*

Dette er en kronik skrevet af en ekstern kronikør. Jyllands-Posten skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Vil du skrive en kronik? Læs hvordan her.

Kronik

Engager dig, og hav empati for alle

Hvad end du vælger at gøre, er du privilegeret med et valg med en stor frihedsgrad. Brug det til at fremme en anden verdensorden, end den vi har set.

Empati, hænder, penge, donation Illustration: Rina Kjeldgaard

Jeg sidder ved en patients sengekant på et hospital i det nordvestlige Cameroun og tegner et hjerte med et rør på, som dykker nedad og udvides til en stor ballon. Et kæmpestort “aortaaneurisme”, en tikkende bombe i form af en udvidelse på patientens hovedpulsåre, der en eller anden dag vil springe, og patienten, en 21-årig ellers sund og rask mand, vil bløde ihjel på få minutter.

Vejen frem for ham er en køretur på otte timer til hovedstaden, en CT-scanning, der vil koste ham og hans familie et par månedslønninger, og først derefter kan det vurderes, om en operation overhovedet er teknisk mulig her i Cameroun. Selv hvis den mod forventning ville kunne gennemføres, vil den betyde familiens økonomiske ruin. Realistisk set er denne tilstand den unge mands dødsdom.

Efter at jeg har talt med ham om hans tilstand, sætter jeg mig ud i kaffestuen for at tage et par minutter til at reflektere over, hvad det egentlig er, jeg lige har talt med manden om. Imens tikker der en e-mail ind på min telefon: »På vegne af XX Fond har jeg den glæde at kunne oplyse, at du tildeles et legat på 15.000 kr. til din ph.d.«

Jeg stirrer tomt ud i luften. Venter på en eller anden glædesfølelse, som udebliver totalt. I stedet melder der sig en følelse af regelret væmmelse. Dernæst skyld over ikke at føle glæde ved disse ellers så vidunderlige nyheder og til slut en dyb tomhed over, hvor grotesk og urimeligt et sted verden er.

En eller anden dag, imens jeg dygtiggør mig på universitetet, fordyber mig i et akademisk emne og udbreder mig om dette og hint, vil bomben springe, og en ung mands liv vil være forbi. Begge disse udfald i hver vores liv er hjulpet på vej af de kort, vi hver især har fået på hånden. Led jeg af hans tilstand, var jeg blevet opereret og ville formentlig overleve.

Jeg har kun været her i tre uger, og jeg har allerede set børn dø af gul feber eller komme ind afpillede og fejlernærede i koma med malariaparasitter i hjernen og granvoksne mænd ligge og kæmpe for deres vejrtrækning med aids, plus tuberkulose, plus svamp i lungerne, plus kræftsygdom over hele kroppen som følge af – ja, deres aids.

Disse tilstande er ikke noget, vi er vant til at se i Danmark. De bærer vidnesbyrd om en gennemgribende pervers og dødbringende global ulighed, der viser sig i alle aspekter af disse menneskers liv: uddannelse, jobmuligheder, indkomst, sundhed, rettigheder, alt.

Vores tid er præget af det neoliberale menneskesyn. Med en grundidé om, at alle mennesker har et frit valg til på rationel vis altid at handle i egen interesse. Denne idé ligger til grund for den neoklassiske økonomiske model, som står i moderne økonomiske lærebøger, og som former vores regeringer, vores markeder, vores samfund og vores sind. Med denne idé er man sin egen lykkes smed her i livet, og man ligger, som man har redt.

Idéen om komplet personlig frihed og egenrådighed strider imidlertid imod al samfunds- og folkesundhedsvidenskabelig forskning, hvor variabler som socioøkonomisk baggrund, etnicitet og køn som altovervejende hovedregel er udslagsgivende for en hvilken som helst del af et menneskes liv, man vælger at måle på. Uddannelsesniveau, indkomst, arbejdsglæde, selvrapporteret helbred, forventet levealder, ja, sågar bmi eller blodtryk. Denne empiri påviser et uomgængeligt element af social determinisme i menneskets liv. Hvorfor lever denne neoliberale grundtanke så videre i bedste velgående?

Forestil dig den unge mands situation set fra et neoliberalt synspunkt: »Du kan da bare vælge at blive opereret.« Ville en person af den holdning fastholde sin verdensanskuelse, hvis han/hun stod i den unge mands situation?

Hvad ville homo economicus gøre – den rationelle, omend imaginære agent, der inkarnerer den neoliberale tanke? Rationalisere sig ud af situationen og på rationel vis opnå en operation og herefter fortsætte sin rationelle tilværelse?

Hvordan skal du og jeg forholde os til det faktum, at der findes et ungt menneske, der befinder sig i denne situation? At barnet med gul feber og også familiefaderen med aids lige nu ligger i den camerounske jernholdige røde muld? Hvordan skal vi handle?

Med udgangspunkt i lægevidenskaben fremsætter jeg her et bud som en modpol til det neoliberale menneskesyn.

