*

Dagens leder

Leder: Pakistans skæbnetime

DET PAKISTANSKE valg i dag er ikke et præsidentvalg, men et parlamentsvalg.

Ikke desto mindre kan det blive et valg, som afgør, om præsident Pervez Musharraf får tilstrækkelig styrke til at blive siddende.

Han vandt endnu fem år på præsidentposten i oktober sidste år. Men de økonomiske og sikkerhedsmæssige problemer, som drabet på Benazir Bhutto har forværret, og som skræmmer internationale investorer bort fra Pakistan, har svækket ham. Mindre end en tredjedel af de pakistanske vælgere anser Musharrafs genvalg som lovligt. Hans opbakning er den laveste, siden han som general kom til magten ved et kup i 1999.

Endnu mere betydningsfuldt er det dog, at valget også kan blive et vendepunkt i Pakistans holdning til Vesten og kampen mod terrorismen. Det kan blive et valg, som i lyset af de mange blodige attentater, der har præget valgkampen, og som kulminerede med drabet på oppositionslederen Benazir Bhutto, sætter en ny politisk dagsorden.

Det er en dagsorden, som vil flytte vægten fra Musharrafs støtte til USA og de provestlige kræfter til spørgsmålet om at stifte fred med Taleban og de militante muslimer. En dagsorden, som USA og Pakistans øvrige vestlige allierede frygter, fordi den kan spille magten og Pakistans atomvåben i hænderne på de militante kræfter, der støtter Al Qaida og Taleban.

I valgkampens første fase havde stort set alle partier travlt med at markedsføre sig som tilhængere af kampen mod terror. Men billedet er vendt. Nu har de stort set alle travlt med at forsikre om nødvendigheden af en blødere og mere fleksibel holdning til de militante islamister.

Bhuttos pakistanske folkeparti, PPP, som nu ledes af hendes enkemand, Asif Zardari, og sønnen Bilawal, og som ventes at vinde valget, søger at undgå ethvert tilløb til konfrontation med de militante kræfter. Et skift, der står i skærende kontrast til Bhuttos felttog mod de militante islamister, da hun vendte tilbage fra sit eksil for at føre valgkamp.

Også PPP's hovedrival, tidligere premierminister Nawaz Sharifs Pakistanske Muslimske Liga, har skiftet stokken ud med guleroden. Til overflod har partiet fordømt sidste års aktion mod islamisterne i Den Røde Moské og betegnet den militære indgriben mod islamisterne i de nordlige stammeområder som en fejltagelse.

Hvis oppositionspartierne vinder den ventede jordkredssejr, vil det altså styrke de neonationalistiske kræfter i Pakistan, som ønsker at fjerne Pakistan fra afhængigheden af USA, og som betragter islam som den bærende kraft i det pakistanske samfund.

Det betyder ikke, at neonationalisterne vil neddrosle et godt forhold til USA og Europa. Men de vil bruge deres stærke indflydelse i hæren, i forretningsverdenen og i medierne til at tvinge præsidenten tilbage til tiden før 11. september 2001, og de vil søge at trække Pakistan bort fra den ubetingede støtte til USA's kamp mod terror, som Musharraf lovede i lyset af terrorhandlingerne i USA.

I det spil får den pakistanske hær som så ofte før en afgørende rolle. Hvor den vælger at stå, hvis det kommer til uroligheder og demonstrationer under valget, vil sende et signal om, hvilken kurs Pakistan vil tage.

Den ny hærchef, general Ashfaq Parvez Kayani, har svoret, at han vil trække hæren ud af politik. Men ingen ved, om han i tilfælde af optøjer vil sætte hæren ind i et forsøg på at sikre præsident Musharraf. Hvis det sker, kan det bringe Pakistan på randen af borgerkrig, og det vil skabe ny uro om, hvor sikre de pakistanske atomvåben er.

Dagens valg kan blive Pakistans skæbnetime. Det vil afgøre, om Pakistan vil vende sig mod Vesten eller mod den muslimske verden. Men først og fremmest vil det vise, om det stabile og demokratiske Pakistan, som alle ønsker, kan blive virkelighed.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
JP mener: Ingen vej uden om skattelettelser i stagnationslandet
Selv om den nuværende regering står på et liberalt udgangspunkt, er virkeligheden, at der ikke sker tiltag til i afgørende grad at reducere det offentlige forbrug for herigennem at frigøre ressourcer til økonomisk vækst.
JP mener: JP mener: Levakovic er en sag for Højesteret
Det vil således næppe give anledning til landesorg, hvis Højesteret skulle finde på at vægte det danske samfunds sikkerhed højere end hensynet til mandens familieliv, som ikke er præget af faderlig omsorg, men af kriminalitet og svigt.
JP mener: Kun moralister føler sig hjemme i Etisk Råd
Vi andre kan trygt spise kød til speltbollen og nedlægge dette overflødighedshorn af etiske narrestreger og bruge pengene på noget mere fornuftigt.
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Dagens leder lige nu
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Blogs

Blog: Der er altid en god undskyldning for at voldtage

Mette Viktoria Pabst
Som voldtægtsmand kan du slippe af sted med det meste. Bare du siger noget om, at pigen havde en kort kjole på, dansede frækt eller forførte dig.

Blog: En ny dansk udenrigspolitik

Gitte Seeberg
Ønsket om at stoppe migration og flygtningestrømme må ikke betyde, at den langsigtede udviklingsbistand afskaffes.

Blog: Hvis Trump vinder, vil Vesten kollapse

David Trads
Handelskrig med Kina. Ustabilitet i Europa med svækket NATO. Konfrontation med Iran. Deportation af illegale indvandrere. Indskrænkelse af ytringsfriheden. Store fald på i klodens aktieindeks. Recession. Krise...
International debat

Amerikansk kommentator: Den glemte krig på kanten af Europa er blusset op igen

DAVID IGNATIUS, The Washington Post
Den selvudråbte republik Nagorno-Karabakh kæmpede sig fri i 1994 efter en lang og blodig konflikt med Aserbajdsjan. Efter 22 års relativ stilstand er konflikten blusset op på ny.
Kommentarer
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her