*

Dette er en kronik skrevet af en ekstern kronikør. Jyllands-Posten skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Vil du skrive en kronik? Læs hvordan her.

Kronik

De tre grundfejl ved DR

Fejlen ved DR er for meget popunderholdning, mangel på klassisk dannelse, og at medarbejderne ikke repræsenterer danskernes politiske forskellighed, men udgør et kulturradikalt parti.

Rasmus Sand Høyer

Hvad skal en mangfoldighedsdirektør lave i Danmarks Radio?

Hvad skal Johannes Langkildes kones hest ude over det store atlanterhav?

Hvorfor skal en generaldirektør i DR have en årsløn på 4 mio. kr.? Tre gange så meget som statsministeren tjener.

Fra min tid som næstformand i DR kan jeg tilføje min erindring om ansættelsen af DR’s nye kulturdirektør. Vi i ansættelsesudvalget kendte udmærket alle de førende ansøgeres evner og habitus. Alligevel ønskede generaldirektør Maria Rørbye Rønn at betale et headhunter-firma et stort beløb for at vurdere kandidaterne for os. Licenspenge ud i den blå luft. Hvem har i øvrigt hørt om kulturredaktør Tine Smedegaard Andersen siden hendes udnævnelse?

Brillanter smider man ikke på møddingen, hvis man føler medansvar for Danmarks musikniveau.

Her rører vi ved et af de ømme punkter i DR’s nuværende direktion. En direktion er nu engang ikke bedre end summen af direktørernes kaliber. Og man må nok sige, at der er en stor forskel i kaliberen fra tidligere DR-generaler som Hans Sølvhøj og Hans Jørgen Jensen til ledelsen i dag.

Læserbrev: DR står isoleret med sin renhed og anstændighed

Tag ”X Factor”, som koster det hvide ud af øjnene. Man kan ikke uden at rødme kalde denne gang amatørsang for public service. I flere år forsøgte jeg at få programmet stoppet. Men i stedet valgte Maria Rørbye Rønn og Michael Christiansen at spare Underholdningsorkestret væk. Man sparede meget lidt ved denne manøvre. For musikerne havde kontrakter, der sikrede mange af dem tre års løn efter afskedigelsen.

Men vigtigere var det, at Underholdningsorkestret under den brillante dirigent Ádám Fischer blev arbejdet op til højeste internationale standard. Og brillanter smider man ikke på møddingen, hvis man føler medansvar for Danmarks musikniveau.

Og hvordan reagerer DR så, når den anklages for dårlige eller ligegyldige udsendelser? Man sigter endnu lavere, bliver endnu mere popularitetsjagende. Prøv at se på uendelighedskæden af krimiserier, DR hver aften sender. Titlerne taler for sig selv: ”Når kvinder dræber”, ”Dødens trækfugle”, ”Terror”, ”Manden der ikke var morder”, ”Kapring i høj fart”, ”Mord bag låste døre”. Titlerne svarer til de krimihæfter, jeg sneg mig hen i kiosken og købte, da jeg var elleve år.

LO’s formand: Vi har brug for et fælles værn mod ”fake news”

Oven i det skal vi så lægge bjerget af ligegyldige og sundhedsskadelige madprogrammer, kageprogrammer, Price-spiseprogrammer, delikatesseprogrammer – og det evindelige ”Hammerslag”, der havde premiere for snart 25 år siden.

I de ni år jeg har siddet i DR’s bestyrelse har der manglet en løbende diskussion af, om DR’s programmer levede op til lovens krav om kvalitet, alsidighed og mangfoldighed. Den slags debatter burde DR’s bestyrelse tage i hvert eneste bestyrelsesmøde. Diskussionerne skal selvfølgelig styres med venlig, men fast hånd, for at de ikke løber løbsk.

Udsendelserne er reelt det eneste, en politisk sammensat bestyrelse kan mene noget fornuftigt om. Men bestyrelsen holdes borte fra den debat.

Når jeg i bestyrelsen forsøgte at sige noget konstruktivt om programlægningen, fik jeg at vide, at jeg åbenbart ansøgte om en stilling som programmedarbejder.

JP mener: Et beskåret DR, tak!

Dette gjorde, at bestyrelsesarbejdet næsten aldrig fik karakter af programkritik, men blev en gold orientering fra direktionen om økonomiske rammer og seertal.

Vel var der forskel på formandsniveauet. Formanden indtil 2008, bankmanden Mogens Munk Rasmussen, indtog sit formandssæde, som om han var kommet ind i et forkert lokale. Han forblev stum som graven.

Så da Michael Christiansen blev formand i 2008, føltes det som en stor lettelse. Nu havde bestyrelsen og direktionen en intelligent og interesseret person at spille op imod. Men det betød nu ikke, at der blev rettet op på indlysende svagheder og mangler.

Det var en stor gevinst for niveauet i DR, at bestyrelsen skaffede DR af med generaldirektør Kenneth Plummer. At bestyrelsen derefter med Michael Christiansen som anfører lod Plummer afløses af endnu en administrator uden lyst til at lede programvirksomheden, var derimod ingen gevinst.

