*

Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads – mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof.

Leder

Europa venter på Holland

Alt drejer sig om det store symbol, Geert Wilders.

Det går egentlig godt i Holland. Økonomien er i sund gænge, arbejdsløsheden i bund, væksten pæn. Alligevel går hollænderne til stemmeurnerne i, hvad der kaldes både et protest- og et skæbnevalg; for Holland og for EU.

Valget er blevet det store symbol efter brexit og præsident Trump på en folkelig modbevægelse mod den europæiske elite og dens verdensfjerne forsøg på at tvinge bestemte samfundsmodeller, ikke mindst den multikulturelle, ned over hovedet på borgerne. Symbolikken forstærkes af, at Holland er et af EU’s grundlæggerlande og traditionelt anses for supereuropæisk.

Forude venter præsidentvalget i Frankrig og forbundsdagsvalget i Tyskland, som begge har væsentligt større betydning for EU’s fremtid, men valget i Holland lægger linjen. Hvis Geert Wilders – og det er stort set kun ham, det drejer sig om – får et godt valg, vil udsigterne for Marine Le Pen i Frankrig og AfD i Tyskland vurderes til at være gode. Men også her råder symbolikken. Wilders‘ PVV kan godt blive størst – også hjulpet af de seneste dages diplomatiske krise med Tyrkiet – men han får ingen reel indflydelse. Intet parti vil samarbejde med ham.

Grundlæggende er valget derfor endnu en test af det store spørgsmål: Når det åbenbart ikke længere er traditionelle emner som økonomi og ledighed, der afgør et valg, hvad er det så? I mange europæiske lande ses samme tendens: Økonomien er i orden, men mange vælgere stemmer i protest på yderpartier. Svaret kan kun være, at værdipolitiske spørgsmål i mange velstående lande er vigtigere end de sædvanlige økonomiske parametre, ikke mindst indvandringen fra ikkevestlige lande.

Selv i et traditionelt liberalt og meget tolerant land som Holland, ovenikøbet med en lang multietnisk og multikulturel tradition, er nationalstaten højere i kurs, end mange havde troet. Nationalstaten i hele den vestlige verden har fået en bemærkelsesværdig folkelig renæssance som reaktion på migrationspresset. EU har været alt for tonedøv over for denne tendens. Selv i det proeuropæiske Holland er EU-begejstringen faktisk falmet mærkbart, og alle de store partier med premierminister Mark Ruttes VVD i spidsen har fået en mere nøgtern tilgang til EU. Dét er nok den største virkning af Wilders’ succes: Han presser de andre partier i sin retning.

Geert Wilders er i sig selv ét stort symbol. Hans partiprogram er på én A4-side, men hans få mærkesager voldsomme. Det er dog ikke gjort med at forsøge at tie ham og hans vælgere ihjel. De har lige så megen ret til at blive taget fuldt alvorligt som alle andre. De, der ikke stemmer på Wilders, formentlig over 80 pct., må tværtimod tage bestik af den utryghed og misnøje, som han næres ved.

Endnu vigtigere er, at EU går seriøst om bord i denne analyse. Der forestår et stort reparationsarbejde efter kollapset af den ydre grænsekontrol, som Schengen-samarbejdet burde have håndhævet. Det er ikke gjort med at dæmonisere de politiske kræfter, som Bruxelles ikke bryder sig om.

Der er mange bortforklaringer i omløb på protestbølgen i den vestlige verden: globalisering (ret uspecificeret), voksende ulighed (i verdens mest lige og rigeste lande), offentlige besparelser (selv om de sociale budgetter aldrig har været større). Men tendensen er først og sidst en reaktion på indvandringen og det pres på velkendte strukturer, som den afstedkommer. Det er ikke spor symbolsk, men kræver klare svar, hvis Wilders og ligesindede skal holdes stangen.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet - klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Leder lige nu
24.11

JP mener: DF kan takke sig selv for valglussingen

Der er mange forklaringer på DF’s tilbagegang ved valget i tirsdags, men hovedparten skal findes hos partiet selv.
21.11

JP mener: Tak for indsatsen

Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce

Blog: Teknik- og Miljø borgmester posten?

Louis Jacobsen
Frustrationerne har fået frit løb efter Enhedslisten Københavns valg af borgmesterposten for Teknik- og Miljø.

Blog: Befolkningsudskiftning

Morten Uhrskov Jensen
Hvor stor en rolle spiller det, om Dansk Folkeparti har indflydelse eller ej?

Blog: Europa efter Europa

Mikael Jalving
Merkels problem er også vores problem. Migranterne kan ikke fortsætte med at komme herop, uden at vores samfund forvandles til uigenkendelighed.
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her