*

Gratis på SMS: Send JPBREAK til 1218 | Få nyheden på mail
Dagens leder

Politisk legestue

Christiansborg meldte sig for et par døgn ud af den virkelige verden og legede ministerstorm. En af regeringens dygtigste ministre måtte gå.

Den nye alliance i dansk politik mellem rød blok og De Konservative fik helt som forventet sin skålfuld kød, da Eva Kjer Hansen trak sig fra posten som miljø- og fødevareminister. For de røde partier er der tale om en pæn politisk sejr, som formentlig vil kunne bruges i lang tid. For den konservative juniorpartner i stormen på ministeren er det nok snarere de berømte fem minutter i rampelyset, før hverdagens trummerum i nærheden af spærregrænsen igen melder sig.

Der var ingen vej uden om for Eva Kjer Hansen. Det var kun et spørgsmål om, hvordan nedtællingen frem mod en egentlig mistillidsdagsorden i folketingssalen på onsdag skulle koreograferes. Når der er et flertal imod en minister, trækker hun sig naturligvis, so oder so. Det har uendeligt lidt at gøre med, at den konservative partiformand, Søren Pape Poulsen, af uransagelige grunde havde malet sig så hårdt op i et hjørne, at der absolut ingen vej var tilbage for ham.

Pape virkede i forvejen rystet nok over, at statsminister Lars Løkke Rasmussen ikke straks rettede ind, da De Konservative udtalte mistillid til Eva Kjer, men begyndte at tale om folketingsvalg og gordiske knuder, der kunne hugges over, i stedet for, som kutymen tilsiger, straks at trække ministeren. Løkke ønskede at markere, at der er grænser for, hvad han vil være med til, og det fik Søren Pape at mærke på den hårde måde i et par døgn, inkl. et Oxford-møde på Marienborg fredag.

Balladen mellem V og K har ikke været noget kønt syn. Det er klart, at det underløber den supersmalle Venstre-regerings i forvejen skrøbelige fundament, at sådan en omgang Christiansborg-fnidder om en i øvrigt hårdt tiltrængt genopretningsplan for landbruget – som De Konservative såmænd også stemmer for – ikke styrker tilliden til regeringens langtidsholdbarhed. I forvejen truer Liberal Alliance jævnligt med at vælte regeringen, og senest når flygtningestrømmen igen tager til, vil Dansk Folkeparti givetvis forlange nye udlændingestramninger, sådan som et klart flertal af borgerlige vælgere ifølge en nylig Wilke-måling også ønsker.

På Christiansborg og nærmeste omegn vil alle kræfter nu blive sat ind på at dissekere, hvem der blinkede først, og hvem der har tabt mest anseelse; Løkke eller Pape. Som om det spiller nogen som helst rolle uden for rumskibet Christiansborg. Vi nævner lige for en ordens skyld verdens – og Danmarks – sande udfordringer: migrantbølgen, krige og konflikter i Europas periferi og det nære Mellemøsten, terror og Islamisk Stat, en elendig integration foruden de mange hjemlige problemer fra skattetryk over trepartsforhandlinger til dystre nationaløkonomiske udsigter. Alt dette er desværre ikke gået over, bare fordi Christiansborg for en stund meldte sig ud af virkeligheden og brugte kræfterne på at vælte en af regeringens dygtigste ministre, Eva Kjer Hansen.

Der er ingen anden videre vej for statsministeren end at stå ved sin regering og sit regeringsgrundlag og sætte sig ud over alle de trusler, som han nu vil blive mødt med i forstærket grad; fra de røde partier naturligvis, men sikkert også fra de blå, såkaldte partnere. Det må så bære eller briste, og det borgerlige parti, der måtte ende med at udløse et folketingsvalg, skal trods alt også møde vælgerne bagefter.

Meget fortjenstfuldt har Lars Løkke i forvejen tilkendegivet, at han ikke ønsker at være statsminister for enhver pris. Man kunne i ugens løb mærke, at han mindede sig selv om dette udgangspunkt, da han lod Søren Pape hænge til tørre i et par døgn. Han får også brug for at huske sig selv på det i den kommende tid. Det kan være hans bedste våben.

.
Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
JP mener: SF på gale veje
JP mener: Lavvækstfælden er ved at klappe
Der er udskrevet en bunden opgave frem mod 2020 efter statsministerens væksttopmøde på Marienborg.
JP mener: JP mener: Historisk svigt i Malmø
Truet eller ej er det yderst prisværdigt, at skuespilleren Kim Bodnia bruger sin status til at gøre verden opmærksom på det.
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Dagens leder lige nu

JP mener: SF på gale veje

JP mener: Trafikalt kollaps

Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Blogs

Blog: Det vulgære som politisk projekt

Rune Toftegaard Selsing
At overskride intimsfærens grænser er grundlæggende et forsøg på at nedbryde det borgerlige samfund.

Blog: To ”hyggelige” scaenarier og ét skræmmende

Morten Uhrskov Jensen
På hvilken baggrund bliver Trump eller Clinton USA’s næste præsident?

Blog: Det er udansk, hvis vi giver køb på almen dannelse i gymnasiet

Angela Brink
Regeringen lægger op til en forfladigelse af gymnasiernes undervisning i religion og oldtidskundskab. Det er skadeligt, fordi netop oldtidskundskab og religion er med til at cementere elevernes forståelse af, hvad der har skabt dansk og vestlig livsanskuelse i nutiden.
International debat

Debat: Kinas nye silkevej er en oplagt handelsrute for Danmark

Yang Jiang
Danmark har en unik position som det eneste nordiske land med et veludbygget strategisk partnerskab med Kina – forholdet rangerer på højeste niveau, når Kina kategoriserer sine diplomatiske forhold.
Kommentarer
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her