*

Dagens leder

Politisk legestue

Christiansborg meldte sig for et par døgn ud af den virkelige verden og legede ministerstorm. En af regeringens dygtigste ministre måtte gå.

Den nye alliance i dansk politik mellem rød blok og De Konservative fik helt som forventet sin skålfuld kød, da Eva Kjer Hansen trak sig fra posten som miljø- og fødevareminister. For de røde partier er der tale om en pæn politisk sejr, som formentlig vil kunne bruges i lang tid. For den konservative juniorpartner i stormen på ministeren er det nok snarere de berømte fem minutter i rampelyset, før hverdagens trummerum i nærheden af spærregrænsen igen melder sig.

Der var ingen vej uden om for Eva Kjer Hansen. Det var kun et spørgsmål om, hvordan nedtællingen frem mod en egentlig mistillidsdagsorden i folketingssalen på onsdag skulle koreograferes. Når der er et flertal imod en minister, trækker hun sig naturligvis, so oder so. Det har uendeligt lidt at gøre med, at den konservative partiformand, Søren Pape Poulsen, af uransagelige grunde havde malet sig så hårdt op i et hjørne, at der absolut ingen vej var tilbage for ham.

Pape virkede i forvejen rystet nok over, at statsminister Lars Løkke Rasmussen ikke straks rettede ind, da De Konservative udtalte mistillid til Eva Kjer, men begyndte at tale om folketingsvalg og gordiske knuder, der kunne hugges over, i stedet for, som kutymen tilsiger, straks at trække ministeren. Løkke ønskede at markere, at der er grænser for, hvad han vil være med til, og det fik Søren Pape at mærke på den hårde måde i et par døgn, inkl. et Oxford-møde på Marienborg fredag.

Balladen mellem V og K har ikke været noget kønt syn. Det er klart, at det underløber den supersmalle Venstre-regerings i forvejen skrøbelige fundament, at sådan en omgang Christiansborg-fnidder om en i øvrigt hårdt tiltrængt genopretningsplan for landbruget – som De Konservative såmænd også stemmer for – ikke styrker tilliden til regeringens langtidsholdbarhed. I forvejen truer Liberal Alliance jævnligt med at vælte regeringen, og senest når flygtningestrømmen igen tager til, vil Dansk Folkeparti givetvis forlange nye udlændingestramninger, sådan som et klart flertal af borgerlige vælgere ifølge en nylig Wilke-måling også ønsker.

På Christiansborg og nærmeste omegn vil alle kræfter nu blive sat ind på at dissekere, hvem der blinkede først, og hvem der har tabt mest anseelse; Løkke eller Pape. Som om det spiller nogen som helst rolle uden for rumskibet Christiansborg. Vi nævner lige for en ordens skyld verdens – og Danmarks – sande udfordringer: migrantbølgen, krige og konflikter i Europas periferi og det nære Mellemøsten, terror og Islamisk Stat, en elendig integration foruden de mange hjemlige problemer fra skattetryk over trepartsforhandlinger til dystre nationaløkonomiske udsigter. Alt dette er desværre ikke gået over, bare fordi Christiansborg for en stund meldte sig ud af virkeligheden og brugte kræfterne på at vælte en af regeringens dygtigste ministre, Eva Kjer Hansen.

Der er ingen anden videre vej for statsministeren end at stå ved sin regering og sit regeringsgrundlag og sætte sig ud over alle de trusler, som han nu vil blive mødt med i forstærket grad; fra de røde partier naturligvis, men sikkert også fra de blå, såkaldte partnere. Det må så bære eller briste, og det borgerlige parti, der måtte ende med at udløse et folketingsvalg, skal trods alt også møde vælgerne bagefter.

Meget fortjenstfuldt har Lars Løkke i forvejen tilkendegivet, at han ikke ønsker at være statsminister for enhver pris. Man kunne i ugens løb mærke, at han mindede sig selv om dette udgangspunkt, da han lod Søren Pape hænge til tørre i et par døgn. Han får også brug for at huske sig selv på det i den kommende tid. Det kan være hans bedste våben.

.
Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
JP mener: Konventerne var demokrati i arbejde
For en gangs skyld var der meningsudvekslinger på de amerikanske partikonventer. Tak for det.
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Dagens leder lige nu
06:00

JP mener: Konventerne var demokrati i arbejde

For en gangs skyld var der meningsudvekslinger på de amerikanske partikonventer. Tak for det.
26.07

JP mener: IOC svigter

Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Blogs

Blog: Jo, vi bør tilbyde morgenmad i alle landets grundskoler

Angela Brink
Blå blok skyder SF's forslag om morgenmad til alle skolebørn ned. Men det bør den ikke: Det er en fornuftig samfundsinvestering – ikke et indgreb i forældrenes råderet over børnenes kost – hvis skolerne tilbyder et sundt måltid som begyndelse på dagens indlæring.

Blog: Er protektionisme vejen frem?

Morten Uhrskov Jensen
Jeg skylder et svar, men det gør de liberale også.

Blog: Jo, en stor muslimsk demonstration ville nytte

David Trads
Kom nu bare på banen moderate muslimer og imamer. Arranger en stor manifestation: Imod Islamisk Stat! Imod islamistisk terror! For demokrati! For frihed!
International debat

Søren Espersen: Hvorfor holder vi hele tiden med islamisterne?

Søren Espersen
Vi underløber ustandselig de sekulære ledere. Bare der stemmes, og stemmerne tælles rigtigt op, er alting, som det skal være – uanset hvilke islamistiske ”slyngler” der så kommer til magten.
Kommentarer
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her