*

Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads – mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof.

Leder

Er Trump farlig?

Trump demonstrerer med sin person, at kritikken af magten og autoriteterne i dag kommer fra højre.

Donald Trump trodser på mange måder enhver beskrivelse, og det vil være synd at sige, at verden ét år efter hans valgsejr er blevet meget klogere på ham. Det skyldes nok især, at han har sat sin egen uberegnelighed i system. Just som man mener at kunne spore en vis genkendelighed i hans beslutninger, udtalelser og tweets, kortslutter han sig selv igen.

Han forekommer at have et behov for løbende at radikalisere sig selv. Det kan give nogle sejre på kort sigt, simpelthen fordi det skræmmer modparten, måske endda det mægtige Kina. Men metoden har også sin begrænsning. På et tidspunkt kan han ikke som præsident og indehaver af verdens mægtigste embede drive sig selv længere ud. Det ses f.eks. i Nordkorea-krisen. Når han én gang har truet med at angribe med atomvåben, hvad bliver så det næste?

Trump har haft sine sejre, især i udenrigspolitikken. Han har formået at få Nato-partnerne til at yde mere til det fælles forsvar, og han har fået Kina med på en hårdere Nordkorea-kurs. Hjemme har meget været kaos, og det skyldes præsidentens person og stil mere end flertalsforholdene i Kongressen. De forhåbninger, der var til, at manden, som red til Washington for at »dræne sumpen«, hurtigt ville blive belært af sit embedsapparat om, hvordan en præsident opfører sig, er ikke blevet indfriet. Trump er forblevet tro mod sig selv og sit alt eller intet-udgangspunkt – samt sine vælgere. Det sidste glemmes ofte i Europa, hvor kritikken af Trump er hård, ret enslydende og også forudsigelig.

Interessant er det, hvor tydeligt Trump personificerer, at kritik af magten i dag især kommer fra højre. Det har ellers traditionelt været en venstreorienteret position at gå op imod magten og autoriteterne. I dag udfordres magten – kaldet eliten, establishmentet – imidlertid mestendels fra højre, og ikke kun i USA. Det samme ses i Europa gennem den bølge af valgsejre til højrepartier, der angriber EU efter samme skabelon, som Trump angriber Washington. Det antiautoritære oprør fra 1968 er rykket fra venstre- til højrefløjen. Nu er det venstre, der er systembevarende. Trump er det hidtil stærkeste symptom på denne bevægelse i de vestlige samfund, og her nytter det ikke bare at dæmonisere ham blindt.

Forretningsmanden Trumps foragt for det parlamentariske demokrati og dets slebne mekanismer er ét år efter lige skræmmende. Splittelsen i det politiske liv afspejler en splittelse i det amerikanske samfund, som næppe kan drives meget længere. Trump har nok umiddelbart skærpet polariseringen, men egentlig er han blot dens talerør. Under alle omstændigheder ligger hér hans største svigt. En præsident skal ikke radikalisere og polarisere; han skal samle og forene. Trumps metode, hvad enten den er bevidst udspekuleret eller bare foruroligende tankeløs – det sidste er næsten værre end det første – kalder på den skarpeste kritik, hvilket desværre ikke er det samme som, at den ikke kan vise sig effektiv. Dem, der afskriver, at Trump kan få en anden periode i Det Hvide Hus, kan sagtens tage grueligt fejl. USA er ikke kun øst- og vestkysten. Det glemmer Europa tit. Dertil kommer, at også USA er på vej ind i et buldrende økonomisk opsving, som han vil vide at tage æren for.

Trump er som en tsunami rullet hen over USA og verden. Hvor ender det; er Trump ligefrem farlig, som mange af hans kritikere mener? Allerede nu er hans troværdighed i bund. Hvordan ser det ikke ud om tre år, hvis han sidder så længe?

Omvendt: Hvis USA – og verden – klarer dette ultimative stormløb, så kan man vist klare det meste.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet - klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Leder lige nu
21.11

JP mener: Tak for indsatsen

Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce

Blog: Befolkningsudskiftning

Morten Uhrskov Jensen
Hvor stor en rolle spiller det, om Dansk Folkeparti har indflydelse eller ej?

Blog: Europa efter Europa

Mikael Jalving
Merkels problem er også vores problem. Migranterne kan ikke fortsætte med at komme herop, uden at vores samfund forvandles til uigenkendelighed.

Blog: Et pudseløjerligt valg

Morten Uhrskov Jensen
Der er plads til en ret stor religiøs sekt hertillands.
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her