*

Privacy Policy Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her
Kronik 19.12.2008 kl. 03:00

Kronik: Store forskelle i integration

Integrationen af indvandrere fra lande i Syd- og Østasien går bedre end fra en række lande i og omkring Mellemøsten, skriver rigstatistiker Jan Plovsing.

Det er velkendt, at indvandringen fra ikke-vestlige lande er en stor udfordring for det danske samfund. Ikke-vestlige lande er imidlertid meget forskellige med hensyn til velstandsniveau, kultur, religion og historie. Det er derfor væsentligt at vide, om integrationen går bedre for indvandrere fra nogle lande end for andre.

Danmarks Statistik udgav 16. december 2008 rapporten ”Indvandrere i Danmark 2008”. Her har vi set på, hvordan det går med integrationen af indvandrere og efterkommere fra henholdsvis vestlige og ikke-vestlige lande med hensyn til bl.a. fødselsrater, vielsesmønstre, beskæftigelse, uddannelse, indkomst, modtagelse af velfærdsydelser og kriminalitet.

Vi har også - som noget nyt - gravet et spadestik dybere og belyst integrationen i forhold til indvandrernes og efterkommernes oprindelseslande.

Inden jeg går videre, er det nødvendigt at definere de vigtigste begreber:

Indvandrere er født i udlandet af forældre, som begge er udenlandske statsborgere eller født i udlandet.

Efterkommere er født i Danmark af forældre, hvoraf ingen af dem er danske statsborgere født i Danmark.

Vestlige lande er alle EU-lande samt Island, Norge, Schweiz, Canada, USA, Australien og New Zealand.

Ikke-vestlige lande er alle øvrige lande.

Der er lidt over 340.000 indvandrere og efterkommere fra de ikke-vestlige lande i Danmark, hvilket udgør 6,2 pct. af befolkningen. Indvandrere og efterkommere fra de vestlige lande udgør 2,9 pct. af befolkningen.

Det er helt afgørende for indvandrernes og efterkommernes integration i samfundet, at de er i beskæftigelse. Derved bidrager de også til at finansiere velfærdsstaten og andre offentlige udgifter.

Personer med dansk oprindelse i alderen 16-64 år har en beskæftigelsesfrekvens på 79, dvs. at 79 pct. af aldersgruppen er i beskæftigelse.

Indvandrere fra en række lande har derimod meget lave beskæftigelsesfrekvenser. De laveste niveauer findes blandt indvandrere fra Somalia, Libanon og Irak, hvor kun 35-37 pct. er i beskæftigelse. Indvandrere fra Libanon er helt overvejende statsløse palæstinensere.

I modsætning hertil har indvandrere fra lande i Syd- og Østasien ganske høje beskæftigelsesfrekvenser. Mellem 62 og 67 pct. af indvandrerne fra Sri Lanka, Thailand, Vietnam og Kina er i beskæftigelse.

Kvindelige indvandrere fra en række ikke-vestlige lande er sjældent i beskæftigelse. Kun 21-24 pct. af kvinderne fra Somalia, Libanon og Irak er i beskæftigelse. Fra Afghanistan, Pakistan og Marokko er det 33-39 pct. Her er der virkelig en stor udfordring for integrationen.

I modsætning hertil har kvindelige indvandrere fra Sri Lanka, Thailand, Vietnam og Kina beskæftigelsesfrekvenser på 59-67 pct. Det er samme niveau som kvindelige indvandrere fra Sverige, Norge, Polen og Tyskland. Kvinder med dansk oprindelse har en lidt højere beskæftigelsesfrekvens på 76.

Jo længere tid indvandrerne har opholdt sig her i landet, jo højere beskæftigelsesfrekvens. Det gælder for indvandrere fra de fleste lande og viser, at integration normalt tager tid.

Desværre ses denne udvikling kun svagt, når det gælder indvandrere fra Somalia, Libanon og Irak. Selv med en opholdstid i Danmark på 10-15 år er kun 29-37 pct. i beskæftigelse.

Med den samme opholdstid er det 67-79 pct. af indvandrere fra Filippinerne, Kina, Thailand og Sri Lanka, som har arbejde. Det er i øvrigt samme niveau som indvandrere fra vestlige lande.

En stor del af dine og mine fremtidsudsigter blev afgjort i ungdommen. Vi har derfor også set på, om de unge er i beskæftigelse eller under uddannelse. Her er det stærkt bekymrende, at en stor del af de 20-29-årige indvandrere hverken er i beskæftigelse eller under uddannelse.

For unge kvinder med dansk oprindelse drejer det sig om 11 pct. Ser vi på unge kvindelige indvandrere fra Somalia, Irak, Libanon og Pakistan, er det 57-60 pct. Over halvdelen af de unge kvindelige indvandrere fra disse lande er altså hverken under uddannelse eller i beskæftigelse.

