*

Dette er en kronik skrevet af en ekstern kronikør. Jyllands-Posten skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Vil du skrive en kronik? Læs hvordan her.

Kronik

Vi skal tage fakta seriøst, hvis vi skal klare fremtidens udfordringer

Tegning: Rasmus Sand Høyer

Fakta udelukker ikke følelser, for følelser, også de politiske, er hverken noget nyt, noget farligt eller noget uønsket. Fakta derimod kan være uvelkomne, utidige og irriterende. Altså fremprovokere stærke følelser. Som det ofte sker i debatten om EU. Derfor denne kronik med det formål at sikre, at vi alle ved, hvad der er på spil, når vi diskuterer de friheder, som EU giver os danskere og de 500 millioner andre borgere i EU.

Lad os tage nogle helt konkrete faktuelle forhold, valgt med omhu, idet de ofte enten tages for givet eller vendes på hovedet i vanlig populistisk vinkling.

EU-borgere i Danmark giver overskud. Nærmere bestemt bidrog hver ikkedanske EU-borger i Danmark med 21.500 kr. i 2013. Da der var cirka 160.000 ikkedanske EU-borgere i Danmark betød det et nettobidrag til velfærdsstaten på 3,4 mia. kr. Det er ikke så svært at forstå, for vi har indrettet os sådan, at vi koster staten mange penge, mens vi er børn og unge, og så betaler vi tilbage til fællesskabet, mens vi er på arbejdsmarkedet. Så når der kommer en færdiguddannet tømrer, læge eller murer for at arbejde og betale skat, så er det en grundlæggende en god forretning. Løndumping kan naturligvis provokere. Hvis man gentagne gange som lønmodtager oplever, at arbejdskraft fra andre EU-lande går til lavere lønninger eller ringere vilkår, bliver man naturligvis sur. Vores arbejdsmarked er reguleret ved aftaler. Det har tjent alle godt. Både arbejdstagere og arbejdsgivere. Ja, det er vel en af hovedopskrifterne i den danske model og har skabt det Danmark, vi kender i dag. Når arbejdskraft fra andre EU-lande arbejder i Danmark siger EU-retten, at de er omfattet af danske regler og overenskomster. Når dette område så alligevel giver ballade, er det, fordi disse regler søges omgået, eller bare fordi verden udvikler sig, og der med det opstår nye muligheder – alt efter politisk temperament.

Mange virksomheder arbejder i dag på tværs af hele EU og udstationerer medarbejdere. I alt er to millioner EU-borgere udstationeret. Det har skabt fornyet uro, idet man som udstationeret hidtil har arbejdet efter eget lands vilkår. EU er imidlertid nu ved at etablere nye regler, der forventes både at respektere den danske model og samtidig sikre, at arbejdstageres vilkår reguleres efter de regler, der gælder, hvor arbejdet udføres. EU arbejder altså for at løse sådanne utilsigtede problemer.

Vi har alle en direkte økonomisk gevinst gennem de 100 mia. kr., som det indre marked betyder for dansk økonomi. Det svarer til 5 pct. af vores bruttonationalprodukt, 65.000 kr. årligt for en lønmodtagerfamilie i en ejerbolig. Man kan også beskrive det, som at 500.000 danske arbejdspladser knyttes direkte og indirekte til samhandel med andre EU-lande. Og bemærk, at det er private arbejdspladser, som alt andet lige er forudsætningen for de mange, mange offentlige arbejdspladser, vi kender i Danmark.

I Danmark arbejder der i dag mere end 2.000 læger fra andre lande. Mange af disse fra andre EU-lande. Det ville være meget dyrt og måske endda umuligt selv at uddanne alle disse læger. Så det er altså ikke kun på kvantitet, at vi kan glæde os over et overskud, men i særdeleshed også på kvalitet.

Som Lægeforeningens formand udtrykte det: »Vi ville være ilde stedt uden deres indsats«. Men så kommer sprogproblemerne. De skal naturligvis tackles.

Det er en del af almindelig god sygehusledelse, at der sikres det rette niveau af sprogkompetencer hos medarbejdere, der hentes til Danmark udefra, men det er næppe noget, man kan klandre den vandrende arbejdskraft for. Derefter kommer anklagen om kvalitetsproblemer. Ud af listen over fratagne autorisationer er EU-autorisationerne ikke topscorer. Det er de nordiske.

Og igen, selvfølgelig skal der være styr på kvaliteten af det arbejde, der foregår i sundhedsvæsenet. Det handler om kontroller og naturligvis om et fælles system for screening af kompetencer.

I 2025 kommer vi i Danmark til at mangle flere end 30.000 faglærte. Det vil være en umulighed at uddanne os ud af det problem. Men når det er sagt, så vil vore økonomiske muligheder for at understøtte den aldrende befolkning, der med rette efter et langt arbejdsliv forventer noget fra samfundet, blive reduceret kraftigt, hvis virksomhederne ikke kan se sig om efter medarbejdere i hele EU.

