*

Breaking
Få breaking news via vores app | Få nyheden på mail

Dette er en kronik skrevet af en ekstern kronikør. Jyllands-Posten skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Vil du skrive en kronik? Læs hvordan her.

Kronik

Skolen og det gode værtskab

Hvis forældre ikke oplever at blive mødt af skolen, så bakker de ud. Måske bare af forældreintra, men ofte helt ud af folkeskolen.

Illustration: Rina Kjeldgaard

Alle har prøvet at være til en fest, som ikke rigtig fungerede. Der er ingen, der byder rigtigt velkommen. Man er i tvivl om, om det er i orden at holde en tale, eller om værten helst er fri. Der bliver måske sat musik på, men der er ingen, der danser.

Det er den samme fornemmelse, der kan melde sig, når skole og forældre skal samarbejde. Lærerne indkalder til forældremøde, men der er for mange, der ikke kommer. Forældrene vil snakke om det forkerte på de forkerte tidspunkter. For ikke at nævne det, der foregår uden for lærernes og skolens rækkevidde på forældreintra: ophidsede mails om madpakker og fødselsdage og konflikter mellem børnene. Ligesom Facebook er forældreintra et oplagt sted at komme af med store og små frustrationer over hverdagen, når man lige skal have afløb og give sin mening til kende. Og ligesom Facebook er forældreintra en fattig substitut for den ægte vare: Det er i det fysiske samvær, at den meningsfulde og givende samtale om en fælles hverdag er mulig. Hvis der vel at mærke er et tydeligt værtskab, der indbyder de rigtige personer til at tale om det rigtige.

For mange skoler er det en kæmpe udfordring at få forældresamarbejdet til at svinge med skolens opgave. Måske er årsagen, at der er meget lidt fokus på ledelsesaspektet i forældresamarbejdet. At skolernes kommunikationsstrategi primært adresserer information om undervisningen og det enkelte barn, men i mindre grad retter sig mod at støtte og styrke forældrenes samarbejde med hinanden.

Forældrenes opbakning er afgørende for undervisningens succes. Skoler med tydelige krav og forventninger til forældrene oplever gode resultater i undervisningen. Uanset sociale og kulturelle forskelle. Uanset om det er folkeskoler eller frie grundskoler. Derfor er det ikke bare uheldigt, når forældre står af i samarbejdet med skolen. Det er direkte undergravende for kvaliteten af undervisningen.

Man kan – i det gode forældreskabs navn – både anklage forældrene for at ville for meget eller for lidt. Latterliggørelsen af de emsige speltmødre, der lever deres liv gennem børnene, er udbredt – også blandt skolefolk. At mændene ikke gider al den kvindehørm (og dermed unddrager forældresamarbejdet maskulin logik), bliver ikke på samme måde latterliggjort, men er genstand for en hel del løftede øjenbryn på lærerværelser landet over.

Mere konstruktivt er det at undersøge, under hvilke omstændigheder kommunikationen og samarbejdet mellem forældre og skole faktisk fungerer, som det skal, og hvad der stiller sig i vejen.

Ligesom Facebook er forældreintra et oplagt sted at komme af med store og små frustrationer over hverdagen, når man lige skal have afløb og give sin mening til kende.

Kommunikation er mere end at informere frem og tilbage. At kommunikere handler om at skabe en fælles virkelighed. Man giver fænomener ord og navne, som man prøver af på hinanden. I kommunikationen udtrykkes magtforholdet mellem deltagerne: Nogle ”får lov” til at give virkeligheden ord og navn, og andre overhøres. I det gode, anerkendende og demokratiske samarbejde er der plads til mange forskellige forståelser af virkeligheden. I det dårlige, autoritære og undertrykkende samarbejde konkurrerer man om, hvem der har formuleret den korrekte udgave af virkeligheden. Den gode vært inviterer gæsterne ind i den virkelighedsforhandlende kommunikation og sørger for at gøre rammerne så trygge og tydelige, at alle føler sig velkomne.

I skolen skal forældrenes virkelighed og skolens matche hinanden. I skolens virkelighed er børnene ikke børn, men elever. Med alt hvad det indebærer. Den vigtigste opgave i samarbejdet mellem skole og forældre er altså at få ”eleven” til at passe med de enkelte forældres ”barn”.

I lighed med resten af den offentlige sektor er folkeskolen genstand for gennemgribende effektiviseringer, der har udmøntet sig i en lang række ministerielle og kommunale mål- og evalueringskrav. Alt andet lige indebærer det en ensretning af folkeskolen og dermed en centralisering af definitionsmagten.

Centraliseringen af folkeskolen er sket i takt med en grundlæggende øget individualisering i samfundet. Forældre i dag forventer og forlanger i høj grad at få deres personlige definition af virkeligheden anerkendt. Hvis forældre ikke oplever at blive mødt af skolen, så bakker de ud. Måske bare af forældreintra, men ofte helt ud af folkeskolen. De søger hen til skoler, hvor barnet i højere grad defineres, som de selv vil gøre det, og hvor de føler sig inddraget i at definere, hvad en god skole er.

Hvordan kan den enkelte skole kommunikere med forældrene, så det bliver meningsfuldt for alle parter?

