*

Dette er en kronik skrevet af en ekstern kronikør. Jyllands-Posten skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Vil du skrive en kronik? Læs hvordan her.

Kronik

Frihandel er en udenrigspolitisk topprioritet

Frihandel er en rigtig god forretning for en lille åben økonomi som den danske. Ja, faktisk kan man ret kategorisk sige, at frihandel ubetinget har gjort Danmark rigere, ligesom frihandel kan tage æren for tusindvis af job i Danmark.

Illustration: Rasmus Sand Høyer

I denne uge deltager jeg sammen med kronprinsparret og tre andre ministre i et stort anlagt besøg i Japan. Det officielle formål er en fejring af 150-året for dansk-japanske diplomatiske relationer, men besøget er også rammen om et stort erhvervsfremstød med 55 danske virksomheder på det japanske marked. Det er noget, jeg ser frem til. For mulighederne på netop det japanske marked over de kommende år er enorme. Det er de især, fordi EU og Japan i juli indgik en politisk aftale om en kommende frihandelsaftale. EU’s vigtigste frihandelsaftale nogensinde. Det vil stadig tage noget tid, før de tekniske detaljer er på plads, men jeg har allerede nu store forventninger til aftalen. Japan er verdens 3. største økonomi med 127 millioner købestærke forbrugere. Vores strategiske partnerskab med Japan giver en stærk løftestang på en række områder, som har stor betydning for dansk eksport til Japan. Og så passer dansk og japansk økonomi godt sammen. Vi kan tilbyde dem varer, de efterspørger, og de kan sælge os varer, vi ikke selv producerer.

En analyse, som Copenhagen Economics har lavet for Udenrigsministeriet, viser, at den kommende aftale med Japan over tid kan betyde en stigning i dansk eksport til Japan på op til 70 pct. Andre vurderinger skønner tallet lidt lavere, men en forventning om, at dansk vareeksport til Japan kan øges med 50 pct. i løbet af fem år, er ikke urealistisk. Det svarer til en øget vareeksport på næsten 7 mia. kr. Det er rigtigt mange penge, som vil gavne dansk vækst og velstand.

Og Japan er langt fra det eneste eksempel. Senere i denne uge besøger jeg Sydkorea. I 2011 indgik EU en frihandelsaftale med netop Sydkorea. Udenrigsministeriet skønner, at den aftale isoleret har løftet dansk vareeksport til Sydkorea med omkring 2 mia. kr. Et løft på 50 pct. i sammenligning med en tilsvarende situation uden en frihandelsaftale. Det er vurderingen, at den ekstra eksport til Sydkorea har skabt mellem 1.000 og 1.500 fuldtidsjob i Danmark. Job, der altså kun eksisterer som en direkte konsekvens af en enkelt frihandelsaftale.

Tilsvarende beregninger ville kunne laves om frihandelsaftalen med Canada – Ceta – som netop er trådt i kraft. Konklusionen er klar: Frihandel er en rigtig god forretning for en lille åben økonomi som den danske. Ja, faktisk kan man ret kategorisk sige, at frihandel ubetinget har gjort Danmark rigere, ligesom frihandel kan tage æren for tusindvis af job i Danmark. Hver fjerde danske arbejdsplads er afhængig af danske virksomheders eksport til udlandet, så det er ikke småting, vi taler om.

Hvis Trump-administrationen gør alvor af sine ord, så kommer det til at gå ud over danske arbejdspladser.

Samtidig ser vi desværre en international tendens til lurende protektionisme og begrænsning af frihandel. Ifølge EU-Kommissionen oplevede eksportvirksomheder i EU alene fra 2015 til 2016 en stigning med 10 pct. i antallet af handelsbarrierer på eksportmarkeder uden for EU. Brasilien, Rusland, Indien og Kina topper listen over lande, der har indført flest barrierer. Men også traditionelle fortalere som USA er begyndt at stille spørgsmålstegn ved visse frihandelsaftaler. Det er klarest kommet til udtryk med Trump-administrationens afvisning af TPP-aftalen med lande i Stillehavsregionen og ønsket om en genforhandling af Nafta-aftalen mellem USA, Canada og Mexico. Derudover har Trumps hårde handelspolitiske retorik betydet, at forhandlingerne om TTIP reelt er gået i stå. Det er dårligt nyt for Danmark.

