*

Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads – mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof.

Leder

Erhvervspakken er et positivt politisk miskmask

Der er tale om et positivt bidrag i den erkendelsesproces, som alt for mange politikere har så svært ved at forstå: At private sektor skal tjene pengene, før den offentlige sektor kan begynde at bruge dem.

Politiske forlig er ofte uskønne kompromiser, og den netop indgåede ”Aftale om erhvervs- og iværksætterinitiativer 2017” er et miskmask, der umiddelbart ikke synes at give mening. Initiativerne er på lange stræk indbyrdes uafhængige af hinanden, så nogen rød tråd kan man ikke få øje på. Alligevel giver de 35 forskellige elementer hver især mening.

Derfor er der tale om et positivt bidrag i den erkendelsesproces, som alt for mange politikere har så ubegribeligt svært ved at forstå: At den private sektor skal tjene pengene, før den offentlige sektor kan begynde at bruge dem.

Samlet afsætter forligspartierne 14,7 mia. kr. til, som det hedder, at »styrke dansk erhvervsliv og skabe en stærk iværksætter- og aktiekultur«. Forliget spænder fra at afskaffe den meningsløse nøddeafgift over lempelse af elvarmeafgiften og afskaffelse af afgiften på regntøj og beskyttelsesdragter til introduktionen af en aktiesparekonto.

Beløbsmæssigt er det indførelsen af aktiesparekontoen, et investorfradrag for indskud i små og mellemstore virksomheder, afskaffelse af nøddeafgiften samt en strategi for Danmarks digitale vækst, der fylder. Dog er det værd at bemærke, at erhvervs- og iværksætterpakkens 35 initiativer indføres over meget lang tid, hvorfor udgiften i 2018 beløber sig til beskedne 700 mio. kr. stigende til 2,2 mia. kr. i 2025.

Hver især er der tale om elementer af et så fornuftigt tilsnit, at det må undre, at forligspartierne ikke har været langt mere ambitiøse. Eksempelvis er det himmelråbende, at vi i landet med verdens højeste skattetryk skulle helt frem til 2018, før afgiften på te bliver afskaffet. Den indbringer sølle 5 mio. kr. i provenu, og det er derfor ubegribeligt, at alle andre småafgifter ikke elimineres i ét hug som et skridt på vejen mod et mere forstandigt og frem for alt anderledes transparent skattesystem end det nuværende.

Nogle har givet udtryk for, at den lempelse eller afskaffelse af afgifter på en række grænsehandelsvarer, som forliget rummer, er et anslag på folkesundheden og et anslag mod overvægtige dansker. Det er imidlertid en forbavsende naiv og elitær tankegang at mene, at man gennem brandskatning kan tvinge danskerne til en sundere adfærd, når de efterspurgte varer er billigere på den anden side af grænsen.

Politisk er det tankevækkende, at regeringen har indgået forliget med Dansk Folkeparti og De Radikale, eftersom DF’s formand Kristian Thulesen Dahl har fortalt vidt og bredt, at én af grundene til den politiske fingerfletning med Socialdemokratiet netop har været at holde De Radikale uden for politisk indflydelse, uanset hvem der er statsminister.

Med erhvervs- og iværksætterpakken demonstrerer DF, at partiet ikke blot evner at føre gedigen borgerlig politik, men også at gøre det med det parti, der i et kvart århundrede reelt har styret Socialdemokratiet. Hvis DF’s politiske slingrevals med dette forlig er et overstået kapitel, er der grund til at hilse det velkommen. DF er ubetinget bedst, når partiet er solidt forankret i den borgerlige side af det politiske spektrum.

Regeringen viser med forliget, at den er anderledes langtidsholdbar, end mange kritikere har ment, hvilket der er al mulig grund til at glæde sig over.

Danmark har brug for et afgørende livtag med verdens mest bizarre skattesystem og da især med skattetrykket, der intelligent håndteret vil kunne sænkes mærkbart uden et reelt fald i velfærden. Her bør regeringen vide at udnytte forligsviljen bag erhvervs- og iværksætterpakken til at gå videre ad samme vej. Det trænger Danmark i den grad til.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet - klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

.
Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
JP mener: Tyskland skal tage sig sammen
Tyskland står normalt for grundighed, beregnelighed og europæisk sindelag.
JP mener: Tak for indsatsen
Politikerne må aldrig glemme, hvor de kom fra, og hvem der hjalp dem på vej.
JP mener: Danmark er ude af spillet
Nu rykker de andre EU-lande på forsvar, mens Danmark stadig står på sidelinjen med sit mærkelige forbehold.
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Leder lige nu
05:00

JP mener: Tak for indsatsen

Politikerne må aldrig glemme, hvor de kom fra, og hvem der hjalp dem på vej.
17.11

JP mener: Mugabes styre en parodi

Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce

Blog: Stem Enhedslisten ind – og skattely ud

Rune Lund
Alle steder i kommuner og regioner, hvor vi kan forhindre skattespekulanterne i at få snablen ned i fælleskassen, er en sejr.

Blog: Detektor er venstreorienteret propaganda

Rune Toftegaard Selsing
På en god dag er DR's Detektor bare mildt ubegavet og venstreorienteret. På en dårlig er det sammenligneligt med propganda fra den gamle østblok.

Blog: Fem borgerlige pejlemærker for fremtiden København

Jens-Kristian Lütken
Efter 100 år med Socialdemokratiet ved magten i København er der brug for forandring og nytænkning

Debat: Mere fælles udenrigspolitik gennem EU

Alexander Lemche, jurastuderende ved Københavns Universitet, København K
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her