Man må erkende, at intraplatformen kun egner sig til de former for kommunikation, der er orienterende og informative. Det er utilstrækkeligt, hvis kommunikationen skal understøtte et godt samarbejde. Skoleledelsen må sikre, at der i skolens organisation er rigeligt med andre platforme at kommunikere på, så også den virkelighedsforhandlende kommunikation får plads. Forældremøderne er skolens oplagte mulighed for virkelig at være den gode vært og påtage sig lederskab af forældregruppen.

Alle skoler afholder forældremøder, men folkeskolen er særligt udfordret af ”normaliseringen” af lærernes arbejdstid, der af hensyn til kommunernes økonomi mange steder betyder, at forældresamarbejdet skal foregå før kl. 17. Almindeligvis lægges der et-to aftenmøder om året på hvert klassetrin. Det er ikke meget, hvis man skal nå andet end at sige goddag til hinanden, og det rækker ikke til opbygning af en god samarbejdskultur.

Flere skoler har skudt et ekstra samarbejdslag ind i form af kontaktforældre, der mødes ud over forældremøderne. Disse møder foregår dog ikke nødvendigvis med skolen som vært. Nogle steder opfordres kontaktforældrene til at invitere klasselæreren med, men værtskabet er forældrenes, ikke skolens. Ved på den måde at overdrage en stor del af samarbejdsopgaven til kontaktforældrene afskriver skolerne sig både definitions- og ledelsesretten i forhold til forældresamarbejdet. Gæsterne kan lave deres helt egen fest, uden for værtens kontrol og ønsker.

En solid ledelsesstrategi i forhold til forældre må begynde med, at man gør sig klart, hvilken rolle forældrene skal udfylde i skolen. Skolens ledelse skal rammesætte samarbejdet, så forældrene bliver inviteret med på klare præmisser. Skolen skal sørge for at invitere forældrene ind til at meddefinere de virkeligheder, der i skolens optik reelt er til forhandling. Og skolen skal være vært i det virkelighedsforhandlende rum. Så kan forældreintra reserveres til den del af kommunikationen, der ikke er forhandlende.

Den stramme økonomiske styring af lønudgifter til lærere og pædagoger bærer en stor del af ansvaret for, at forældresamarbejdet lider under manglende ledelse. Når lærerne ikke får den nødvendige tid til at mødes med forældrene, skal man ikke undre sig over, at forældreintra bliver brugt til uhensigtsmæssig kommunikation.

Forældrene skal inviteres ind i skolens virkelighed, og de skal være velkomne og vigtige partnere i den, så længe deres børn går der. Skolen skal lede og rammesætte forældrenes samarbejde og kommunikation, så den støtter og styrker børnenes trivsel og indlæring. Hvordan forældrene inddrages i skolen, må afhænge af den enkelte skole, men det er afgørende, at der skabes adækvate kommunikationsrum, der ofrer den nødvendige plads til de forskellige former for kommunikation. Hvis mange forældre står af samarbejdet eller indgår i det på uhensigtsmæssige måder, er det ikke, fordi de er dumme, dovne eller dårlige forældre. Så er det, fordi skolen ikke har formået at møde dem rigtigt.

Det tager tid og høj prioritering at få forældre til at kommunikere og samarbejde. At det kan lykkes, er der heldigvis flere eksempler på landet over. Erfaringen er entydig: Det kræver en bevidst indsats fra skoleledelsens og medarbejdernes side.

Politikerne – både i Folketinget og i kommunerne – må tage ansvar for, at skolerne kan være gode værter. Hvis man vil invitere mange gæster til fest, skal man gøre det ordentligt og mene det alvorligt. Så skal gæsterne nok holde taler og danse til musikken.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet - klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce

Blog: Det er helt sort

Signe Munk
Jo, Løkke, Pape og Samuelsen. Nedskæringer for 1 mia. på vores uddannelser kan mærkes. Det er helt sort.

Blog: Derfor elsker jeg cykling og hader fodbold

Mikael Jalving
Cykling er konservativt. Den dyrker gentagelsen, vanen, øvelsen, kontinuiteten og respekten for det givne. Cykling er ikke kun en kirke, cykling er også en kongerække.

Blog: Flertal kan banke regeringen på plads i forhold registreringsafgiften

Rune Lund
Der er flertal for en omlægning af registreringsafgiften, der fremmer miljø, sikkerhed og lukker skattehuller. DF kan vælge at banke regeringen på plads, eller lade sig kue af Liberal Alliance.

Karin Riis-Jørgensen: Stor risiko for at Danmark ender på EU's b- eller c-hold

Karin Riis-Jørgensen, tidligere MEP (V), Senior Rådgiver hos Kreab, København K
EU-Kommissionens formand arbejder med en byge af forslag, der skal styrke eurosamarbejdet, hvor Danmark ikke er med. Dermed svækkes Danmarks position i EU.
Annonce
Annonce
Biler
Den praktiske Volvo er på vej og vil være helt sin egen
Volvos nye XC40 er designet til moderne storbymennesker. Derfor er bilen proppet med praktiske detaljer, men også topmoderne teknik. Dansk introduktion til februar næste år. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her