*

Dette er en kronik skrevet af en ekstern kronikør. Jyllands-Posten skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Vil du skrive en kronik? Læs hvordan her.

Kronik

Din mor er kun et menneske

Stram dig lidt an, Line. Kunne det ikke være fint, hvis du havde en mor, når du bliver student?

Illustration: Rasmus Sand Høyer

Brev til mit yngre jeg

I denne serie skriver en række personer et brev til deres 13-årige jeg.

Hvad skulle dit 13-årige jeg vide, hvis du med din nuværende erfaring og viden om verden kunne give dig selv som 13-årig nogle råd med på vejen?

Skriv et brev til dig selv som 13-årig til debat@jp.dk, omfang 7.000 tegn inkl. mellemrum.

Vi bringer de bedste i løbet af sommeren.

Kære Line, dette brev skriver jeg til dig for at få dig til at tænke dig om en ekstra gang. For at bede dig om at reflektere over, om den kurs, du har lagt for de kommende år, er den rette. Måske også for at bidrage til, at du forstår, at verden er større end dig, og at den kan ramle sammen omkring dig, før du ved af det.

Jeg ved, du er optaget af dit eget liv i disse år. Af alt det, som pludselig ikke er så simpelt mere. For kort tid siden var du et barn. Et barn, der gerne ville fastholde mors kærlighed, et barn, der græd over at være blevet for stort til at sidde på skødet og putte sig ind til sin mor. Et barn, der holdt af varm kakao på turen til kælkebakkerne. Et barn, der elskede at kravle i træerne, og som med glædeshyl lod sig suse ud over mosen i svingrebet længst væk i haven.

Nu er din krop i en skræmmende transformation til noget, du ikke aner resultatet af. Hverken kroppen eller tankerne er tilregnelige mere. Kroppen buler ud alle mulige steder og gør dig utilpas, fordi du ikke længere ved, hvilke signaler den udsender. Er du barn eller voksen? Er du smuk eller frastødende? Følelserne svinger som vejret; den ene dag er du glad og let i forelskelsens håbefulde uvidenhed, næste dag er du trist og modløs. Måske fordi omdrejningspunktet for din forelskelse snakkede lidt for meget med en af pigerne fra parallelklassen, måske var det bare en af de dage, hvor tristheden opstod inde i maven, uden egentlig navngiven grund. Nogle dage er du bare vred. Skumlende, altopslugende, destruktivt vred.

Hella Joof til sit 13-årige jeg: Sådan får du en lettere gang på jorden

Du synes sikkert, at du har nok at spekulere på. Men du glemmer, at der rundt omkring dig er andre mennesker, som også strides med deres. Endda mennesker tæt på dig. Din mor for eksempel.

Du og din mor bor alene derude i skoven. Bare jer to. Og hundene. Bevares, der boede også en kæreste et par år, men han gjorde ikke meget godt for hende. Kan du huske, da hun sagde »nogle gange har jeg lyst til at give ham et gok med stegepanden, bare for at se om der er liv i ham«?

Det er underligt: Som voksen kan jeg næsten ikke gendanne billedet af kæresten. Han har ikke gjort noget videre stort indtryk på dig, for så ville jeg have husket det i dag. Det eneste, der rodfæstede sig var, at han fik rodet din mor ud i et økonomisk uføre, som prægede hende og jeres liv i årene efter, at han flyttede ud af huset i skoven igen. Sammen med sin tynde søn med de meget store fortænder. 

Brev fra fremtiden til dreng i 1942: Du drømmer ikke om, hvad der venter

Om tre år hænger din mor sig i svingtovet nede i haven. Jeg ved ikke hvorfor; det gør hun bare. Måske fordi hun bliver trist og modløs. Ligesom dig, bare meget værre.

Kan du ikke holde lidt øje med hende de næste par år, Line? Kan du ikke være lidt opmærksom på, hvordan hun har det?

Jeg ved, at du om et års tid begynder at blive rastløs; at du vil trænge til forandring. Til at komme væk, komme videre, komme ud i verden. Du vil tænke på, om efterskole er noget for dig, du vil midt i 8. klasse ringe rundt til et utal af efterskoler i Danmark og finde ud af, hvor der er en ledig plads. Bagefter vil du informere din mor om, at nu er du klar, og du har ordnet alt det praktiske. 

Kronikserie: Brev fra terrorens tidsalder til slutningen af Anden Verdenskrig

Line, jeg giver dig topkarakter for initiativ. Du er god til at få sat skub i de sager, du engagerer dig i. Sådan vil det blive ved med at være, kan jeg fortælle dig. Alligevel vil jeg bede dig om at revurdere dine planer for de kommende år. Fordi det måske ikke er det mest hensigtsmæssige at rejse væk i en periode af dit liv, hvor du er usikker på både krop og sjæl, hvor du har brug for forældrehjælp for at navigere rundt i din følelseskaotiske verden, og hvor dit selvbillede er præget af trods og vrede.

Men i lige så høj grad også, fordi det måske kan gøre en forskel i den store sammenhæng. Hvem ved, om det kun er de små marginaler, der kan være afgørende for historiens udkomme?

