*

Dagens leder 10.04.2014 kl. 03:00

Stakkels Ukraine

Da de tre baltiske republikker i 1991 genvandt deres uafhængighed, var de dybt afhængige af det tidligere Sovjetunionen. Deres markeder lå i øst, og de var flettet sammen med den tidligere besættelsesmagt med millioner af menneskelige bånd og handelsforbindelser, og i Letland og Estland var der store russiske mindretal, som den sovjetiske centralmagt forsøgte at udnytte til en underminering af løsrivelsesbestræbelserne. Det slog fejl, selv om sovjetiske elitetropper blev sat ind, og Moskva-tro kommunister etablerede komiteer til nationens frelse, der skulle gribe magten og bede Kreml om hjælp.

Det er alt sammen historie. I dag er de tre forhenværende sovjetrepublikker ved Østersøen dybt forankret i EU og Nato. Det er ikke sket af sig selv, men fordi eliterne i de tre lande trods forskellige holdninger til en lang række politiske spørgsmål besluttede at orientere sig mod Vesten og var parate til at betale prisen i form af en stram økonomisk politik og tilpasning til europæiske standarder. Det var ikke smertefrit, men betyder, at de baltiske landes sikkerhed og suverænitet i dag står stærkere end på noget tidspunkt i historien. Også selv om Rusland fra tid til anden forsøger at provokere de små nabolande, men i kraft af balternes økonomiske og politiske orientering mod vest er de langt mindre sårbare end for 25 år siden.

I Ukraine forholder det sig anderledes, om end Rusland som i tilfældet med de baltiske lande har gjort sin indflydelse gældende ved hjælp af et militært pres og økonomisk intimidering. Der er heller ingen tvivl om, at Kreml betragter Ukraine som sin ubetingede interessesfære, mens de baltiske landes integration med Vesten har været mindre problematisk for Moskva. Endelig er den internationale kontekst for det ukrainske drama en anden end i årene efter Sovjetunionens opløsning, hvor Vestens rækkevidde og magt forekom ubegrænset. Det spiller også en rolle, at manden i Kreml nu om dage hedder Vladimir Putin og ikke Mikhail Gorbatjov eller Boris Jeltsin, om end forskellen ikke er så stor, som mange i Vesten gerne vil gøre den til. Gorbatjov støttede varmt indlemmelsen af Krim i Rusland, og både han og Jeltsin var enige om at fordømme Natos udvidelse mod øst.

I den aktuelle krise er det naturligt at fokusere på Putin som den store skurk, og det er uomtvisteligt, at Moskva forsøger at undergrave det nye styre i Kiev. Men når det er sagt, må det kritiske blik rettes mod den politiske klasse i Ukraine, for i sidste ende er det ukrainerne, der skal redde Ukraine, og selv om Rusland og Vesten kan påvirke udviklingen i negativ eller positiv retning, ligger ansvaret for Ukraines fremtid i sidste ende hos ukrainerne selv.

Desværre opfører den politiske klasse i Ukraine sig som en flok amatører, der tilsyneladende ikke har begreb skabt om, hvad der kræves for at holde sammen på det splittede land. Efter magtskiftet i Kiev for snart to måneder siden har ingen fra den nye regering gjort sig den ulejlighed at lægge vejen forbi det østlige Ukraine, hvor man er bekymret for, om ens interesser vil blive tilgodeset.

Denne mangel på fornemmelse for fællesskabet og den politiske klasses korrupthed har martret Ukraine i de forløbne 23 år. Det er ikke let at være Ukraine i den magtkamp, der i øjeblikket foregår mellem Rusland og Vesten, men lige nu er landets store problem, at man mangler politiske ledere, der kan samle nationen på tværs af de eksisterende skel. Stakkels Ukraine.

.
Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
JP mener: Myterne letter fra Københavns Lufthavn
På intet tidspunkt er der trafikpolitisk taget skridt til at etablere én optimalt placeret international lufthavn i Jylland som supplement til lufthavnen i København.
JP mener: Regeringen må have modet til et opgør med Skat
På intet tidspunkt har Danmark i nyere tid haft en skatteminister med den klare dagsorden at sætte borgerne i centrum, dramatisk forenkle skattesystemet og dermed minimere risikoen for fejl og svig.
JP mener: Sverige slår alle rekorder
Det kan være svært at se, hvem der egentlig er de gode og onde kræfter i nutidens Sverige.
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Tilmeld dig overvågning af Net-leder
Dagens leder

JP mener: Myterne letter fra Københavns Lufthavn

På intet tidspunkt er der trafikpolitisk taget skridt til at etablere én optimalt placeret international lufthavn i Jylland som supplement til lufthavnen i København.
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Blogs
E-Avis

Morgenavisen Jyllands-Posten online – tilgængelig fra kl. 23:00 aftenen før udgivelsesdato.Premium

International debat

International debat: Design gør verden til et bedre sted

Lars Bøgeskov | Karoline Rahbek
Design er ikke kun mode og æstetik. Det kan også redde tusindvis af liv og tackle globale udfordringer. De innovative løsninger kommer ikke kun fra kreative designbureauer i Vesten. Unge designere i Afrika og Asien tager nu sagen i egen hånd.
Kommentarer
Annonce
Annonce
Biler
V8-helten fra før finanskrisen er raslet ned i pris
Brugttest: Porsche Cayenne Turbo, årg. 2003-2010 fås billigt, men spørgsmålet er, om du har råd til at holde den kørende. 
Se flere
Bolig
Ville bygge nyt køkken - men så dukkede overraskelserne frem
Egentlig var det bare køkkenet, der skulle moderniseres, da Jacob og Line Frier overtog det lille, gule hus i Risskov ved Aarhus. Men det udviklede sig til et større projekt. 
Se flere
Ny lufthavn kræver folketingsflertal
SF i Folketinget vil kræve sag om ny lufthavn i Aarhus behandlet i Folketingssalen. Borgmester Jacob Bundsgaard (S) og rådmand Bünyamin Simsek (V) mødes i morgen med transportminister Hans Chr. Schmidt (V). 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her