*

Dette er en kronik skrevet af en ekstern kronikør. Jyllands-Posten skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Vil du skrive en kronik? Læs hvordan her.

Kronik

Den kinesiske partikongres er meget væsentlig

Kina vil overhale USA som verdens største økonomi. For verdensfreden er det afgørende, at det kommende magtskifte i Kina bliver håndteret af erfarne og indsigtsfulde ledere.

Illustration: Rasmus Sand Høyer

Om kort tid afholder det kinesiske kommunistparti sin 19. kongres i Beijing. Kongressen og det efterfølgende møde i centralkomiteen danner rammen for valget af den ledelse, der skal regere Kina de næste fem år. Med Kinas stigende økonomiske indflydelse er det kun det amerikanske præsidentvalg, der har større global betydning.

Kinesisk politik er omgærdet af mystik, og kun ganske få kinesiske topledere ved, hvordan den nye ledelse sandsynligvis kommer til at se ud. Resultatet vil være et produkt af intensive forhandlinger mellem en række fraktioner og partiledere, som foregår helt op til kongressens afholdelse. Denne gang er der dog specielt en person, der vil have stor indflydelse, og det er Kinas nuværende præsident og partileder, Xi Jinping, der i stigende grad fremstår som den stærkeste kinesiske leder siden Deng Xiaoping.

I optakten til kongressen er der især seks forhold, man skal holde øje med, og som vil have indflydelse på kongressens forløb og det endelige resultat.

Kinesiske kolleger taler åbent om, at dette åbner for et Putin-scenarie i kinesisk politik.

For det første personsammensætningen af den nye ledelse. Der skal vælges en ny centralkomité på 205 medlemmer, et nyt politbureau på 25 medlemmer og et nyt forretningsudvalg for politbureaet (det såkaldte stående udvalg) på syv medlemmer, som er Kinas politiske toporgan. I Kina og blandt Kina-iagttagere spekuleres der intenst på, hvordan det nye stående udvalg kommer til at se ud. Det springende punkt er, hvorvidt den uskrevne regel om ”67 op og 68 ned” bliver overholdt. Reglen betyder, at ledere, der er 68 år på tidspunktet for kongressens afholdelse, ikke kan blive valgt eller genvalgt til politbureauets stående udvalg. Håndhæves reglen, skal fem ud af syv medlemmer udskiftes. Dette vil betyde, at den magtfulde Wang Qishan, der bliver 69 år til efteråret, ikke vil blive genvalgt. Dermed vil anti-korruptionskampagnen miste sin chef, og Xi Jinping en tæt allieret. Wang Qishan betragtes af mange iagttagere som Kinas næstmægtigste leder, og det er opfattelsen, at kun sygdom vil afholde ham for at fortsætte. Imidlertid vil Wang Qishans fortsatte medlemskab af det stående udvalg bryde med partiets uskrevne regler og risikere at skabe ustabilitet. Man kan også frygte, at såfremt alderskriterierne ikke bliver overholdt denne gang, vil man heller ikke gøre det, når Xi Jinping ifølge reglen om maksimalt to gange fem år som præsident skal gå af i 2022.

For det andet bør man holde øje med, hvilke nye yngre ledere der vil indgå i det stående udvalg. Normalt vil der blive udpeget to yngre ledere i 50’erne, som efter fem års medlemskab af det stående udvalg vil stå parat til at overtage præsident- og premierministerposten. Vil man også på dette punkt følge sædvanen, eller vil Xi Jinping udskyde fastlæggelsen af arvefølgen? Hvilke yngre ledere har de bedste chancer for at indgå i det stående udvalg? Xi har allerede udrenset partilederen i Chongqing, Sun Zhengcai, som ellers havde den rette alder og relevante politiske erfaringer. Det vil være interessant, om partilederen i Guangdong, Hu Chunhua, der ligeledes har den rette alder og baggrund, vil blive valgt ind. I øvrigt har det stående udvalg ikke altid syv medlemmer. Under Jiang Zemin var der ni medlemmer og i slutningen af 1980’erne fem medlemmer. Det er muligt, at Xi Jinping i forsøget på at styrke sin magt vil insistere på fem medlemmer.

