*

 

Dagens leder

Leder: Pakistans skæbnetime

DET PAKISTANSKE valg i dag er ikke et præsidentvalg, men et parlamentsvalg.

Ikke desto mindre kan det blive et valg, som afgør, om præsident Pervez Musharraf får tilstrækkelig styrke til at blive siddende.

Han vandt endnu fem år på præsidentposten i oktober sidste år. Men de økonomiske og sikkerhedsmæssige problemer, som drabet på Benazir Bhutto har forværret, og som skræmmer internationale investorer bort fra Pakistan, har svækket ham. Mindre end en tredjedel af de pakistanske vælgere anser Musharrafs genvalg som lovligt. Hans opbakning er den laveste, siden han som general kom til magten ved et kup i 1999.

Endnu mere betydningsfuldt er det dog, at valget også kan blive et vendepunkt i Pakistans holdning til Vesten og kampen mod terrorismen. Det kan blive et valg, som i lyset af de mange blodige attentater, der har præget valgkampen, og som kulminerede med drabet på oppositionslederen Benazir Bhutto, sætter en ny politisk dagsorden.

Det er en dagsorden, som vil flytte vægten fra Musharrafs støtte til USA og de provestlige kræfter til spørgsmålet om at stifte fred med Taleban og de militante muslimer. En dagsorden, som USA og Pakistans øvrige vestlige allierede frygter, fordi den kan spille magten og Pakistans atomvåben i hænderne på de militante kræfter, der støtter Al Qaida og Taleban.

I valgkampens første fase havde stort set alle partier travlt med at markedsføre sig som tilhængere af kampen mod terror. Men billedet er vendt. Nu har de stort set alle travlt med at forsikre om nødvendigheden af en blødere og mere fleksibel holdning til de militante islamister.

Bhuttos pakistanske folkeparti, PPP, som nu ledes af hendes enkemand, Asif Zardari, og sønnen Bilawal, og som ventes at vinde valget, søger at undgå ethvert tilløb til konfrontation med de militante kræfter. Et skift, der står i skærende kontrast til Bhuttos felttog mod de militante islamister, da hun vendte tilbage fra sit eksil for at føre valgkamp.

Også PPP's hovedrival, tidligere premierminister Nawaz Sharifs Pakistanske Muslimske Liga, har skiftet stokken ud med guleroden. Til overflod har partiet fordømt sidste års aktion mod islamisterne i Den Røde Moské og betegnet den militære indgriben mod islamisterne i de nordlige stammeområder som en fejltagelse.

Hvis oppositionspartierne vinder den ventede jordkredssejr, vil det altså styrke de neonationalistiske kræfter i Pakistan, som ønsker at fjerne Pakistan fra afhængigheden af USA, og som betragter islam som den bærende kraft i det pakistanske samfund.

Det betyder ikke, at neonationalisterne vil neddrosle et godt forhold til USA og Europa. Men de vil bruge deres stærke indflydelse i hæren, i forretningsverdenen og i medierne til at tvinge præsidenten tilbage til tiden før 11. september 2001, og de vil søge at trække Pakistan bort fra den ubetingede støtte til USA's kamp mod terror, som Musharraf lovede i lyset af terrorhandlingerne i USA.

I det spil får den pakistanske hær som så ofte før en afgørende rolle. Hvor den vælger at stå, hvis det kommer til uroligheder og demonstrationer under valget, vil sende et signal om, hvilken kurs Pakistan vil tage.

Den ny hærchef, general Ashfaq Parvez Kayani, har svoret, at han vil trække hæren ud af politik. Men ingen ved, om han i tilfælde af optøjer vil sætte hæren ind i et forsøg på at sikre præsident Musharraf. Hvis det sker, kan det bringe Pakistan på randen af borgerkrig, og det vil skabe ny uro om, hvor sikre de pakistanske atomvåben er.

Dagens valg kan blive Pakistans skæbnetime. Det vil afgøre, om Pakistan vil vende sig mod Vesten eller mod den muslimske verden. Men først og fremmest vil det vise, om det stabile og demokratiske Pakistan, som alle ønsker, kan blive virkelighed.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
JP mener: DF skylder en god forklaring
Det nytter ikke at gå i flyverskjul, når der fremsættes alvorlige beskyldninger om snyd med EU-reglerne.
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Dagens leder lige nu
06:00

JP mener: Kulturen er sjældent i stand til at sætte sin egen dagsorden

Denne avis bakker op om Kulturmødet og er i år endda med til at arrangere et par debatmøder, som tegner spændende. Men Jyllands-Posten har samtidig også tidligere kritiseret Kulturmødets organisering.
23.08

Leder: Sindslidende er et dilemma

Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Blogs

Blog: Vi må tænke nyt for at sikre vores ytringsfrihed

Josephine Fock
De offentlige ansattes ytringsfrihed er blevet forværret, og vi mener, det er nødvendigt at ændre i lovgivningen

Blog: Katastrofe allerede før skolegang

Morten Uhrskov Jensen
Ikke-vestlige børn har i gennemsnit lavere indfølingsevne og ringere faglighed, viser ny meget stor undersøgelse.
International debat

Per Stig Møller: Erdogan er på vej væk fra Europa

Per Stig Møller
Det Tyrkiet, som præsident Recep Tayyip Erdogan er i færd med at udvikle, vil aldrig kunne blive medlem af EU.
Kommentarer

Kommentar: Held og uheld på en onsdag aften

Henrik Jensen
Er der ikke nogen, der kan tage nyhedsprogrammernes studieværter i ørerne og vride dem om? De skaber sig for meget – vi er danskere, for pokker!
Annonce
Annonce
Bolig
»Det er rystende, hvor meget mere man kan få for pengene ved at køre 100 kilometer væk fra Rådhuspladsen«
Forskellen på huspriserne i Danmark er store. Landet er yt, mens byen og specielt hovedstaden er in, og så er forstæderne blevet populære, fordi flere byboere vælger at flytte væk fra centrum. Det bevirker et skub i bolighandlen i de større byers opland. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her