*

Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads – mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof.

Leder

Det danske råstof – mere snak end realiteter

Kan det virkelig passe, at skolebørnene er dummere på Lolland?

Ungdommens veluddannede hjerner er det eneste, men til gengæld yderst værdifulde råstof, som det danske rige råder over. Sådan lød i mange år det floromvundne mantra ved diverse skåltaler, men sandt at sige er dette drømmescenarie med årene blevet overhalet af en mere brutal og mindre flatterende virkelighed.

Den brutale sandhed i dag er, at uddannelsessystemet lige fra folkeskolens yngste klasser og opefter er direkte nødlidende. Gennem mange år har danske skoleelever scoret betænkeligt lavt i de internationale såkaldte Pisa-undersøgelser, og det er blevet påpeget, at en betænkelig stor del af skoleeleverne forlader folkeskolen som såkaldte funktionelle analfabeter. Det betyder, at de ikke behersker dansk læsning og skrivning på et niveau, der er tilstrækkeligt til at danne grundlag for en videre uddannelse.

Det er slemt nok i sig selv, men som det fremgik af denne avis torsdag i sidste uge, er der yderligere et problem, nemlig en påfaldende geografisk skævhed i uddannelsesniveauet i folkeskolen. Som et led i artikelserien ”Her er bedst at bo” havde avisen undersøgt gennemsnitskaraktererne for 9. klasses afgangsprøver for de seneste tre skoleår i fagene dansk, engelsk, fysik/kemi og matematik.

Målt på karaktererne alene ser det alarmerende ud. Ifølge tal fra Undervisningsministeriets databank er det mest grelle eksempel forskellen mellem Hørsholm og Lolland, hvor afgangskaraktererne i gennemsnit over tre år er henholdsvis 8,3 og 5,6.

Nu er karakterer ikke noget matematisk korrekt mål for den enkeltes faktiske kunnen, for der kan være forskel på bedømmernes opfattelse, og indimellem kan man såmænd heller ikke afvise, at mindre saglige bedømmelseskriterier i et vist omfang kan spille ind. Men en gennemsnitlig forskel på næsten tre cifre i hele kommunen i tre år taler et tydeligt sprog, som ikke kan forklares ved rene tilfældigheder.

En medvirkende årsag kunne være, at de skoler, som scorer lavest, også har den laveste andel af faguddannede lærere, som underviser i deres linjefag.

En anden forklaring kunne være, at eleverne møder med forskellige socioøkonomiske baggrunde, altså fra familier, som i større eller mindre grad har tradition for boglige uddannelser, eller fra familier, som af økonomiske grunde ikke mener at have overskud til at følge børnenes skolegang og påtage sig deres del af ansvaret for, at børnene passer deres lektier. En tredje årsag kunne være, at de økonomisk og intellektuelt stærke familier flytter fra eksempelvis Lolland, Samsø, Læsø, Morsø og Albertslund, som er de fem kommuner med de laveste karaktergennemsnit, til mere attraktive kommuner. En fjerde årsag kunne være, at det ikke er de mest kompetente lærere, der søger til de fem problemkommuner, men det er foreløbig ren spekulation uden belæg i faktuelle undersøgelser.

Uanset årsagen eller kombinationen af forskellige årsager er situationen uacceptabel, og heldigvis træffes der rundt omkring særlige foranstaltninger for at hjælpe de bogligt svage elever til at opdage eller genopdage glæden ved at tilegne sig kundskaber.

Hvis Danmark skal kunne bryste sig af den politiske og lidt vidtløftige verbalkonstruktion, som hedder ”verdens bedste folkeskole,” så er det på tide at tage alvorligt fat på opgaven, for der er tydeligvis et stort spænd mellem ønskedrømmen og virkeligheden.

Følg med i artikelserien på jp.dk/bedstatbo

.
Følg
Jyllands-Posten
JP mener: Tog til tiden er fjernere end nogensinde
Det er ufatteligt, at man i landet med verdens højeste skattetryk ikke er i stand til trafikpolitisk at udtænke en helhedsplan for togtrafikken.
JP mener: Diktatorens fallitbo
Robert Mugabe er færdig i Zimbabwe. Hans styre var en parodi.
JP mener: Danmark er ude af spillet
Nu rykker de andre EU-lande på forsvar, mens Danmark stadig står på sidelinjen med sit mærkelige forbehold.
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her