USA er det vigtigste danske eksportmarked uden for EU. Hvis Trump-administrationen gør alvor af sine ord, så kommer det til at gå ud over danske arbejdspladser. Derfor skal vi også have modet til at sige klart fra – fordi det er centralt for dansk velstand og danske arbejdspladser. USA, EU og Danmark har faktisk en fælles interesse i frihandel. Hvis USA vil gøre det vanskeligere at handle sammen, bliver både amerikanske og europæiske virksomheder og borgere fattigere. For realiteten er, at europæisk og amerikansk økonomi i dag er tæt sammenvævet og afhængig af at kunne handle og investere frit i forhold til hinanden.

Regeringen vil sammen med vores partnere i EU stå vagt om vores internationale frihandelssystem. Det gør vi på flere måder.

For det første skal vi tale frihandlen op internt i EU og fremme det indre marked. EU er i sig selv verdens største frihandelsområde, og dansk økonomi har uendeligt meget at takke det indre marked for. Langt det største marked for danske virksomheder er EU. Og de danske virksomheder forstår generelt at begå sig her. Men alligevel ser vi, at de helt nære markeder fortsat er langt større end dem bare lidt længere væk. I princippet betyder det indre marked, at der ikke er stor forskel på at sælge en vare til en dansk kunde eller en tysk kunde. Men alligevel ser vi, at dansk eksport til Nordtyskland er langt større end eksporten til Sydtyskland. Det er derfor, at regeringens tysklandsstrategi blandt andet har fokus på at styrke danske virksomheders adgang til det sydtyske marked.

Med Storbritanniens kommende exit fra EU mister vi samtidig en stærk stemme for frihandel i unionen. Derfor har opretholdelsen af et stærkt indre marked også været et punkt på mine alliancerejser rundt i Europa, hvor jeg søger opbakning til danske synspunkter om EU efter brexit. Der har generelt været opbakning til de danske holdninger, men vi må ikke hvile på laurbærrene. Generelt er vi i EU enige om frihandelsdagsordenen, men også internt i EU er der protektionistiske stemmer. Her skal vi sikre danske interesser.

For det andet skal vi fremme EU’s eksterne frihandelsaftaler. Der vil i den kommende tid være fokus på forhandlinger om nye aftaler med Australien, New Zealand og Chile. Også her er der muligheder for stigninger i eksporten til gavn for danske borgere og virksomheder, især til Australien, der for Danmark er et større eksportmarked end Canada. Derfor vil jeg også personligt presse på for, at EU kommer hurtigst muligt i gang med de nye aftaler. Og så vil jeg og Udenrigsministeriet selvfølgelig arbejde benhårdt på, at aftalerne tager højde for danske eksportinteresser.

For det tredje skal vi gøre vores for at styrke frihandelssamarbejdet i WTO mellem de 164 medlemslande.

Jeg deltager selv i WTO’s ministermøde i Buenos Aires i december, og jeg vil bruge muligheden til at udtrykke stærkest mulig støtte til det internationale frihandelssystem og tale op imod protektionistiske tendenser. Set fra danske virksomheders synspunkt har det store fordele, når stort set alle verdens markeder og regeringer bliver enige om fælles spilleregler for regulering af international handel og investeringer. Og det er indlysende, at gevinsten af frihandel potentielt er større, jo flere markeder der indgår i en frihandelsaftale. Mødet i december bliver ikke nemt. Der vil være kræfter – også blandt de helt store spillere – der vil være fodslæbende i forhold til at bevare og styrke WTO som knudepunkt for den globale handelspolitik. Der skal Danmark sammen med vores partnere i EU trække i den anden retning.

Det bliver med andre ord et travlt efterår. Men øverst på min handelspolitiske dagsorden vil stå et værn om det frihandelssystem, der har gjort Danmark til det velstående samfund, vi er.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet - klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Debat: Udenrigs- eller kun handelsminister?
Ole Olsen, specialkonsulent, Roskilde
Jeg læste med nogen bekymring udenrigsminister Anders Samuelsens kronik (9/10) om, at det er hans politiske topprioritet at arbejde for mere frihandel i verden.
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce

Blog: David Trads er ikke en farlig mand

Lars Boje Mathiesen
Nogle gange gør folk sig selv ligegyldige. Det er sket for David Trads. Han ved det bare ikke selv endnu.

Blog: Europa på vej mod ny Reformation

Mikael Jalving
Hvert folk er nødt til at finde en vej ud af det teologisk-politiske morads, det har skabt for sig selv ved at guddommeliggøre menneskerettighederne.

Blog: Migrantkrise? Nu skal yderligere 500.000 migranter mod Europa

Anders Vistisen
Trods massive migrant- og flygtningestrømme til Europa de senere år ønsker et flertal i EU-Kommissionen og EU-Parlamentet lovlig adgang til Europa for adskillige hundredtusinder af migranter.
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her