For det tredje den nye sammensætning af politbureauet. På papiret skal 11 ud af 25 medlemmer udskiftes, hvis man ellers følger ”67 op og 68 ned”-princippet. Politbureauets sammensætning er vigtig, bl.a. fordi det er herfra, man henter de nye medlemmer af det stående udvalg. Politbureauets medlemmer er endvidere normalt udpeget blandt centralkomiteens medlemmer. Imidlertid har Xi Jinping for nylig foretaget udnævnelse af en partileder i Beijing, der ikke er medlem af centralkomiteen. Dette er bemærkelsesværdigt, da partilederen i Beijing normalt er medlem af det stående udvalg. Den nyligt udnævnte leder i Beijing, Cai Qi, vil derfor sandsynligvis blive valgt ind i politbureauet på partikongressen. Kineserne kalder den type ekspreskarriere for ”helikopterudnævnelse”. For det fjerde hvorvidt Xi Jinping vil skifte titel som leder af kommunistpartiet. Siden begyndelsen af 1980’erne har partilederen haft titel af generalsekretær. Men under Mao var partilederen formand for partiet og generalsekretæren en person, der stod for det daglige administrative arbejde. Der er tegn på, at Xi overvejer at genindføre formandsposten. Det vil styrke hans position og give ham mulighed for at beholde partilederposten efter 2022, selv om han ifølge reglerne må gå af som præsident. Kinesiske kolleger taler åbent om, at dette åbner for et Putin-scenarie i kinesisk politik.

For det femte den politiske kurs. Når kommunistpartiet hvert femte år afholder sin kongres, holder partilederen normalt en lang tale, der har karakter af en politisk rapport. I denne vil der være en evaluering af de fem år, der er gået siden sidste kongres, samt en skitsering af de næste fem års politik på det økonomiske, politiske, sociale og udenrigs- og sikkerhedspolitiske område. Rapporten er resultatet af flere måneders udvalgsarbejde, der involverer de vigtigste parti- og regeringsorganer. Man skal især lægge mærke til, om der varsles nye, tiltrængte reformer. Siden 2013 har udviklingen på den front stået i stampe i Kina.

For det sjette den udenrigspolitiske situation. I forbindelse med afholdelse af en partikongres er det altid vigtigt for partiledelsen, at der er ro på bagsmækken. Intet må forstyrre den store begivenhed. Derfor strammes der op internt i Kina. Medierne får i stigende grad mundkurv på. Der gøres pænt rent i Beijing, migrantarbejdere får sværere vilkår, og mange vender tilbage til deres landsbyer i en kortere periode. Men det er også vigtigt, at udenrigs- og sikkerhedspolitiske konflikter ikke forstyrrer, mens kongressen løber af stablen. Derfor kommer konflikten om Nordkoreas atomkraftprogram på et ubelejligt tidspunkt for Xi Jinping. Det vil være et mareridtsscenarie for den kinesiske præsident, hvis der udbryder krig på den koreanske halvø op til partikongressens afholdelse. Det kan svække ham i forhold til rivaliserende fraktioner og pensionerede partiledere, der trækker i trådene fra kulissen. Xi Jinping vil gøre alt for at indkapsle Korea-krisen, indtil kongressen er afsluttet. Der er klare tegn på, at derefter vil Kina ikke længere acceptere Kim Jong-uns fortsatte enegang. Det ved den nordkoreanske leder, og derfor har han travlt med at udvikle sit missilprogram, mens Beijing er sat skakmat.

Den kommende kinesiske partikongres vælger en ledelse, der vil opleve, at Kina overhaler USA som verdens største økonomi. For verdensfreden er det afgørende, at dette magtskifte bliver håndteret af erfarne og indsigtsfulde ledere. Derfor er den kinesiske partikongres en af de allervæsentligste politiske begivenheder i det kommende efterår.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet - klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce

Blog: Naser Khaders facebookvanvid virker - desværre

Christian Rabjerg Madsen
Naser Khader har lagt sine indsigtsfulde analyser af situationen i Mellemøsten på hylden og i stedet transformeret sin politiske kommunikation til usaglige personangreb og perfide latterliggørelser. Det virker desværre super godt på Facebook.

Verdens Bedste Nyheder: Kloden bliver klogere online

Thomas Ravn-Pedersen | Sophie Rytter
Digital og onlineuddannelse har bevæget sig fra niche til verdensomspændende succes med gratis kvalitetsprodukter.
Annonce
Annonce
Vores lærere fortjener den bedste uddannelse
Fremtidens læreruddannelse skal være forskningsbaseret og praksisnær. Og den bør udvikles i tæt samarbejde mellem professionshøjskolerne og universiteterne. Institutionskamp bør afløses af ambitionskamp. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her