*

Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads – mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof.

Leder

Leder: Terror i Indien

Bomberne i Mumbai er formentlig blot den foreløbige kulmination på den terror, som i stigende grad præger Indien, Sydasiens store demokrati.

Landet står midt i en grusom fase af det opgør mellem muslimer og hinduer, som begyndte med delingen i Indien og Pakistan i 1947, og terroristerne fortsætter med at trække deres blodige spor. Siden 1993 har Mumbai seks gange oplevet terrorangreb. Angreb på Jaipur i maj dræbte 80 og sårede 200. I juli blev flere end 50 dræbt og 200 såret i Ahmedabad. I september dræbte fem bomber i det centrale Delhi mindst 25 og sårede flere end 100.

64 bombeattentater står foreløbigt på listen over de seneste seks måneder. Det er et bombeangreb næsten hver tredje dag, og Indien synes magtesløst.

Hvad terroristerne vil opnå er indlysende. De ønsker for det første at destabilisere Indiens økonomi og de synlige tegn på Indiens succes. Derfor går de efter mål som Mumbais børs, det nationale videnskabelige institut i Bangalore og i samme by de nye indiske it-giganters bygninger.

Deres andet mål er at skabe lommer i det indiske samfund, hvor de militante muslimer kan rekruttere medlemmer. Det sker typisk i områder, hvis befolkninger føler sig udnyttet og undertrykt af regeringen.

Den indiske efterretningstjeneste er ikke i tvivl om, at det er den militante islamiske gruppe IM, den indiske mujahedin, der står bag terrorangrebene. IM, som har tråde til Pakistan og Bangladesh, og som er tæt på den forbudte islamiske studenterbevægelse i Indien, har da også taget ansvaret for en række af bombningerne, blandt andet Bangalore, Ahmedabad og Jaipur.

Men der er andre meninger om, hvem der kan stå bag de blodige attentater. I modsætning til efterretningstjenestens opfattelse, at det er muslimske grupper, mener stadigt flere, at det er antimuslimske grupper, de såkaldte ”Hindutva”-grupper, der er ansvarlige. En række angreb på muslimernes hellige steder og moskéer over hele Indien i de seneste få år kan være disse gruppers hævntogt mod muslimerne.

Hvad forklaringen end måtte være, står Indien midt i et blodigt dilemma, som, hvis terrorangrebene fandt sted i Europa, ville være en uoverskuelig katastrofe. Det er en hindu-muslimsk civilisationskamp, som er ved at suge kraften ud af det indiske samfund, og som de indiske politikere alt for længe har ignoreret.



Vi har kun set toppen af et terror-isbjerg. Indien er rystet, og hvad der især ryster inderne er den kendsgerning, at det ikke er udefra kommende kræfter, der styrer begivenhederne, men indere. En ”hjemmelavet” militant muslimsk terrorbevægelse, som har sin rod dybt nede i de indiske muslimers frustrationer, og som sætter sin makabre signatur på det indiske samfund i disse år. Men det er utvivlsomt også de ekstremistiske indiske hinduer, som går til modangreb.

Den eneste løsning på problemet er formentlig, at indiske politikere langt om længe tager fat på at løse det problem, at muslimerne føler sig udstødt og forskelsbehandlet af det indiske samfund.

Den nemme løsning, som indiske politikere alt for ofte har brugt, er at skyde ansvaret for terroren på det muslimske Pakistan. Men det løser ikke det grundlæggende dilemma: at Indiens muslimer har grebet til vold og terrorisme, fordi de formentlig med en vis ret føler sig tilsidesat. Kun ved at ændre holdning til muslimerne kan den indiske regering vinde sin egen indre kamp mod terror.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
JP mener: Aarhus er spinatbedenes by
Aarhus har gjort det igen – gjort sig til grin.
JP mener: Rådmanden må gå
Evner Kristian Würtz ikke selv at drage den politiske konsekvens, må borgmester Jacob Bundsgaard gøre det.
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Leder lige nu
23.09

JP mener: Rådmanden må gå

Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce

Blog: Politikere leger aktiespekulanter

Lars Boje Mathiesen
I Aarhus har politikerne valgt at gamble med borgernes penge – og bruger tilmed gevinsterne på forskud.

Blog: Det er for let, Christel!

Morten Løkkegaard
Spørgsmålet om databeskyttelse er for kompliceret et emne at blive reduceret til en gammeldags rød-blå, forbruger overfor grimme-virksomheder-fortælling. Christel Schaldemoses anklager kræver et svar.

Debat: Vesten bør støtte et selvstændigt Kurdistan

Azad Cakmak, juridisk konsulent København S
Med etableringen af et Kurdistan vil Vesten få en varig allieret – et demokratisk, sekulært tænkende Kurdistan, der måske på sigt kan give reel næring til ønske om demokrati i andre dele af Mellemøsten.
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her