*

Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads – mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof.

Leder

Endnu en overflødig kommission

Høflige fraser, men anbefalingerne negligeres.

Regeringen har besluttet at nedsætte en ledelseskommission, der »skal komme med konkrete anbefalinger til, hvordan ledelse i den offentlige sektor kan blive endnu bedre«.

Kommissionen består af ni medlemmer samt en formand, og af de menige medlemmer er otte af ni enten ansat i eller har været ansat i den offentlige sektor.

Man kan med andre ord konstatere, at regeringen igen har forskertset lejligheden til at vælge en anderledes liberal tilgang, når den så bevidst har fravalgt kapaciteter fra det private erhvervsliv til at revurdere den offentlige sektor.

Ingen tvivl om, at verdens største offentlige sektor betalt af verdens højeste skattetryk har et påtrængende behov for en gennemgribende modernisering og ikke mindst effektivisering efter mange års misregimente under det såkaldte ”new public management”, der er endt i et mareridt af kontrol, regneark og kolde akademiske skrivebordsøvelser.

»Vi har behov for en solid diskussion af vores ledelsesstil med afsæt i en lige så solid viden, for alt for mange medarbejdere i Danmark er ofre for dårlig ledelse,« udtalte professor i offentlig organisationsteori Kurt Klaudi Klausen her i avisen i november, da han sammen med andre slog til lyd for at nedsætte en ledelseskommission.

Det er ubestrideligt korrekt, og derfor må man spørge, hvorfor Ledelseskommissionen ikke rummer én eneste af de medarbejdere, der er ofre for dårlig ledelse. Den består næsten udelukkende af ledere i den offentlige sektor, der altså nu i bedste maoistiske stil skal udøve selvkritik.

At den fyrede koncernchef i Falck, Allan Søgaard, er udpeget til formand for Ledelseskommissionen, må siges at være en særdeles dristig politisk beslutning. Gennem lang tid har Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen efterforsket, hvorvidt Falck har misbrugt sin dominerende stilling til at genere Bios, der vandt milliardudbuddet om ambulancekørsel i Region Syddanmark. Som dokumenteret her i avisen gav Falck de ambulancereddere, der blev overflødiggjort i Syddanmark, en lukrativ aftale om beskæftigelse andre steder i koncernen. Aftalen skulle sikre, at ingen redder skiftede til Bios.

Denne mildt sagt bemærkelsesværdige adfærd er sket, mens Allan Søgaard stod i spidsen for Falck og som medejer havde åbenlyse privatøkonomiske interesser at varetage.

For det første må det undre, at regeringen ikke afventer resultatet af Konkurrencestyrelsens undersøgelse og for det andet vælger en formand, der gennem mange år har haft meget tætte relationer til netop den offentlige sektor.

Ledelseskommissionen skal afslutte sit arbejde inden årets udgang. Svært bliver det næppe, da kommissoriet er formuleret med en sådan grad af uforpligtende elasticitet, at regeringen sender et umisforståeligt signal om, at resultatet af kommissionens arbejde gerne må blive af samme gummiagtige karakter, da det stiller regeringen frit med hensyn til at foretage tilpasninger i den offentlige sektor eller til at lade være, hvilket synes at være den reelle dagsorden.

Med jævne mellemrum nedsætter regeringer og folketing kommissioner, hvis rapporter altid modtages med høflige fraser, men hvis anbefalinger alt for ofte negligeres.

Mange af Velfærdskommissionens anbefalinger blev skudt ned eller ignoreret. Det samme har været tilfældet med Produktivitetskommissionen og Vederlagskommissionen.

Hvad er værdien af en ledelseskommission, der skal befatte sig med ledelse i den offentlige sektor, når Danmarks virkelige problem er dårlig politisk ledelse?

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet - klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
JP mener: Lad folk tjene så meget, de kan
Det er ikke til at undgå, at nogle er rige, og andre må leve mere beskedent.
JP mener: Kan Polen og Tyrkiet inspirere hinanden?
Den såkaldte justitsreform, der er presset igennem i Warszawa, har intet med retsstatslighed at gøre.
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Leder lige nu
21:00

JP mener: Lad folk tjene så meget, de kan

Det er ikke til at undgå, at nogle er rige, og andre må leve mere beskedent.
Forsiden lige nu

JP mener: Lad folk tjene så meget, de kan

Det er ikke til at undgå, at nogle er rige, og andre må leve mere beskedent.
Annonce
Annonce
Annonce

Blog: Politikerne tager røven på os

Lars Boje Mathiesen
Selvom især de borgerlige partier gerne profilerer sig i medierne på en stram kurs overfor kriminelle udlændinge, så sker der absolut ingenting.

Blog: Grænseforening uden Grænser

Mikael Jalving
Grænseforeningen fremstår i dag som en vækkelsesbevægelse for menneskerettigheder, minoriteter og asylindvandring.

Blog: Diskrimineres sorte amerikanere af politiet?

Morten Uhrskov Jensen
Nej, er det korte svar. Ikke når man ser på tallene.
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her