”Primum non nocere” er et grundprincip i lægevidenskaben: Gør først og fremmest ingen skade. Lader vi Moder Jord være vor patient, vil en minimering af vores miljømæssige fodaftryk forsøge at imødekomme dette princip. I vores socialsfære vil princippet udmønte sig i respektfuld og rummelig adfærd over for vores medmennesker, der søger ikke at tryne eller tilsmudse dem.

”A-B-C-D-E” bruges til at gå til den akutte patient. Det står for Airways (luftveje), Breathing (lungerne), Circulation (hjertet og blodårerne), Disability (hjernen) og Environment (resten af kroppen). Hermed et forsøg på en omskrivning til en verden, hvor ulighed er en acceptabel præmis, hvor den personlige frihed er gud, og solidaritet er et antikveret taberord: A: ”Amor”. Elsk nogen. Din kone, din mand, din datter, din far, din ven, en eller anden. Elsk vedkommende ubetinget. Kærlighed er det bedste antidot til kynisme, og homo eroticus er nu engang mere spændende end dens rationelle modpart.

B: ”Broderskab/medBorgerskab”. Gør noget godt for andre. Det er lige meget hvad. Det kritiske er, at det ikke sker på bekostning af dem, der befinder sig i en værre situation, end dem du gør godt overfor.

C: ”Civilsamfundet”. Engager dig i civilsamfundet. Modpolen til vildledte politikere og guldfeberramte virksomhedsejere er civilsamfundet. Hjælp til i en håndboldklub, vær frivillig i Læger uden Grænser, det hele er godt, så længe det harmonerer med ovenstående principper.

D: ”Debatten”. Engager dig i debatten. Dette er min første kronik, og jeg er nervøs, men hvis jeg tør, tør du også. Vi har brug for alles stemmer, ikke blot politikeres og økonomers.

E: ”Empati”. Empati for alle. Også dem man ikke kan udstå. Og allervæsentligst en empati, der ikke stopper ved en menneskeskabt landegrænse eller et niveau af melaninkoncentration i et menneskes hud – det sorte farvepigment, som afgør alle menneskers hudfarve.

Alle medicinske journaler afsluttes med en konklusion og plan. Min konklusion lyder som følger:

1: Den globale ulighed dræber. Det mener jeg, er nødvendigt at forholde sig til som menneske. Og det mener jeg, at man med et neoliberalt menneskesyn ikke gør på tilstrækkelig vis.

2: Neoliberalismen overser videnskabelig evidens og fejlbeskriver den menneskelige tilstand.

En udtømmende plan herfor findes ikke. Punkterne i afsnittet ovenfor er blot et spinkelt skelet, men de kunne danne et udgangspunkt for at forholde sig til verdens urimelighed og kunne skabe antrit til handling. Ift. dette spinkle forsøg kan man komme godt i gang med B, C og E ved eksempelvis at donere et fast månedligt beløb til en humanitær organisation, der bekæmper global ulighed. Det er da en start. Dansk Flygtningehjælp, Oxfam Ibis, Unicef, Amnesty International, Læger/Økonomer/Ingeniører uden Grænser, hvad som helst – sågar en opkomling i form af Folkets Fond (”The People’s Fund for Global Health and Development”) etableret af dagens kronikør. Hermed er min personlige interessekonflikt tilkendegivet. Min løn er på præcis 0 kr., så jeg vil påstå, at der igennem historien er set værre interessekonflikter. Vi vil støtte lokale sundheds- og udviklingsprojekter bl.a. her i Cameroun, så folk som de mennesker, jeg her har beskrevet, måske kan få en skæbne, der er blot en smule mere human.

Hvad end du vælger at gøre, er du privilegeret med et valg med en stor frihedsgrad. Brug det til at fremme en anden verdensorden, end den vi har set.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet - klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce

Blog: Legalisering af hash fjerner ikke bandeproblemet

Jens-Kristian Lütken
Det er hamrende naivt at tro, at hårdkogte kriminelle vil stoppe deres kriminelle aktiviteter, hvis indtægtsgrundlaget for hashsalget forsvinder på grund af en legalisering.

Blog: Venstre sikrer rimelighed i den fri bevægelighed

Morten Løkkegaard
EU og det indre marked er som helhed en stor gevinst for Danmark, dansk økonomi er til gavn for både vækst og velstand.

Europabevægelsen: EU’s troværdighed er på spil i Polen

Jens-Kristian Lütken, næstformand Europabevægelsen, København S
Polakkernes begejstring for EU bør udnyttes til at presse den polske regering i demokratiske spørgsmål.
Annonce
Annonce
Musik-Aarhus melder klar til Eskelund
Et forslag om at afsætte 10 mio. kr. til at indrette Eskelund som ny koncertplads møder roser fra Northside og en række andre musikaktører. Eskelund indgår i budgetforhandlingerne. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her