*

Dette er en kronik skrevet af en ekstern kronikør. Jyllands-Posten skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Vil du skrive en kronik? Læs hvordan her.

Kronik

Under Erdogan er Tyrkiet blevet en pariastat

Tyskland har varslet en suspension af EU-tilskud og eksportkreditter samt at nedlægge veto mod en opdatering af toldunionsaftalen med Tyrkiet. Merkel vil prøve at finde fælles fodslag med sine kolleger for at gøre en ende på EU-optagelsesforhandlingerne med Tyrkiet.

Illustration: Rasmus Sand Høyer

Endnu en gang synger Danmarks statsminister, Lars Løkke Rasmussen, med på samme vers som Tysklands kansler, Angela Merkel, når han afviser udsigten til Tyrkiets EU-medlemskab. Kanslervalget d. 24. september nærmer sig, og hårdt presset i en tv-duel med sin konkurrent, Martin Schulz, erklærede Merkel, at hun ikke mente, Tyrkiet skulle være medlem af EU, og at hun ville rejse spørgsmålet om at ende optagelsesforhandlingerne med sine EU-kolleger.

Dermed vender Merkel tilbage til sin oprindelige position, endda inden optagelsesforhandlinger med Tyrkiet begyndte i 2005, hvor hun modsatte sig Tyrkiets medlemskab. I mellemtiden skete det for to år siden, at Merkel kom med sin famøse udtalelse, »wir schaffen das«, der signalerede starten på en katastrofal åben dørs politik, der endte med en indvandring på 1,3 millioner flygtninge og migranter hovedsageligt fra Mellemøsten.

Da indvandringens omfang gik op for hende, gjorde Merkel et desperat forsøg på at bremse tilstrømningen, og to uger inden det tyrkiske valg i november 2015 rejste hun til Istanbul for at mødes med landets præsident, Recep Tayyip Erdogan. I en såkaldt ”beskidt handel” tilbød hun ham en genoptagelse af optagelsesforhandlingerne, som var gået i stå, en ophævelse af visumrestriktioner, topforhandlinger med EU og, ikke mindst, 3 milliarder euro i flygtningehjælp for de 2,2 millioner syriske flygtninge, som Tyrkiet på det tidspunkt havde taget imod.

Her glemte Erdogan behændigt, at det var ham, der i 2008 fik ændret Tyrkiets valglov, således at det er forbudt at holde valgkampagner i udlandet.

Aftalen blev bekræftet af EU, men i marts 2016 vendte Tyrkiet tilbage med yderligere krav. I en seks timers natlig forhandling mellem Angela Merkel og Tyrkiets daværende premierminister, Ahmet Davutoglu, satte Tyrkiet tommelskruerne på og opnåede bl.a. en fordobling af beløbet til 6 mia. euro. Næste dag præsenterede Merkel aftalen for sine EU-kolleger som en fait accompli, og den måtte de sluge, til trods for at Det Europæiske Råds formand, Donald Tusk, havde forhandlet om en anden aftale.

Under hele forløbet havde Tyrkiet krammet på EU, som vendte det blinde øje til Tyrkiets krænkelser af menneskerettigheder. Som Erdogan udtrykte det: »Hvad ville der ske, hvis alle Tyrkiets 2,2 millioner syriske flygtninge marcherede til Europa?«

Vendepunktet kom tidligere i år, da det blev besluttet, at Tyrkiet i april ville holde en folkeafstemning, der ville give landets præsident næsten uindskrænket magt. Det var magtpåliggende for Erdogan at sikre den størst mulige opbakning, herunder fra stemmeberettigede tyrkiske statsborgere i udlandet. Tyskland med sine 3 millioner tyrkere, hvoraf 1,4 millioner fortsat havde stemmeret i Tyrkiet, var af afgørende betydning, og derfor kom det bag på Erdogan, at han og hans ministre ikke fik lov at holde valgmøder i Tyskland. Det samme skete i Holland, og Erdogan reagerede på karakteristisk vis ved at beskylde Tyskland for »nazi-metoder« og kaldte hollændere »nazi-efterkommere« og »fascister«. Samtidig truede han med at få hele verden til at gøre oprør, hvis han ikke fik lov at tale.

Her glemte Erdogan behændigt, at det var ham, der i 2008 fik ændret Tyrkiets valglov, således at det er forbudt at holde valgkampagner i udlandet. Men der er ingen tvivl om, at stemmer fra den tyrkiske diaspora var medvirkende til at sikre Erdogan en snæver sejr med 51,4 pct, der stemte ja til forfatningsændringerne.

I Østrig, Tyskland og Holland stemte næsten 65 pct. ja og i Danmark næsten 61 pct.

Det politiske landskab i Tyrkiet er præget af en dyb kløft mellem tilhængere af præsident Erdogan og hans AK-parti og oppositionen, og denne kløft er blevet endnu dybere siden kupforsøget i juli sidste år. Skylden er placeret på den tyrkiske imam Fethullah Gülen, der siden 1999 har været bosat i USA, og medlemmerne af hans religiøse bevægelse. 486 anklagede, hovedsageligt fra militæret, er stillet for retten, men regeringen har benyttet sig af undtagelsestilstanden, som har hersket siden kupforsøget, til at tilbageholde 170.000 mistænkte, fængsle 50.000 og fyre 150.000, alle sammen på grund af at de er mistænkt for at tilhøre Gülen-bevægelsen.

