*

Dette er en kronik skrevet af en ekstern kronikør. Jyllands-Posten skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Vil du skrive en kronik? Læs hvordan her.

Kronik

Danske småbørn får stress i vores institutioner

Danmark har verdensrekord i graden af institutionalisering af de mindste børn, muligvis kun overgået af Nordkorea. Den symbiotiske binding mellem mor og barn er afgørende for barnets modstandsdygtighed i resten af livet.

Illustration: Rasmus Sand Høyer

Folkeskolen er til stadighed genstand for debat, ikke mindst efter offentliggørelsen her i sommer af rapporten ”Portræt af elever med særlige behov” fra Nationalt Center for Skoleforskning. Mange elever mistrives og har adfærdsproblemer, psykiske lidelser eller problemer med indlæring.

Jeg hører til dem, der mener, at folkeskolens problemer ikke skyldes lærerne, men forældrene og politikerne. Grundlæggende handler det om, at mange af vore børn og unge udvikler alvorlig stress, især på baggrund af ændrede familieforhold. I dag har børn meget mindre tid i forældrenes nærhed end årtier tilbage, hvor de fleste mødre arbejdede hjemme. Børn tilbringer i stedet meget længere tid i daginstitutioner. Endvidere oplever næsten halvdelen af børnene, at deres forældre går fra hinanden, og dette kan være dybt traumatiserende for børn, i al fald for en periode. Og endelig vokser mange flere børn op hos en singlemor uden regelmæssig kontakt til deres far, hvilket især har negative følger for drenges udvikling.

Som bekendt er alderen 0-3 år helt afgørende for børns følelsesmæssige og sociale udvikling. Men dette lader til at blive ignoreret af såvel forældre som politikere, for hvem selvrealisering på arbejde og høje produktionstal synes at være vigtigere mål.

Selv om mange danske forældre gør deres bedste for børnene, eller i al fald gerne vil gøre det, viser tallene, at langt de fleste af dem sender deres 0-3-årige børn i vuggestue eller dagpleje efter barselsorlov – og i meget lang tid. Mens kun 15,7 pct. af alle 0-3-årige ifølge Eurostat passes i daginstitution i 30 timer eller mere om ugen for gennemsnittet af de 28 EU-lande, så ligger tallet for Danmarks vedkommende på hele 69,6 pct. Selv i forhold til andre nordiske lande er det et meget højt tal, i og med at for eksempel Sverige og Finland ligger nede på henholdsvis 42,6 og 24,6 pct.

Danmark har verdensrekord i graden af institutionalisering af de mindste børn, muligvis kun overgået af Nordkorea.

Hvorfor er dette en betænkelig sag? Fordi den lille barnehjerne er midt i en voldsom udvikling af neuroner og synapser, og barnet bombarderes af en masse nye sanseindtryk fra omgivelserne, som former den. Hvis ikke disse sanseindtryk skal blive til kaos og alvorlig stress, er det meget afgørende, at de bliver formidlet ved genkendelighed, forudsigelighed og kontinuitet, og dette kan kun ske ved en langvarig, kærlig og indfølende omsorg fra barnets mor eller anden nærmeste permanente omsorgsperson (som f.eks. en far eller en bedstemor). Den kendte amerikanske forsker Allan Schore taler ligefrem om den symbiotiske binding mellem barnet og moderen, idet hun er afgørende for, at barnet udvikler resiliens eller modstandsdygtighed mod stress, og grundlægger den i barnet for resten af livet.

Problemet består i, at vuggestuer er dårlige mødre. De kan ikke opbygge det nødvendige stressberedskab hos barnet, men risikerer lige modsat at forårsage alvorlig stress hos børnene.

For det første adskilles barnet fysisk fra sit vante sted med sin egen familie og anbringes sammen med en flok fremmede voksne og børn. Dette ville i det gamle jæger- og samlersamfund svare til, at barnet blev efterladt på en helt anden boplads. Uanset hvor lempeligt man prøver at formilde denne flytning, indebærer det nye sted en adskillelse fra forældrene og den sikre base i hjemmet, hvilket af barnet opleves som en stressfremkaldende trussel. Det har mange forældre oplevet de første dage, hvor barnet blev afleveret.

For det andet er der stor forskel på at have en udelt 1:1-kontakt til sin forælder og på at have kontakt til en pædagog, som det må dele med tre andre børn i vuggestuen og ofte flere. Dertil kommer en relativ høj grad af jobskift og vikardækninger, hvilket ofte har baggrund i, at personalet er blevet nedslidt. Men det betyder, at børnene hver dag er udsat for mange skift og må knytte sig til forskellige og ofte ukendte mennesker.

Børn skal fylde mest, når de er små - og ikke først når forældrene har tid og overskud

For det tredje er det ikke kun kvantiteten, men også kvaliteten af voksenkontakt, som er ringere end i en familiesituation. Det kan ikke være anderledes, at selv en nok så veluddannet og engageret pædagog ikke kan engagere sig i et barn på samme måde, som hvis hun var dets mor. Dette ville føre til udbrændthed hos pædagogen selv og i øvrigt også blive opfattet som upassende af forældrene. En pædagog kan ikke lave dikkedik- eller pruttelyde som en mor eller far. Pædagogen kan ikke og må ikke have de samme vedvarende, intime og gensidige interaktioner, som der er mellem en mor og hendes barn, og som psykologen Daniel Stern påviste er forudsætningen for udviklingen af barnets følelsesmæssige og sproglige udvikling.