Når du kommer dertil, vil jeg bede dig overveje muligheden af, at din mor måske også trænger til at komme væk, komme videre og ud i verden. Lige som dig. Jeg tror, hun har brug for dig, for dit nærvær og din kærlighed, men at hun samtidigt er bange for at stille for store krav til sin halvvoksne pige. Hun vil dig kun det bedste. Hun er bange for at komme til at behandle dig som en voksen.

Brev fra fremtiden: Resten af dit liv kommer ikke til at handle om mobning

Din mor er 39 år nu, og for dig er hun voksen og tryg. Hun er der, lige meget hvad der sker, og uanset hvor meget du skaber dig på tværs. Et grundvilkår i din tilværelse.

Nogle gange synes du, hun er irriterende, ved jeg. Siger tingene på en forkert måde og gestikulerer med sine hænder, når hun snakker. Du mærker irritationen helt ned i maven. Hun taler om at tænke positivt, og du er ved at brække dig over det ord. Om aftenen skriver hun på en slags reflektionsoptegnelser, mens hun ryger sine smøger, hører Beethoven på pladespilleren og drikker kaffe og rødvin. Askebægeret, kaffekoppen og rødvinsglasset står på en lille bakke med blåmalede kakler og to sirlige håndtag. Din mor snakker om eksistentialisme og kristendom med din mormor i telefonen. Hun fortæller din mormor, at hun er i tvivl om, hvad der er det rigtige at tro på. Mormor er mere klar i mælet: Hun tror på Gud og Erhard Jacobsen. De snakker ofte længe. 

Brev fra fremtiden til 13-årig: De skal nok stoppe med at kalde dig Stripper-Ditte

Nogle gange siger din mor, at hun gerne vil holde op med at ryge smøger og drikke noget mindre rødvin, har du lagt mærke til det? Nogle gange siger hun også, I skal spare den kommende tid. Hun fortæller dig ikke hvorfor, og du spørger ikke. Hvorfor gør du ikke det?

Du kan gøre en forskel, tror jeg. Ved at løfte blikket en lille smule fra dig selv og se på dine nære omgivelser, kan du måske ændre tingenes gang. Hun er kun et menneske, et sårbart menneske, der med eftertidens briller ikke var i stand til at bede om hjælp, da hun havde allermest brug for det.

Kig på hende med nye øjne, læg din pubertære irritation og vrede på hylden, og find den nysgerrighed frem, som, jeg ved, findes inde i dig. Nysgerrigheden efter at kende historien. Hun er et menneske som alle andre, et menneske med en historie. Min fornemmelse er, at den historie er mere kompleks, end du tror, og hvad jeg kender til i dag. Lær din mors historie at kende; hvad vil hun allerhelst med sit liv, hvad er vigtigt for hende, og hvad oplever hun som de sværeste udfordringer i tilværelsen?

Jane Aamunds brev til sit yngre jeg: Lyt til dit indre kompas

Måske kan I følges ad, lave de ønskede forandringer sammen. Finde fælles fodslag i jeres rastløshed. Måske kunne I flytte væk sammen, hvis det er luftforandring, I trænger til. I har begge to let ved at omstille jer, og I er begge to nysgerrige. Udnyt det, brug det. Sammen.

Hvor fint kunne det ikke være, om du også kunne have en mor, når du bliver student, når du føder dit første barn, og når du bliver gift. En mor, der kan passe dine syge børn, når de på anden uge skal være hjemme på grund af vuggestuesnot. En mor, der lige ringer for at høre, hvordan det går. En mor, der kan holde fast om dig, når din tilværelse strammer. En mor, du kan tale med om eksistentialisme og kristendom. En mor, du kan gå til koncerter med og spørge til råds, når du er i tvivl om, hvad der er rigtigt og forkert.

Prøv lige lidt mere, min ven. Stram dig an.

Kærlig hilsen Line, 46 år.

Læs tidligere indlæg i serien på jp.dk/brev

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet - klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce

Blog: Ord har betydning

Holger K Nielsen
Det hævdes ofte, at kun handlinger betyder noget i politik. Hvad man går rundt og siger er ligegyldigt, for det er kun ord.

Blog: JP er mere pluralistisk end Berlingske

Jens Kindberg
Tolerancen og mangfoldigheden har trange kår på Berlingske.

Blog: Farvel og tak. Jeg trækker mig bukkende tilbage

Finn Slumstrup
Gennem de seneste to år har jeg haft det privilegium at være blogger her på JP.
Annonce
Annonce
Syv fantastiske oplevelser i Kinas gamle kulturby
Suzhou, som kaldes Østens Venedig på grund af de mange kanaler, rummer nogle af Kinas smukkeste haver, templer og museer med genstande, der fortæller byens flere tusind år lange historie. 
Se flere
Syv fantastiske oplevelser i Kinas gamle kulturby
Suzhou, som kaldes Østens Venedig på grund af de mange kanaler, rummer nogle af Kinas smukkeste haver, templer og museer med genstande, der fortæller byens flere tusind år lange historie. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her