*

Leder

Den sympatiske Anker J.

Anker Jørgensen var den sidste af sin slags – rundet af den brede befolkning, uden videre uddannelse, nem at favne og forstå, umiddelbart tilgængelig, gennemført sympatisk på det menneskelige plan. Han blev sit eget varemærke – jordbunden, folkelig, forankret i det danskeste danske, ovenikøbet med en opbyggelig interesse for middelalderkirker og Grundtvig. Han udlevede myten om sig selv, som andre skabte for ham, fordi han repræsenterede en meget dansk fortælling om vajsenhusbarnet og specialarbejderen, der endte som statsminister. Den historie kunne ingen tage fra ham. Derfor var alle danskere på fornavn med Anker, som ingen har været det med en statsminister før eller siden.

Men Anker J. var også statsminister i den værste krisetid efter Anden Verdenskrig. Det var hverken noget, han eller hans socialdemokratiske regeringer udløste eller havde et specielt ansvar for. Men hans politiske svar på krisen i 1970’erne var betonsocialdemokratiske i en grad, som siden er blevet legendarisk på den meget afskrækkende måde.

Anker Jørgensens æra er knyttet til finansminister Knud Heinesens dystre advarsel om, at Danmark er på vej mod afgrunden, men vel at mærke på første klasse. Anker J.’s svar på krisen var en voldsom udbygning af den offentlige sektor på kommende generationers bekostning. Det tog mindst en højkonjunktur og et tiår under Poul Schlüters efterfølgende borgerlige regering at rette op efter det bo, som Anker J. efterlod sig. Han lod sig kue af en socialdemokratisk fagbevægelse med LO-boss Thomas Nielsen i spidsen, og han formåede ikke at modstå de fremvoksende offentlige pressionsgruppers lobbyisme. Da han måtte give op i 1982, var økonomien kørt i sænk og statsministeren selv uhjælpeligt fast.

Det var under Anker J., at den rene socialdemokratiske lære - lidt til venstre for midten - for sidste gang blev praktiseret. Hverken Poul Nyrup Rasmussen eller Helle Thorning-Schmidt har stillet sig på hans skuldre. Mange af hans politiske projekter anses i dag bredt for at være rene rædsler.

Hvem husker f.eks. ikke det hårdt optrukne ideologiske opgør om Økonomisk Demokrati? Systemet med automatiske dyrtidsreguleringer var ved at køre forretningen Danmark i grøften, men Anker J. drømte ikke om at gribe ind, fordi LO ikke drømte om at stille sig selv i landets tjeneste. Det blev Poul Schlüter, der måtte tage dette helt nødvendige skridt, og resultaterne sås hurtigt.

Det var også Anker J., der måtte lægge ryg til jordskredsvalget i 1973, der indvarslede Socialdemokratiets nedtur, der kun er blevet værre over de følgende 40 år. Mogens Glistrup og Erhard Jakobsens spektakulære succes var ikke mindst et opgør med Socialdemokratiet og den planløse udbygning af den offentlige sektor, som var begyndt under J.O. Krag et tiår forinden. Anker Jørgensen anede ikke, hvordan han skulle tackle udfordringen. Han evnede hverken at nypositionere sit parti under indtryk af krisen eller definere en ”nødvendig politik”, som både Nyrup og Thorning siden har kunnet.

Anker J. gik af for 34 år siden, og det virker som endnu længere siden. Danskerne elskede deres Anker til det sidste. Han blev boende i sin Sydhavn, og han var dus med alle, han mødte. Han faglige svagheder som statsminister trådte med tiden i baggrunden. Format kan have mange ansigter.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Leder lige nu
06:00

Leder: Religiøs vold mod børn

Omskæring er forsætlig legemsbeskadigelse og bør forbydes.
06.12

JP mener: Ikke flere kriser, tak

Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Blogs

Blog: Drop ulandsbistanden og giv pengene til danske virksomheder

Jens Kindberg
Vi mangler i den grad vækst i Danmark. Økonomien har stået stille i 10 år, og i samme periode er andre lande løbet fra os. Vi er ikke længere en del af OECD’s top 10 liste over verdens rigeste lande, og der er intet, som tyder på, at vi kommer tilbage i top 10 sådan lige med det samme. Den manglende vækst går ud over velstanden og muligheden for at sikre den eftertragtede velfærd. Samtidig betaler vi 15 mia. kroner i ulandsbistand om året. Det svarer til 3.488,37 kroner pr. borger, som betaler skat ud over bundfradraget.
International debat

Forskere: Klimaforandringer får stater til at flytte deres befolkninger

Lily Lindegaard | Mikkel Funder
I lande som Mozambique, Zambia og Zimbabwe i det sydlige Afrika og bl.a. i Vietnam eksperimenterer man med at flytte folk væk fra de store floder for at undgå hyppige oversvømmelser af landsbyer.
Kommentarer
Annonce
Annonce
Bolig
Pep haven op i decembermørket
Når mørket, kulden og de korte dage for alvor sætter ind, sættes havelivet på standby. Men lad julemåneden være en anledning til at sprede planteglæde og farve helt tæt på boligen. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her