Dette faldt sammen med dagbladenes modgang. Denne nye mediesituation gik DR ind i ved at konkurrere endnu skarpere med dagbladene (ved at usurpere dagbladenes historier og gå dagbladene i bedene på nettet). I bestyrelsesmøde efter bestyrelsesmøde opfordrede jeg DR’s ledelse til at være mere imødekommende over for aviserne. Se aviserne som DR’s kolleger i stedet for som DR’s modstandere. Men min opfordring var spildte Guds ord på Balle-Lars.

DR’s direktion havde en ”mediedirektør”. Denne overordnede direktør skulle kulturdirektøren, provinsdirektøren og nyhedsdirektøren så tale sig til rette med for at få grønt lys til at producere udsendelserne. Det skabte tidsrøvende palaver og en uklar ansvarsfordeling. Jeg foreslog Michael Christiansen, at mediedirektøren afskaffedes. Denne renere ansvarsplacering fik jeg på tomandshånd Michael Christiansen overbevist om. Men i bestyrelsesmødet svigtede han vores aftale. Resultatet var, at DR’s dygtige kulturdirektør, Morten Hesseldahl, opgav dette trakasseri med mediedirektøren og søgte til andre himmelstrøg.

Kulturministeren: Den er blevet til en rigid tvangslicens, som alle skal betale

Da regeringen udpegede mig til næstformand i DR, blev jeg mødt med en massiv uvilje fra medarbejderne. Jeg var jo ikke, som man skal være i DR, enten tavs eller tilhænger af den enorme muslimske indvandring fra Mellemøsten. Medarbejderne følte, det var deres pligt at holde mig borte fra indflydelse. Dette blev sagt direkte i pressen.

Som cand.mag. i dansk og engelsk, forfatter af en snes romaner, digt- og novellesamlinger, fhv. kulturredaktør og selv tidligere tv- og radioproducent var jeg velforberedt til bestyrelsesopgaven. Men det betød intet for DR’s kulturradikale kamarilla. Min skadelige indflydelse skulle stækkes.

Hvorfor denne aggressivitet fra medarbejderne mod en, der faktisk var en stærk tilhænger af DR?

Jo, det kommer sig af, at DR de seneste tyve-tredive år har udviklet sig til et kulturradikalt pindsvin, der kravler omkring og forveksler sin egen indelukkede verden med den højeste objektivitet.

På grund af denne selvillusion modtog DR USA’s Donald Trump med omfattende nedladenhed. DR’s medarbejdere udgjorde en enig hånefront mod Trump.

Enhver kunne se, at Trump var særegen, selvbevidst og antiintellektuel. Men hvorfor stemmer det halve USA så på ham? Det er det, DR’s journalister skal fortælle os. De skal ikke stille sig op som et kompagni af Trumps politiske modstandere.

En Flemming Madsens, Erik Kjersgårds og Palle Laurings charmerende selvrådighed og originale viden er en mangelvare hos vore dages politisk korrekte DR-medarbejdere. Her er et lille eksempel taget ud af mange: Serien ”En by i provinsen” søndag aften bærer, skønt 40 år gammel, præg af selvstændige forfattersind og menneskelig ægthed hos forfatterne, Leif Panduro, Poul-Erik Trampe, Poul Ørum, Johs. Møllehave og Anders Bodelsen. Denne serie anbringer DR på den sekundære K-kanal. Mens standard krimiserien ”Rejseholdet” køres på DR1. Sansen for ægthed, det vigtigste ved al kunst, mangler i høj grad ved en sådan disposition.

Bestyrelsesmedlem i DR: Børneprogrammer skal ikke idealisere undertrykkelse af kvinder

Trods DR’s skavanker er DR i dag mere nødvendig end nogensinde. Amerikanske, engelske og tyske medier blæser ind over vores lille sprogområde. De skandinaviske lande, der kunne holde sammen, har svært ved at støtte hinanden imod den angelsaksiske stormflod.

Hvis Danmark ikke opretholder en radio/tv-station, der fortæller de vigtige historier fra nutid og fortid om vores land, vil den danske kultur sygne hen.

Det kan godt være, at DR’s budget kan tåle at blive skåret lidt ned, hvis det, der bliver tilbage, er det væsentlige.

Men hovedfejlen ved DR er ikke en for høj licens. Tusindvis af seere betaler gladelig op mod 8.000 kr. om året for at abonnere på Viasat. Fejlen ved DR er for meget popunderholdning og mangel på klassisk dannelse. Samt at medarbejderstaben ikke repræsenterer danskernes politiske forskellighed, men udgør et kulturradikalt parti.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet - klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
DR
JP mener: Et beskåret DR, tak!
Forhåbentlig og formentlig vil en kommende medieaftale betyde et beskåret DR.
Debat: Momscirkus i DR
Colette Brix, formand for Desa, Dansk Erhvervssammenslutning
Noget tyder på, at de skatteplagede danskere, for hvem licens er påtvunget, når man har fjernsyn eller computer, uberettiget er opkrævet moms af licensen.
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce

Blog: Befolkningsudskiftning

Morten Uhrskov Jensen
Hvor stor en rolle spiller det, om Dansk Folkeparti har indflydelse eller ej?

Blog: Europa efter Europa

Mikael Jalving
Merkels problem er også vores problem. Migranterne kan ikke fortsætte med at komme herop, uden at vores samfund forvandles til uigenkendelighed.

Blog: Et pudseløjerligt valg

Morten Uhrskov Jensen
Der er plads til en ret stor religiøs sekt hertillands.
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her