I Sydtyskland arbejder en million unge fra Spanien. Det er blandt andet en konsekvens af den enorme arbejdsløshed, der opstod under og efter finanskrisen.

Over halvdelen af de spanske unge stod uden job. Samtidig var og er der en betydelig vækst i blandt andet Bayern. De unge spaniere kunne frit rejse dertil og skaffe sig arbejde. Betyder det så noget for os? Ja, for ungdomsarbejdsløshed i den størrelsesorden har gennem tiden ført til uro, totalitære regimer og, ja, i sidste ende ufred, der også kan udfordre vores fredelige del af verden. At mennesker kan rejse efter arbejde er alt andet lige med til at sikre velstand og fred.

Der kommer færre flygtninge til Danmark. Det er i udgangspunktet godt og kan i hovedsagen tilskrives, at der kommer færre flygtninge til EU i det hele taget.

De store aftaler, vi har indgået med blandt andet Tyrkiet, er ikke charmerende, men de virker.

Men krigene i Mellemøsten er ikke slut, og de aftaler, som vi lige nu nyder godt af, er ikke langtidsholdbare. Det kræver en indsats fra alle at skabe noget, der bare ligner en mere holdbar løsning. Særligt for de mennesker, der flygter fra de krige, vi deltager i, og som føres i vores interesse.

Vi er nabokontinent til verdens fattigste, men også verdens snart mest folkerige kontinent. Det betyder, at vi, ”de rigeste", bor lige ved siden af dem, ”de fattigste".

Historien har igen og igen vist os, at det betyder spændinger, uro og ultimativt ufred, og de vandringer af mennesker, der blot ønsker sig et liv på halvdelen af det ringeste niveau i Danmark vil ikke aftage, men tiltage, hvis ikke vi sammen i EU får held til at ændre politik over for Afrika. Det handler nemlig både om toldregler, samhandel, investeringer og om god statsledelse. Men Afrika er da langt væk, og der er masser af stater imellem, kunne man indvende. Men nej, vi er første stop, hvis vi taler søvejen, og freden her vil være truet, hvis andre EU lande fyldes op med afrikanske migranter.

Danmark har en af EU’s længste kyststrækninger. Derfor har vi en helt særlig interesse i at skabe effektive og teknologisk baserede løsninger for vores fælles ydre grænsekontrol, så vi kan ophøre med at fake grænsekontrol mod Tyskland, og så vi kan opleve en egentlig sikkerhed imod indtrængen af ufredelige mennesker. Hvis vi bilder os ind, at terrorisme står og falder med den form for grænsekontrol, vi nu har indført, tager vi grueligt fejl.

I Storbritannien udspiller der sig den fuldkomne farce. Det, der sker, når politikerne ikke passer på det, vi har, men stikker den ene plade efter den anden. Det er i virkeligheden ikke UK Independence Party (UKIP), der kan klandres. Deres løgne var så tydelige, at man skulle være helt ualmindeligt ligeglad med sandhed for at hoppe på det, de sagde. Nej, det er alle de politikere, der ikke passede deres arbejde de seneste 15 år. De politikere står nu med skægget og rottehalerne i postkassen. For deres vælgere var totalt ladt i stikken hele vejen.

Det kaos og den totale uorden, der desværre udspiller sig for vore øjne, vil lade briterne tilbage med gigantiske problemer, der langt overstiger det, de resterende EU-lande står med – om end ingen går fri af konsekvenserne. Og så vil vi tydeligt kunne se, hvad tykke rapporter med masser af fakta ikke kan beskrive live. Nemlig hvad et forpligtende fællesskab er, og hvad der mangler, når man vender det ryggen.

Datakilder: SFI’s undersøgelse fra dec. 2016, Det Økonomiske Råd, Tænketanken Europas notat om udstationering, Erhvervsministeriets rapport om indre marked, udtalelser fra formanden for Lægeforeningen, Digitaliseringsrådets rapport Kraka.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet - klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce

Blog: Danske brune feminister skal have mere mod

Naser Khader
For mig at se, er lakmusprøven om man er en ægte brun feminist, at man tør udfordre de kvindeundertrykkende passager i Koranen.

Blog: En milepæl for regeringens uforståelige klimalogik

Christel Schaldemose
Udfasning af kulkraft inden 2030 er i bund og grund et godt mål. Men det er ikke regeringens eget.

Amerikansk kommentator: Trumps Asien-rejse lignede en pilgrimsfærd

David Ignatius, kommentator, The Washington Post
Den amerikanske præsident bad mest andre politiske ledere om hjælp og berømmede deres gode egenskaber.
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her