*

Privacy Policy Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her
Kronik 06.02.2008 kl. 03:00

Kronik: Indvandrere har også brug for uddannelse

Det går bedre med integrationen af indvandrere og efterkommere i uddannelsessystemet.

Særligt de unge kvinder klarer sig bedre. Et af de steder, hvor dette viser sig, er i de gymnasiale uddannelser. I 2001 gennemførte 23 pct. af de tyrkiske unge kvinder en gymnasial uddannelse - i 2005 var tallet steget til 40 pct.

Også kvinder fra Afrika og Mellemøsten klarer sig bedre. Her er de tilsvarende tal 19 pct. i 2001 og 33 pct. i 2005. Til sammenligning er andelen af unge kvinder med dansk oprindelse, der gennemfører en gymnasial uddannelse, steget fra 58 til 60 pct. i samme periode.

Der er færre unge mænd end unge kvinder, der gennemfører en gymnasial uddannelse, men også her er der fremgang at spore blandt indvandrere og efterkommere. Mens der kun var 7 pct. af tyrkiske unge mænd, der gennemførte en gymnasial uddannelse i 2001, er tallet 22 pct. i 2005.

Der har ikke været den samme stigning for unge mænd fra Afrika og Mellemøsten. Her var andelen 17 pct. i 2001 og 20 pct. i 2005. For unge mænd med dansk oprindelse er andelen steget fra 40 til 43 pct. fra 2001 til 2005.

På trods af stigningen har unge indvandrere og efterkommere stadig et betydeligt lavere uddannelsesniveau end unge danskere. Uddannelse er vigtigt for børn og unge - uanset hvor de kommer fra. Det udvikler og giver dem et socialt og færdighedsmæssigt grundlag for resten af livet.

Grundskolen er fundamentet for uddannelsessystemet. Derfor er det et problem, at indvandrere og efterkommere får markant lavere karakterer ved folkeskolens afgangsprøve end danske elever.

Det er samtidig en af de væsentlige forklaringer på, at indvandrere og efterkommere i langt mindre omfang afslutter en uddannelse, som kan give dem en indkomst og en arbejdsmarkedstilknytning på linie med danskere.



I den seneste vismandsrapport har vi undersøgt, hvordan unge indvandrere og efterkommere klarer sig i det danske uddannelsessystem. Grundskolen har mange opgaver, som er vigtige for, hvordan eleverne klarer sig videre i uddannelsessystemet. Undervisning i samarbejde og samfundsforståelse er vigtig for elevernes videre uddannelsesforløb. I grundskolen læres også en række basale faglige færdigheder, der er nødvendige for at kunne klare sig videre i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet. Dansk og matematik er vigtige faglige færdigheder i de fleste uddannelser, uanset hvilken uddannelsesretning den unge vælger at fortsætte med.

Et mål for, hvor godt grundskolen ruster de unge til det videre uddannelsesforløb, er derfor karaktererne, de opnår i skriftlig dansk og skriftlig matematik ved folkeskolens afgangsprøve.

Undersøgelsen i rapporten viser, at indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande i gennemsnit får markant lavere karakterer end danskere. For indvandrere og efterkommere fra f.eks. Tyrkiet, Afrika og Mellemøsten er karaktergennemsnittet mere end et karakterpoint lavere end for danskere - både blandt drenge og piger.

Samtidig får over 20 pct. af indvandrere og efterkommere under 6 (2 efter den nye skala) i karakter ved prøverne i matematik, mens den tilsvarende andel blandt danskere er 7 pct.

I undersøgelserne finder vi, at forskellen mellem danskeres og indvandreres samt efterkommeres karakterer er væsentligt større i matematik end i dansk.

Dette kan skyldes, at matematikundervisningen foregår på dansk. Indvandrere og efterkommere rammes således “dobbelt”, da de på en og samme gang skal forstå et vanskeligt fag som matematik, forklaret på et sprog, de kun behersker delvist. Det er derfor helt afgørende, at indvandrere og efterkommere får gode danskkundskaber for at klare sig i det danske uddannelsessystem.

Det er velkendt, at det især er forældrenes uddannelse, der har betydning for, hvordan børnene klarer sig i uddannelsessystemet, og indvandrere har et lavere uddannelsesniveau end danskere.

Men indvandrere og efterkommere får også lavere karakterer end danskere, når der er taget højde for forskelle i forældrenes uddannelsesbaggrund og andre socioøkonomiske forhold som køn og familieforhold, samt hvornår den unge er kommet til landet.

Den karakterforskel, der ikke kan forklares af disse forhold, er 0,3 - 0,4 karakterpoint for indvandrere fra ikke-vestlige lande.

