig et billede af en sag, som for mange ganske givet i første omgang syntes for utrolig:

Var det virkelig muligt, at et barn i den sjællandske provins var i gang med at planlægge et angreb på både den lokale folkeskole og den jødiske skole i København? Ja, men hvordan kunne det overhovedet komme dertil?

Meget klogere på pigens motiver er vi ikke blevet, men da retten tidligere på ugen entydigt afklarede skyldsspørgsmålet, kom svaret på det første spørgsmål. Ja, det var muligt. For så vidt angår det andet, så hænger spørgsmålet endnu i luften.

Givet er det dog, at vi må forholde os til, at det kan ske. At det er muligt, at mennesker i vores umiddelbare nærhed vender demokrati og fællesskab ryggen og er villige til at begå forbrydelser i ideologiens navn.

At det kan ske i Europa er ikke nyt. Mange af dem, som valgte terrorens vej i 1970’erne og 1980’erne var rundet af det bedre borgerskab og var opvokset med samfundsbevidste, demokratiske forældre. Alligevel lod de sig forblinde af en ideologi, som satte sig så stærkt, at konturerne af ret og vrang blev udviskede.

Da Anders Behring Breivik i 2011 begik terror i Oslo og på Utøya, besluttede den norske journalist og forfatter Åsne Seierstad at undersøge baggrunden for hans udåd. Resultatet er den læseværdige bog ”En af os”, hvori Seierstad hæfter sig ved, at Breivik var nordmand, en del af det norske samfund, en af os.

For Norge var hans motiv og gerning et chok. Også dér forsøgte man at finde en forklaring.

Efter terrorangrebet mod USA i september 2001 var den almindelige forestilling, at det var folk udefra, som ville Vesten det ondt. Den grænse er rykket, efter at det nu står klart, at mange terrorangreb i Europa er gennemført af mennesker, som er opvokset i det vestlige samfund.

Sagen fra Kundby med en 15-årig dansk skoleelev, som planlægger angreb mod to skoler, hendes egen i Fårevejle og den jødiske i København, viser med al tydelighed, at fjenderne af vores samfundsform kommer mange steder fra.

Ifølge den mentalerklæring, som tirsdag blev fremlagt i retten i Holbæk, havde den unge pige behov for noget at tro på for at skabe sig en identitet. Det blev i første omgang religionen islam, som hun konverterede til i oktober 2015, men hurtigt derefter ideologien islamisme.

Det må alt andet lige mane til eftertanke. Rodløshed og søgen efter identitet er et anliggende, som angår mange, og det er dybt foruroligende, hvis det er islamismen, som opfattes som det stærkeste bud. Tankevækkende er det især, når det danske fællesskab og civilsamfund viser sig ikke at være stærkt nok til at håndtere eller bære skrøbeligheden endsige at stille med et stærkere bud på et ståsted.

Set i det lys handler Kundby-sagen om langt mere end et planlagt angreb mod to skoler. Forløbet bør få os til at stille spørgsmålet: Hvorfor falder unge igennem? For ”Kundby-pigen” blev det fatalt. Men hendes historie er næppe enestående.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet - klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
JP mener: Ole Birk Olesen drømmer røde drømme om maksimalstaten
Ole Birk Olesens forslag er på ingen måde liberalt, men tværtimod af et tilsnit, som end ikke socialisterne på Christiansborg ville have fantasi til at fremsætte. At det formentlig vil knække flere realkreditinstitutter med speciale i udlån til den almene boligsektor, understreger blot pointen.
JP mener: Hvorfor skal de hårdt arbejdende danskere nu igen holde for?
Der findes i Danmark næppe noget mere politisk giftigt end at røre ved ejerboligen, jobtrygheden og pensionen. Alene i denne folketingssamling har regeringen rørt ved to af de tre.
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Leder lige nu
22.06

JP mener: Ole Birk Olesen drømmer røde drømme om maksimalstaten

Ole Birk Olesens forslag er på ingen måde liberalt, men tværtimod af et tilsnit, som end ikke socialisterne på Christiansborg ville have fantasi til at fremsætte. At det formentlig vil knække flere realkreditinstitutter med speciale i udlån til den almene boligsektor, understreger blot pointen.
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce

Blog: Er højreorienterede fordomsfulde?

Morten Uhrskov Jensen
Næ, mennesker, som de er flest, har kun fordomme, hvis de ikke har andet at gå efter.

Blog: At være eller ikke at være udlændingeminister

Josephine Fock
Hele sagen om Inger Støjbergs ulovlige instruks har været fyldt af spin, løgn og lovbrud. Vores demokrati fortjener ministre, der taler sandt og agerer efter lovens regler.

Debat: Din ferie kan redde natur – eller rydde den

Sophie Rytter | Thomas Ravn-Pedersen
Vores rejselyst presser klima og natur. Nu har FN sat kursen mod mere ansvarlig turisme.

"Helmut Kohl Plads" i Danmark? Ja, danskerne skylder ham meget

Lykke Friis
Kohl var den største tyske kansler i moderne tid og har en stor del af æren for, at Danmark ikke længere står over for et altoverskyggende ”tysk spørgsmål”.
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her