*

Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads – mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof.

Leder

Lovsjusk igen

Da Søren Pind tiltrådte som justitsminister, var en af hans første meldinger, at han ville bringe fornuften tilbage i samfundets syn på lommeknive. Alt for længe var ganske almindelige mennesker blevet gjort til forbrydere, fordi de havde praktiske lommeknive på sig, og alt for mange var dømt for besiddelse af ganske almindelige hobbyknive, multiredskaber og den slags.

Så meget større var skuffelsen, da han kort før jul fremlagde sine intentioner med et nyt lovforslag.

I stedet for at bringe fornuften tilbage og lade skikkelige folk have deres lommeknive og multiredskaber i fred lægger han op til en alvorlig stramning, så hidtil lovlige knive nu som udgangspunkt bliver gjort ulovlige. Hvis lovforslaget bliver vedtaget i den foreliggende form, vil yderligere hundredtusinder af skikkelige samfundsborgere med et slag være gjort til forbrydere.

Det magiske ord, som justitsministeren åbenbart betragter som en trylleformular, er det juridiske misfoster ”et anerkendelsesværdigt formål.” Hvis man ikke kan overbevise politi og anklagemyndighed om, at man har et specifikt ”anerkendelsesværdigt formål” med at have lommekniven på sig, er man en forbryder og står til bøde og konfiskation.

Lovforslaget er for tiden ude til høring, og både Advokatrådet og Dommerforeningen advarer mod denne kriminalisering af almindelige, lovlydige danskere, der har lommeknive og multiværktøjer i lommer, bælter og håndtasker som en naturlig del af deres påklædning. Advokatrådet forudser en række enerverende retssager om vanskeligheden ved at definere det ”anerkendelsesværdige formål.”

Løsningen er simpelthen at fjerne dette tåbelige begreb og i det mindste fastholde status quo, som lovliggør foldeknive, som ikke er konstrueret til at åbnes med én hånd, og med et højst syv cm langt blad, som ikke kan fastlåses i udfoldet position. Dette sidste er en sikkerhedsforanstaltning, men i ministeriets verden gør det kniven til et farligt våben, som er beregnet til knivslagsmål.

Hertil kommer, at ministeren anlægger en manipulerende definition af udtrykket ”enhåndsbetjent.” Den gældende lov forbyder folk at have knive, som er konstrueret til at kunne åbnes med én hånd. Men efter en problematisk dom i Østre Landsret har man udvidet definitionen til også at omfatte knive, som ikke er konstrueret til at åbnes med én hånd, men som med fingersnilde, kræfter og god vilje kan åbnes med én hånd. Med lovforslaget vil ministeren altså blot rulle retstilstanden tilbage til før den problematiske landsretsdom, og det var slemt nok endda.

Søndag den 10. januar hævdede ministeren her i avisen, at hans nye lov vil gøre livet lettere for almindelige mennesker og sværere for forbrydere. I samme avis fortalte en pensionist fra Viborg, hvordan han under et besøg på Christiansborg var blevet behandlet som en potentiel voldsforbryder, fordi han i sin lomme havde en kniv, som han havde haft i 25 år, og som havde en vis affektionsværdi. Den blev konfiskeret, og han fik et klækkeligt bødeforlæg.

Trods ministerens floromvundne ord ville pensionisten også efter den nye lov være en forbryder, for dels kunne knivens blad fastlåses i udfoldet position, dels havde han ikke noget specifikt ”anerkendelsesværdigt” formål med den. Bortset fra at betragte den som en naturlig del af påklædningen. Og det er ikke nok, understreger ministeren.

Lad dog den sunde fornuft få en chance.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
JP mener: Endelig: Klar tale fra Trump
At Trump benyttede sin tale til at understrege, at amerikanske tropper som en del af den amerikanske familie kæmper på tværs af race, etnicitet, tro og hudfarve, må også hilses velkommen.
JP mener: Marianne Jelved forvansker historien
Det er ikke bare verdensfjernt, men hykleri og historieforvanskning, når Marianne Jelved siger, at det er borgerlig politik, der er årsag til udlændingeproblemerne.
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Leder lige nu
21:00

JP mener: Kultur er at dele tanker

Kultur er at lukke op
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce

Blog: Mærsk scorer kassen på lav skattebetaling i Nordsøen

Rune Lund
Mærsk sælger sin olie- og gasforretning til det franske olieselskab Total for den svimlende sum af 47 mia. kroner. Danmark går glip af milliarder af kroner til velfærd på grund af lav skattebetaling.

Verdens Bedste Nyheder: Unge er historisk engagerede i at ændre verden

Thomas Ravn-Pedersen | Karoline Rahbek, Verdens Bedste Nyheder
Kloden står over for massive udfordringer. Samtidig viser flere undersøgelser, at unge aldrig før har været så engagerede i at løse dem.
Annonce
Annonce
Biler
Test: Høj Peugeot i fin form med mindste motor
Vi tester Peugeot 3008, som vi sammenligner i versionerne med de to mindste motorer - en benzinmotor på 130 hk og en dieselmotor på 120 hk. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her