Det er først og fremmest indvandrere fra Tyrkiet, Afrika og Mellemøsten, der opnår væsentligt lavere karakterer end danskere, når der er taget højde for forskelle i forældrenes uddannelsesbaggrund og lignende.

Omkring 85 pct. af såvel danskere som indvandrere og efterkommere af begge køn påbegynder en ungdomsuddannelse efter afslutningen af grundskolen.

Det betyder, at unge med lave karakterer fra afgangsprøven også starter på en uddannelse. Unge med høje karakterer har dog en betydeligt større tendens til at vælge gymnasiet frem for en faglig uddannelse.

Der er omtrent den samme andel af unge danskere samt indvandrere og efterkommere, der vælger henholdsvis en gymnasial uddannelse og en erhvervsuddannelse. Vores undersøgelse viser, at indvandrere og efterkommere i gennemsnit har lavere karakterer end danskere, når de starter i gymnasiet. Det gør sig også gældende for erhvervsuddannelserne.

Selvom stort set alle unge starter på en ungdomsuddannelse, er der mange, der dropper ud af den uddannelse, de er påbegyndt. Tre år efter afslutningen af grundskolen er 20 pct. af danskerne og 30 pct. af indvandrerne og efterkommerne ikke i gang med en uddannelse.

Det forøger risikoen for at være i denne restgruppe med ikke mindre end 30 pct., hvis den unge har opnået en karakter under 6 (2 efter den nye skala) ved afgangsprøven i matematik.

Regeringen har en målsætning om, at 85 pct. af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse i 2010. Hvis andelen, der påbegynder en uddannelse, ikke stiger, vil realisering af regeringens målsætning kræve, at ingen falder fra i løbet af uddannelsen.

Det er således nødvendigt at få nedbragt restgruppen, der ikke får en ungdomsuddannelse. Vores undersøgelser viser, at en forbedring af de unges faglige kvalifikationer, inden de fortsætter i en ungdomsuddannelse, sandsynligvis vil mindske restgruppen.

For at forbedre de svageste elevers faglige niveau og dermed deres muligheder videre i uddannelsessystemet bør de offentlige midler til 10. klasse målrettes denne gruppe på bekostning af de elever, der er fagligt parate til at fortsætte direkte i en ungdomsuddannelse.

Det har været diskuteret, om elever med ikke-vestlig baggrund bør fordeles på flere skoler. Indvandrere og efterkommere er især bosat i København, sjællandske vestegnskommuner og større provinsbyer.

Der er derfor i nogle skoledistrikter en meget stor andel af indvandrere og efterkommere på skolen. Det kan betyde, at den sproglige stimulering af elever, der har dansk som andetsprog, bliver vanskeligere. En del sprogindlæring sker via samtaler blandt eleverne.

Hvis der er en begrænset andel, der har dansk som modersmål, kan det betyde, at det talte sprog i skolegården og fritiden ikke er dansk.

Vores undersøgelser viser, at en høj andel af indvandrere og efterkommere har en negativ indflydelse på matematikkarakteren for både efterkommere og danskere. Hvis andelen af indvandrere og efterkommere på skolen er over 30 pct., vil det sænke karakteren i skriftlig matematik med mellem ¼ og ½ karakter.

Disse resultater tyder på, at en jævn spredning af indvandrere og efterkommere vil forbedre de faglige resultater i grundskolen. Privatskoler samt fri- og efterskoler bør inddrages i bestræbelserne på at opnå denne spredning.

Det er vigtigt for integrationen af unge indvandrere og efterkommere, at de får en erhvervskompetencegivende uddannelse i samme omfang som andre danskere. Fundamentet for at klare sig videre i uddannelsessystemet skal lægges i grundskolen. Det er derfor afgørende at sikre, at alle opnår gode faglige kvalifikationer i grundskolen.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Kronik: Kræftpatienter overbehandles, mener læger
Anders Jakobsen, professor | Karina Dahl Steffensen, overlæge | Lars Henrik Jensen, overlæge | Ane L. Appelt, Master of Science, onkologisk afdeling, Vejle Sygehus
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Blogs
E-Avis

Morgenavisen Jyllands-Posten online – tilgængelig fra kl. 23:00 aftenen før udgivelsesdato.Premium

International debat
  • Diis: FN er på vej med 17 mål for bæredygtig udvikling

    Det internationale samfund har besluttet at lade de såkaldte 2015-mål erstatte af et nyt sæt globale bæredygtighedsmål, fordi udvikling ikke alene handler om at få alle i skole og sikre mødres og børns overlevelse, men også om den måde, vi i verden producerer, forbruger og fordeler på. 
Kommentarer
Annonce
Annonce