*

Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads – mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof.

Leder

Lærernes kamp mod folkeskolen

Til midten af 1970’erne var en realeksamen adgangsgivende til lærerseminarierne.

Godt 5.000 lærere i landets folkeskoler har ikke en læreruddannelse, men har enten ingen formel uddannelse eller en studentereksamen, viser en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd bestilt af Danmarks Lærerforening.

Vi røber ingen hemmelighed ved at fortælle, at Danmarks Lærerforening har gjort det til sin vigtigste mission at underminere den folkeskolereform, der trådte i kraft i august 2014, og efter nu at have fået en undervisningsminister fra Liberal Alliance, der som parti mener, at folkeskolereformen skal være frivillig for den enkelte skole, har lærerforeningen intensiveret sin modstandskamp.

Det er i dette perspektiv, at analysen om lærernes uddannelse skal ses.

»Eleverne betaler prisen for denne udvikling, når de ikke får den undervisning, som de har krav på. Det kan vi ikke være bekendt,« siger Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening.

En klassisk rygmarvsrefleks fra en fagforeningsmand, som sætter lighedstegn mellem lærernes uddannelse og kvaliteten af den undervisning, som eleverne får.

Frem til midten af 1970’erne var en realeksamen adgangsgivende til lærerseminarierne, og de generationer af danskere, der er blevet undervist af lærere med denne baggrund, har ikke blot klaret sig godt, men har i enhver henseende været det solide fundament under det danske samfund.

Så sent som for et år siden kunne man i Danmarks Lærerforenings medlemsblad ”Folkeskolen” læse en artikel om det store frafald på seminarierne, om tankevækkende få undervisningstimer for de lærerstuderende og især budskabet om, at »for mange kommer for let igennem« læreruddannelsen.

Forhåbentlig er det store flertal af lærerne i folkeskolen dedikerede, men som tilfældet er inden for mange andre fag, hvortil der ikke kræves autorisation, gælder også for lærerfaget, at andre kvalifikationer end en læreruddannelse kan være af værdi. Eksempelvis kan pædagoger med betydelig fordel inddrages i undervisningen, hvor de især i forhold til inklusion ofte er anderledes kvalificerede end lærerne.

Hvem ved, måske kan dem, der er ansat i en lærerstilling uden at have en formel læreruddannelse, have en højere grad af omstillingsparathed? Når man lytter til Danmarks Lærerforening, er det netop en manglende vilje til at håndtere udefra kommende forandringer, der skinner igennem.

Nogle vil mene, at regering og folketing burde lade folkeskolen i fred i en længere årrække. Argumentet ville have validitet, hvis Danmarks Lærerforening og samtlige medlemmer investerede al energi i at få folkeskolereformen til at fungere, men desværre er det ikke tilfældet. Når lærernes fagforening ikke vil give folkeskolen arbejdsro, har alle andre samme legitime ret til at give deres besyv med.

Naturligvis bør underviserne i folkeskolen som udgangspunkt have en læreruddannelse, men det fordrer dels, at læreruddannelsen bliver anderledes ambitiøs, dels at de lærerstuderende bliver udfordret igennem hele studietiden, så frasorteringen ikke sker som følge af frafald, men fordi ikke alle består de eksaminer, der er undervejs i forløbet.

Når det er sagt, er der grund til at påpege, at lærere hvert år forlader folkeskolen for at søge job inden for fagområder, som de ingen uddannelsesmæssige forudsætninger har for.

Lige så positivt, som det forhåbentlig kan være for den enkelte, lige så essentielt er det, at folkeskolen også er åben for at ansætte lærerkræfter med andre kompetencer.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet - klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

.
Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Leder lige nu
24.11

JP mener: DF kan takke sig selv for valglussingen

Der er mange forklaringer på DF’s tilbagegang ved valget i tirsdags, men hovedparten skal findes hos partiet selv.
21.11

JP mener: Tak for indsatsen

Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce

Blog: Teknik- og Miljø borgmester posten?

Louis Jacobsen
Frustrationerne har fået frit løb efter Enhedslisten Københavns valg af borgmesterposten for Teknik- og Miljø.

Blog: Befolkningsudskiftning

Morten Uhrskov Jensen
Hvor stor en rolle spiller det, om Dansk Folkeparti har indflydelse eller ej?

Blog: Europa efter Europa

Mikael Jalving
Merkels problem er også vores problem. Migranterne kan ikke fortsætte med at komme herop, uden at vores samfund forvandles til uigenkendelighed.
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her