*

Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads – mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof.

Leder

Religion må vige for verdslige regler

Arbejdsgivere har forsat ret til at bestemme deres firmaers image.

EU-Domstolen afsagde i tirsdags to domme, som er blevet modtaget med nogen lettelse blandt arbejdsgivere så vel som almindeligt fornuftigt tænkende europæere: Jo, en arbejdsgiver har ret til at fastsætte regler for sine medarbejderes beklædning i arbejdstiden, og nej, religion er ikke et magisk ord, som kan tilsidesætte alle andre regler, herunder arbejdsgiveres ret til at bestemme deres firmaers image repræsenteret ved medarbejderne.

Dommene får ikke – i det mindste her i landet – nogen praktisk betydning, for det samme princip blev fastslået af en højesteretsdom allerede i 2005: Føtex havde ret til at afskedige en kvinde, som insisterede på at bære muslimsk hovedbeklædning på trods af forretningskædens beklædningsreglement. At Dansk Supermarked siden efter boykot og forbrugerprotester bøjede sig for religiøse argumenter og tillod religiøs hovedbeklædning til sine ansatte i både Føtex, Bilka og Netto, er en anden historie. Det var Dansk Supermarkeds eget valg uafhængigt af offentlige myndigheders forskrifter, men efter pres fra indflydelsesrige interesse- og pressionsgrupper.

De to EU-domme handlede dels om en receptionist i den franske afdeling af sikkerhedsfirmaet G4S, dels om en fransk it-ingeniør. Domstolen sagde god for afskedigelsen af receptionisten, fordi hun havde forbrudt sig mod en generel beklædningsregel, mens den franske sag faldt ud til den modsatte side, men på et andet grundlag. En it-medarbejder var blevet afskediget som følge af, at en kunde havde frabedt sig at blive betjent af en person med religiøs hovedbeklædning. Det blev vurderet som diskrimination mod en bestemt religion, og det må man ikke.

Kravet om beklædning skal altså være begrundet i en generel regel om, hvordan medarbejdere med kundekontakt skal være klædt, og det understreges, at firmaet skal forsøge at omplacere medarbejderen til en stilling uden kundekontakt, inden der skrides til afskedigelse.

Det helt grundlæggende princip om arbejdsgiverens ret til at bestemme, hvordan firmaet vil præsentere sig for kunder og offentlighed, er altså fastslået, og det er det afgørende vigtige i denne sag.

Den modsatte afgørelse ville også have åbnet en ladeport for nye vanskeligheder, for hvordan skulle domstolene forholde sig til påstande om, om den ene religions følelser er mere ædle og agtværdige end den anden religions? Hvordan ville man forholde sig til en religion, hvis tilhængere bærer iøjnefaldende uniformer?

Og mest absurd: Hvordan ville man forholde sig til en person, som mødte op iført piratkostume med et dørslag på hovedet og bedyrede tro på et flyvende spaghettimonster som altings skaber?

Det Flyvende Spaghettimonster er opstået som en protestbevægelse mod skoler i USA, som insisterede på at undervise i såkaldt intelligent design, og benægte naturvidenskabernes verdensbillede. Historien om det flyvende spaghettimonster er naturligvis det rene, skinbarlige vrøvl, men pointen er, at de store verdensreligioners beretninger om verdens indretning heller ikke kan stå for en nærmere, videnskabelig og logisk prøvelse. Det hele er et spørgsmål om tro, og tro kan hverken bevises eller modbevises, så hvordan skal man så argumentere for, at den ene tro er bedre og ædlere end den anden? Den slags dilemmaer har Højesteret i 2005 og nu EU-Domstolen sparet os for at skulle tage stilling til.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet - klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

.
Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Peter Skaarup: I DF orker vi ikke svømmelærere i burkini, dommere i hijab eller religionslærere med islamistisk fuldskæg og Hizb ut-Tahrir-symboler på skjorten
Peter Skaarup, mf, Dansk Folkepartis gruppeformand
Baggrunden for vores forslag er ikke at begrænse nogens ret til at være religiøst eller politisk engagerede. Det handler om pli og ordentlig adfærd.
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Leder lige nu
05:00

JP mener: G7 skal vise ægte sammenhold

Om noget kalder den aktuelle geopolitiske situation på, at G7-landene viser ægte sammenhold, der sætter sig ud over personændringer blandt præsidenter og premierministre.
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce

Blog: Tre gode grunde til at fjerne 2%-kravet, Kristian Jensen!

Signe Munk
Det var ikke nok at smide udtrådte løbesko på Finansministeriets trappe. Men ministeren må forstå, at der er grænser for, hvor meget man kan øge tempoet på sygehusene.

Blog: Træhesten i Manchester

Mikael Jalving
Jeg tæller ikke længere angrebene og orker ikke at læse mere.

International debat: Store udfordringer venter Macron

Poul Skytte Christoffersen
Højt på den franske europapolitiske dagsorden står et reformeret og effektivt eurosamarbejde, men først skal præsident Macron vinde flertal i nationalforsamlingen ved valget i juni og vise, at han selv kan gennemføre reformer.
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her