*

Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads – mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof.

Leder

Efter Holland: Nu må der fart på EU’s reform af sig selv

Det blev ikke noget jordsskredsvalg i Holland. Men signalet til Bruxelles er alligevel klart.

Diget holdt. Holland står endnu, og det samme gør EU.

Den flodbølge, som mange havde forudset ville skylle hen over det lavtliggende land i form af en stor fremgang til højrefløjspopulisten Geert Wilders, udeblev. Hollandsk indenrigspolitik er for viderekomne; minder lidt om Danmark i 1970’erne. Men signalvirkningen ud i Europa er klar nok: Der er trods alle forudgående dommedagsbasuner klare grænser for, hvor langt et énmandsparti med et partiprogram på én side som Wilders’ kan drive det trods hans fænomenale evne til at få alting til at handle om ham.

Men det vil være alt for let at konkludere, at de kommende, langt vigtigere valg i Frankrig og Tyskland nu også vil få en ”hollandsk” tendens. Dels er der ingen tvivl om, at mange hollændere i sidste øjeblik har bakket op om den siddende ministerpræsident, Mark Rutte, under indtryk af de hæmningsløse angreb fra Tyrkiet i den senere tid. Dels er både Front National i Frankrig og AfD i Tyskland langt bredere anlagt end Wilders, der reelt kun har sin hårdt optrukne islamkritik at byde på.

Wilders har heller ikke helt uret, når han kalder sig selv valgets sejrherre. Hans sejr ligger i, at han har presset de øvrige partier, ikke mindst Ruttes VVD, i sin retning. Indvandrerkritik og udlændingestramninger er nu på dagsordenen også i det liberale Holland, og den traditionelt supereuropæiske grundindstilling er afløst af en mere nøgtern tilgang til EU. På den måde har Wilders haft sin virkning, lige som Marine Le Pen og AfD også presser de klassiske partier i Frankrig og Tyskland i den retning.

I Bruxelles har man ikke desto mindre draget et hørbart lettelsens suk dagen derpå. Hvis det var gået så galt i Holland, som mange havde troet, ville det have givet den voksende EU-skepsis ny fremdrift. Men det betyder ikke, at EU nu bare kan ånde lettet op. De grundlæggende problemer for EU-samarbejdet er ikke gået væk med Hollands valg. De er der endnu og handler – sat på en formel – om den alt for store afstand mellem EU-toppen og almindelige europæere, der faktisk vældigt godt kan lide at være hollændere, danskere, tyskere osv.

Sammenlignet med Storbritanniens exit ville selv en kanonsejr til Wilders også have været af klart mindre rækkevidde. En folkeafstemning om et ”nexit” har aldrig været realistisk som andet end en tom tønde, som Wilders kunne slå på. Holland er måske verdens mest globaliserede land, i hvert fald målt på samhandel. Det er helt urealistisk at tro, at hollænderne ville have stemt sig ud.

Men mindre kan naturligvis også gøre det. Den dummeste reaktion i Bruxelles og rundt om i EU’s hovedstæder er derfor at lade det blive ved dagens lettelsens suk. Og det allerdummeste vil være blot at køre den forestående festligholdelse af 60-året for Rom-traktaten rutinemæssigt igennem med de sædvanlige mængder overstrømmende, EU-finansieret Europa-panegyrik. EU er udfordret i sin grundvold; efter brexit og på baggrund af den markante EU-kritik ude i medlemslandene. Det skal tages alvorligt.

Det skal gå hurtigt, og kursen skal ændres grundlæggende i en langt mere bevidst opgavefordeling mellem medlemsstaterne og fællesskabet.

På den baggrund var valget i Holland en meget god påmindelse om, at der er meget at gøre for EU, men at det europæiske samarbejde som sådan er det eneste gode svar på tidens voldsomme udfordringer.

Dét har Wilders ikke formået at rokke ved – og tak for det.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet - klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Leder lige nu
05:00

JP mener: Fortællingen om EU er ikke slut

Skulle man rejse sig, udråbe en sidste skål for Europa og sende EU på efterløn? Nej.
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce

Blog: EU fylder 60 år – og det er værd at fejre

Jens-Kristian Lütken
Folkevandringer og globaliseringens skyggesider bliver EU's udfordringer de kommende år.

Blog: Jeg frygter sommeren. Min krop er slet ikke klar

Siddik Lausten
Jeg frygter at skulle stå ved havnebadet i København foran unge veltrænede mænd og konkurrere om kvindernes blikke.

Debat: Foregangslande over hele verden siger nej til plasticfrås

Sophie Rytter, redaktør | Thomas Ravn-Pedersen, direktør Verdens Bedste Nyheder
Hvad har Californien, Rwanda og Marokko til fælles? De har droppet plasticposerne.

Kommentar: Dengang vi var optimister

Henrik Jensen
En af de ting, man dengang i 1960’erne ikke i sin vildeste fantasi kunne forestille sig, var de problemer ”markante muslimer” udsætter os for i dag.
Annonce
Annonce
Nu styres køleboksen via mobiltelefonen
Moderne kølebokse kan nu betjenes via din smartphone. Dermed bliver campinglivet endnu mere komfortabelt, men det er en god idé at opgøre behovet, inden man kaster sig ud i at købe nyt køleudstyr. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her