Den internationale konvention om civile og politiske rettigheder samt Den Europæiske Menneskerettighedskonvention er tilsidesat, og der regeres pr. dekret, hvilket sætter parlamentet ud af spil. Som Pace (Europarådets Parlamentariske Forsamling) har konkluderet, er undtagelsestilstanden blevet brugt ikke bare til at fjerne dem, der har været involveret i kuppet, men også for at gøre kritiske stemmer tavse og skabe et frygtens klima blandt almindelige borgere, akademikere, uafhængige organisationer (ngo’er) og medier, hvilket underminerer grundlaget for et demokratisk samfund.

Derfor har Pace vedtaget at genoptage overvågning af Tyrkiet på grund af en alvorlig tilbagegang i landets demokratiske tilstand. Det er en grundlæggende forudsætning for at åbne optagelsesforhandlinger med EU, at et land ikke er omfattet af denne proces, og det var af samme grund, at Tyrkiet forlod processen i 2004.

Derudover besluttede Europa-Parlamentet i juli med overvældende flertal at opfordre EU-Kommissionen og medlemsstaterne til at suspendere optagelsesforhandlinger med Tyrkiet.

Europa-Parlamentets rapportør på Tyrkiet, Kati Piri, mener, at det under nuværende omstændigheder er en farce at blive ved med at tale om Tyrkiets integration i Europa, og Tysklands udenrigsminister, Sigmar Gabriel, kalder optagelsesforhandlinger med Tyrkiet »nonsens«.

Der er kommet endnu en dimension til forholdet mellem Tyrkiet og EU, og i særdeleshed til Tyskland. I sin jagt efter politiske modstandere har Tyrkiet uden succes anmodet Tyskland om at udvise 4.500 mistænkte. Tyskland har fra sin side anmodet Tyrkiet om at løslade 10 tyske statsborgere, som er anholdt af politiske grunde. Som Erdogan har forklaret: »De har deres retssystem, og vi har vores.«

Endvidere benytter Tyrkiet sig af Interpol til at få ram på mistænkte. I Tyrkiet har regeringen konfiskeret 966 firmaer, herunder store holdingselskaber og landets største islamiske bank, som, den mener, tilhører Gülen-bevægelsen. I maj anmodede Tyrkiet Interpol om at undersøge 681 tyske firmaer, herunder Daimler og BASF, for påståede terrorforbindelser, men senere trak Tyrkiet anmodningen tilbage med den forklaring, at der var tale om »et kommunikationsproblem«. Samtidig har Tyskland afvist en ny anmodning fra Tyrkiet om at indefryse aktiver, der angiveligt tilhører medlemmer af Gülen-bevægelsen bosat i Tyskland.

Det har vakt Merkels vrede, at Tyrkiet har misbrugt Interpol til at udstede en arrestordre mod en tysk-tyrkisk forfatter i Spanien, og Interpol har annulleret ordren.

Paces rapportør Bernd Fabritius har ligeledes fordømt Tyrkiets misbrug af Interpols arrestordre-system til at forfølge menneskerettighedsforkæmpere og politiske modstandere.

Erdogans indblanding i andre landes politiske forhold er kommet så vidt, at han har opfordret tyrkere i Tyskland med stemmeret til ikke at stemme på Angela Merkels CDU, Martin Schulzs SDP eller De Grønne, da de er fjendtligt indstillet over for Tyrkiet. Til gengæld har De Grønnes medformand Cem Özdemir sagt, at præsident Erdogan er mere gidseltager end statsoverhoved, efter endnu to tyske statsborgere blev arresteret.

Tyskland har ikke tænkt sig at ligge på den lade side og har varslet en suspension af EU-tilskud og eksportkreditter samt at nedlægge veto mod en opdatering af toldunionsaftalen med Tyrkiet. Og som Merkel nævnte i tv-debatten vil hun prøve at finde fælles fodslag med sine kolleger for at gøre en ende på optagelsesforhandlingerne.

Det, det hele drejer sig om, er at finde ud af, hvordan begge parter kan finde en grimasse, der kan passe. Det er et klart ønske fra Erdogans side at undgå »al den bøvl« med EU, som han sagde til Putin, og at være enehersker i eget hus. EU’s udvidelseskommissær, Johannes Hahn, er for så vidt realistisk indstillet – i modsætning til sin kollega Federica Mogherini, der står for EU’s udenrigsanliggender, og som fortsat fabler om optagelsesforhandlinger. Hahn opfordrer til en ny politik over for Tyrkiet, og som han observerer: »I det lange løb at trække på skuldrene udgør ikke en politisk strategi«.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet - klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Debat: Umuligt tyrkisk EU-medlemskab
Michael Aastrup Jensen, udenrigsordfører (V)
Det har i lang tid virket, som om Tyrkiet mere bejler til et medlemskab af Den Arabiske Liga end til et EU-medlemskab.
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce

Blog: Legalisering af hash fjerner ikke bandeproblemet

Jens-Kristian Lütken
Det er hamrende naivt at tro, at hårdkogte kriminelle vil stoppe deres kriminelle aktiviteter, hvis indtægtsgrundlaget for hashsalget forsvinder på grund af en legalisering.

Blog: Venstre sikrer rimelighed i den fri bevægelighed

Morten Løkkegaard
EU og det indre marked er som helhed en stor gevinst for Danmark, dansk økonomi er til gavn for både vækst og velstand.

Europabevægelsen: EU’s troværdighed er på spil i Polen

Jens-Kristian Lütken, næstformand Europabevægelsen, København S
Polakkernes begejstring for EU bør udnyttes til at presse den polske regering i demokratiske spørgsmål.
Annonce
Annonce
Musik-Aarhus melder klar til Eskelund
Et forslag om at afsætte 10 mio. kr. til at indrette Eskelund som ny koncertplads møder roser fra Northside og en række andre musikaktører. Eskelund indgår i budgetforhandlingerne. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her