*

Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads – mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof.

Leder

Lærernes kamp mod folkeskolen

Til midten af 1970’erne var en realeksamen adgangsgivende til lærerseminarierne.

Godt 5.000 lærere i landets folkeskoler har ikke en læreruddannelse, men har enten ingen formel uddannelse eller en studentereksamen, viser en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd bestilt af Danmarks Lærerforening.

Vi røber ingen hemmelighed ved at fortælle, at Danmarks Lærerforening har gjort det til sin vigtigste mission at underminere den folkeskolereform, der trådte i kraft i august 2014, og efter nu at have fået en undervisningsminister fra Liberal Alliance, der som parti mener, at folkeskolereformen skal være frivillig for den enkelte skole, har lærerforeningen intensiveret sin modstandskamp.

Det er i dette perspektiv, at analysen om lærernes uddannelse skal ses.

»Eleverne betaler prisen for denne udvikling, når de ikke får den undervisning, som de har krav på. Det kan vi ikke være bekendt,« siger Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening.

En klassisk rygmarvsrefleks fra en fagforeningsmand, som sætter lighedstegn mellem lærernes uddannelse og kvaliteten af den undervisning, som eleverne får.

Frem til midten af 1970’erne var en realeksamen adgangsgivende til lærerseminarierne, og de generationer af danskere, der er blevet undervist af lærere med denne baggrund, har ikke blot klaret sig godt, men har i enhver henseende været det solide fundament under det danske samfund.

Så sent som for et år siden kunne man i Danmarks Lærerforenings medlemsblad ”Folkeskolen” læse en artikel om det store frafald på seminarierne, om tankevækkende få undervisningstimer for de lærerstuderende og især budskabet om, at »for mange kommer for let igennem« læreruddannelsen.

Forhåbentlig er det store flertal af lærerne i folkeskolen dedikerede, men som tilfældet er inden for mange andre fag, hvortil der ikke kræves autorisation, gælder også for lærerfaget, at andre kvalifikationer end en læreruddannelse kan være af værdi. Eksempelvis kan pædagoger med betydelig fordel inddrages i undervisningen, hvor de især i forhold til inklusion ofte er anderledes kvalificerede end lærerne.

Hvem ved, måske kan dem, der er ansat i en lærerstilling uden at have en formel læreruddannelse, have en højere grad af omstillingsparathed? Når man lytter til Danmarks Lærerforening, er det netop en manglende vilje til at håndtere udefra kommende forandringer, der skinner igennem.

Nogle vil mene, at regering og folketing burde lade folkeskolen i fred i en længere årrække. Argumentet ville have validitet, hvis Danmarks Lærerforening og samtlige medlemmer investerede al energi i at få folkeskolereformen til at fungere, men desværre er det ikke tilfældet. Når lærernes fagforening ikke vil give folkeskolen arbejdsro, har alle andre samme legitime ret til at give deres besyv med.

Naturligvis bør underviserne i folkeskolen som udgangspunkt have en læreruddannelse, men det fordrer dels, at læreruddannelsen bliver anderledes ambitiøs, dels at de lærerstuderende bliver udfordret igennem hele studietiden, så frasorteringen ikke sker som følge af frafald, men fordi ikke alle består de eksaminer, der er undervejs i forløbet.

Når det er sagt, er der grund til at påpege, at lærere hvert år forlader folkeskolen for at søge job inden for fagområder, som de ingen uddannelsesmæssige forudsætninger har for.

Lige så positivt, som det forhåbentlig kan være for den enkelte, lige så essentielt er det, at folkeskolen også er åben for at ansætte lærerkræfter med andre kompetencer.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet - klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

.
Følg
Jyllands-Posten
Debat: Riget fattes ofte penge
Jesper Lundetoft Jørgensen, lærer Kejlstrupvej 5, Risskov
Riget fattes ofte penge, ikke mindst inden for undervisningssektoren, hvor det igennem de sidste mange år har været besparelse på besparelse, effektivisering på effektivisering, elevtallet er øget, samtidig med at op mod 6.000 lærere har forladt folkeskolen.
Debat: Ny skolepulje skal hjælpe de fagligt udfordrede unge
Anni Matthiesen, børne- og undervisningsordfører (V), Egebjerg Landevej 14, Krogager, Grindsted
Hele 22 pct. af eleverne i den danske folkeskole får mindre end 4 i dansk og matematik, og en stor gruppe unge forlader folkeskolen uden at kunne læse, skrive og regne ordentligt.
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Leder lige nu
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce

Blog: 80 mia. kr. er prisen for inkompetente og uduelige politikere

Rune Lund
Det er en gigantisk skandale, at SKAT nu ser ud til at blive nødt til at kaste en hvid pind efter 80 mia. kr., hvoraf størstedelen for længst burde have ligget i statskassen. Det gør kravet om en kommissionsundersøgelse af skandalerne i SKAT, der kan placere et politisk ansvar, endnu mere aktuelt.

Blog: Damebladsstof er eksistentialisme

Rune Toftegaard Selsing
Damebladsstoffet fortæller bedre end noget andet i avisen, hvad det vil sige at være menneske i dag.

Blog: En tølper

David Trads
Debatten må gerne være hård, men jeg accepterer ikke at blive kaldt landsforræder.

Debat: Investorer vil også forbedre verden

Thomas Ravn-Pedersen, Verdens Bedste Nyheder | Karoline Rahbek, Verdens Bedste Nyheder
Business as usual er ikke en valgmulighed i et længere og miljømæssigt perspektiv.
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her