En pædagog kan i bedste fald levere omsorg, men ikke kærlighed. Hun har et arbejde, som hun får sin løn for, og det står ikke i arbejdsbeskrivelsen, at hun skal være mor, så det er for så vidt helt i overensstemmelse med institutionens egen selvforståelse, at vuggestuen er en dårlig mor.

For det fjerde er det ydre miljø ikke videre børnevenligt. Selv om lydene som oftest er glade, kan de i tilstrækkelig tonehøjde og varighed befordre stress, og en gang imellem blander der sig også skrig og gråd, der i særlig grad er stressfremkaldende.

Selvfølgelig gør pædagoger et stort arbejde for at udfylde de rammer og betingelser, de er underlagt. Men pointen er, at selv om daginstitutionen og livet her fungerer maksimalt efter sin hensigt, kan den ikke levere den livsnødvendige følelsesmæssige nærhed til det enkelte barn. Selv under optimale forhold leverer daginstitutionen ikke kærlighed, men højst omsorg og for det meste blot i betydningen pasning.

Som om ovenstående ikke var nok, så har daginstitutioner også et stort problem med infektionssygdomme. Børn, der går i vuggestue eller børnehave, har mellem to og syv gange så mange sygedage, som børn der bliver passet hjemme.

Hvordan kan vi nu være så sikre på, at vuggestuebørn er stressede? De mest solide undersøgelser bygger på prøvetagning af stresshormonet kortisol, der måles ved en spyt- eller urinprøve. Flere metaundersøgelser har påvist, at 0-3-årige børn i institution har en betydelig højere koncentration af stresshormon, end børn, der vokser op hjemme, og mens hjemmebørnenes niveau falder gennem dagen, sker det modsatte for institutionsbørnene.

Daginstitutioner er ikke i sig selv forkerte, det afgørende er brugen af dem – at børnene kommer der for tidligt og er der for længe.

Dog er det sikkert: Vuggestuer blev ikke til for børnenes skyld, men for samfundets. Dvs. politikerne har bestemt, at mor og far begge skal på arbejde på fuld tid, også mens børnene er helt små. Og mange mødre vil gerne selv tilbage til det spændende og udviklende erhvervsarbejde efter barslen. Så der er ikke mange stemmer at hente for politikerne. Både venstre og højre er forenet i at anse produktionen som den vigtigste værdi i samfundet.

Men de gør regning uden vært. Den stressbelastning, vi påfører børnene, har svækket deres følelsesmæssige og sociale udvikling: Danske unge ligger allerede i dag rekordhøjt i Europa med hensyn til for eksempel misbrug af alkohol og narkotiske stoffer, antallet af behandlede børn i psykiatrien er steget til omkring 20.000 årligt, og den gennemsnitlige læsefærdighed i folkeskolen er bestemt ikke noget at prale af i europæisk sammenhæng. Barnets første lærer bor som bekendt derhjemme.

At investere i småbørns udvikling er derfor noget nær det bedste, man kan gøre, for at undgå fremtidige kostbare samfundsproblemer. Og forældres omsorgsarbejde med de mindste børn er simpelthen den mest produktive beskæftigelse af alle på længere sigt.

Når dette forhåbentlig går op for politikerne, må de lægge de økonomiske rammer for, at forældrene selv kan tage sig af deres børn i de første leveår, hvad faktisk ikke så få forældre også i grunden ønsker.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet - klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce

Blog: Sociale klausuler virker. Jeg ved det for jeg har set det fra først række.

Louis Jacobsen
Flere og fler kommuner stiller krav om ordentlige arbejdsforhold og en seriøs tolkning af uddannelsesansvaret, når virksomheder skal byde ind på opgaver. I skal huske hvem der arbejder for de klausuler når i stemmer.

Blog: Vision Amager Fælled 2027 – Den sande tilstand

Jens Kindberg
Der er ikke en fugl, fisk eller frø, som har fået det bedre i 2027 med den nuværende tilgang.

Blog: Vi tillader, at parallelsamfund udvikler sig

Olav Skaaning Andersen
Det er betænkeligt, at fædregrupper og imamer - under politiets radar - kan overtale kriminelle bander til en 'våbenhvile'.

Amerikansk kommentator: Trumps Asien-rejse lignede en pilgrimsfærd

David Ignatius, kommentator, The Washington Post
Den amerikanske præsident bad mest andre politiske ledere om hjælp og berømmede deres gode egenskaber.
Annonce
Annonce
22-årig stukket med kniv
Østjyllands Politi efterlyser vidner til en episode lørdag morgen, hvor en 22-årig mand blev antastet af fire unge mænd i Aarhus V og stukket med en kniv af en af dem. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her