Det er ganske problematisk. Ikke kun for disse unge, men også for de børn de får eller har. Vi taler her om næste generation kaldet efterkommere, som i mange tilfælde vil have et dårligere udgangspunkt for deres skolegang og senere erhvervsuddannelse bl.a. på grund af svagere danskkundskaber og familiens økonomi.

Langt størstedelen af al kriminalitet bliver begået af personer med dansk oprindelse. Danmarks Statistik har dog tidligere redegjort for, at indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande begår straffelovskriminalitet langt hyppigere end personer med dansk oprindelse.

I rapporten ”Indvandrere i Danmark 2008” er vi gået dybere ned i tallene og har set på kriminaliteten fra forskellige oprindelseslande.

Ved kriminalitet forstår vi her personer i alderen 15-79 år, som i 2007 er kendt skyldige i overtrædelse af straffeloven (berigelsesforbrydelser, vold mv.), færdselsloven (spritkørsel, fartovertrædelser mv.) eller særlove (lov om euforiserende stoffer, våbenloven mv.). Da langt de fleste lovovertrædelser bliver begået af mænd, vil jeg kun omtale mænds kriminalitet.

Vi ved, at unge langt hyppigere begår kriminalitet end andre aldersgrupper. Hvis man vil sammenligne kriminalitetsniveauet i befolkningsgrupper med forskellig oprindelse, må der tages højde for, at de kan have en forskellig alderssammensætning. Det gør vi ved en såkaldt aldersstandardisering.

Vi ved også, at kriminaliteten hænger sammen med sociale forhold. Arbejdsløse og personer uden for arbejdsstyrken (dog ikke pensionister) har f.eks. et højere kriminalitetsniveau end lønmodtagere. Det tager vi højde for ved en standardisering for socioøkonomisk status.

Ved at standardisere for både alder og socioøkonomisk status opnås, at de forskelle på befolkningsgrupperne vi finder, ikke kan siges at skyldes disse to forhold.

Når vi skal sammenligne befolkningsgrupperne anvender vi et såkaldt kriminalitetsindeks, hvor tallet 100 står for gennemsnittet for hele den mandlige befolkning. Efter standardisering fås følgende kriminalitetsindeks for udvalgte oprindelseslande:

Libanon 208

Jugoslavien 198

Pakistan 188

Marokko 187

Tyrkiet 184

Somalia 167

Danmark 98

Vietnam 90

Thailand 76

Filippinerne 59

Kina 37

Mandlige indvandrere og efterkommere fra Libanon, dvs. hovedsagelig statsløse palæstinensere har det højeste kriminalitetsniveau.

Det er mere end dobbelt så højt som for mænd med dansk oprindelse. Mænd med oprindelse i Jugoslavien, Pakistan, Marokko, Tyrkiet og Somalia har også høje niveauer.

Modsat kan det konstateres, at mandlige indvandrere og efterkommere fra Vietnam, Thailand, Filippinerne og Kina har et lavere kriminalitetsniveau end mænd med dansk oprindelse.

Ser vi alene på overtrædelse af straffeloven, finder vi endnu større forskelle.

Personer med dansk oprindelse har et standardiseret kriminalitetsindeks på 97. Indvandrere og efterkommere fra Libanon, Jugoslavien, Marokko og Somalia har indeks på 227-255 dvs. et kriminalitetsniveau, som er klart mere end dobbelt så højt.

Alt i alt kan der næppe være tvivl om, at integrationen af indvandrere og efterkommere fra lande i Syd- og Østasien går bedre end fra en række lande i og omkring Mellemøsten.

Det er Danmarks Statistiks opgave at belyse samfundsudviklingen som grundlag for en demokratisk debat og politiske beslutninger. Det er herefter en politisk opgave at beslutte de midler, som kan og skal anvendes for at opnå en bedre integration af indvandrere og efterkommere fra nogle ikke-vestlige lande.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Blogs
E-Avis

Morgenavisen Jyllands-Posten online – tilgængelig fra kl. 23:00 aftenen før udgivelsesdato.Premium

International debat
Kommentarer
Annonce
Annonce
Biler
Bilejere scorer kassen på dyre luksus-elbiler
Hver ejer af en Tesla-elbil har i gennemsnit fået et tilskud på1,2 mio. kr. fra staten. Det udstiller et absurd dansk afgiftssystem, mener FDM. 
Se flere
Bolig
Tre minutter er lang tid for en tyv
SikkerhedsBranchen vil have indført nye krav i bygningsreglementet, for lige nu er danske hjem pivåbne for indbrud. 
Se flere
Gadgetfabrikker skaber “Helvede på Jorden”
Udvindingen af sjældne mineraler i Kina til brug i mobiler og gadgets har skabt en kæmpestor sø af radioaktivt og giftigt affald. 
Se flere