*

Dette er en kronik skrevet af en ekstern kronikør. Jyllands-Posten skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Vil du skrive en kronik? Læs hvordan her.

Kronik

Ud med mobiltelefonerne i timerne

Lærerne må tage autoriteten tilbage og bestemme, hvornår og hvordan computere skal bruges i undervisningen.

Illustration: Rasmus Sand Høyer

»Vi har tabt konkurrencen mod computere og mobiler«, sagde en gymnasielærer resigneret forleden. Derfor er elevernes brug af digitale medier i undervisningen i dag pædagogisk udfordring nr. 1 i ungdomsuddannelserne. Elevers koncentrationsevne, faglige udbytte og motivation undermineres, for eleverne kommer aldrig mere end en millimeter ned i stoffet, før de lader sig afbryde af Instagram, og derfor når de ikke at forstå det, de er i gang med. De når heller ikke at opdage, hvor spændende det faktisk er.

Den seneste tids debat i medierne er et led i en nødvendig besindelse på et enormt samfundsproblem. Hvis vi ikke får det løst, taber vi en generation af elever, der i øjeblikket har en opgave, de slet ikke magter, og som ikke får lært så meget, som de kunne. En ny undersøgelse foretaget af Søren Hebsgaard dokumenterer, at andelen af elever, der selv vurderer, at de bruger mobilen for meget i timerne, er fordoblet, siden undersøgelsen blev foretaget for første gang i 2013. Det er altså ikke et problem, der løser sig selv, men et der er ved at vokse fra os.

At rette op på det kaos, der hersker i øjeblikket, kræver to ting: for det første konkrete løsninger. Debatten er slagordsagtig og har hidtil ikke forholdt sig til, hvad det rent faktisk er, vi kan gøre. For det andet kræver det en styrket autoritet hos lærerne. Det er dem, der skal føre de konkrete løsninger ud i livet, og de er mere end almindeligt usikre stillet over for eleverne og deres devices.

Når det gælder mobilerne, er løsningen enkel: De skal helt væk.

Lad os først se på de konkrete løsninger. Når det gælder mobilerne, er løsningen enkel: De skal helt væk. De bruges stort set aldrig som læringsredskab i undervisningen, for dertil er de slet ikke egnet, og de er kun en kilde til private forstyrrelser. De skal derfor være i tasken eller – hvis eleverne har svært ved det – indsamlet i en kasse på katederet. Når undervisningen er slut, afhenter eleverne dem igen.

Når det gælder computerne, er det mere kompliceret. Det handler naturligvis ikke om at få dem ud af undervisningen, for brugt rigtigt er de et nyttigt læringsredskab til supplement for alle de øvrige. Men det afgørende er, at eleverne får spilleregler for brugen af dem. Det betyder tydelige rammer for, hvornår og hvordan de skal bruge deres devices.

Denne diskussion er således ikke et spørgsmål om for eller imod digitale medier eller en kamp mellem teknologientusiaster og teknologiforskrækkede. Det handler om at bruge den digitale teknologi klogt og indrette sig med den på en måde, så den ikke har skadelige bivirkninger. I skolesammenhæng handler det om klare spilleregler og aftaler om, hvordan man skal arbejde og gebærde sig i timerne, altså klasseledelse. Her er en begyndelse:

1. Computerne skal kun bruges i timen, når det giver fagligt mening, og efter lærerens anvisninger. De er altid lukkede ved timestart, og læreren beslutter, hvornår de skal åbnes. Læreren vurderer hjemmefra, hvilke dele af timen der kræver computerbrug afhængigt af fagligt behov.

2. Eleverne opretter to profiler på deres computere, så de kan skelne mellem skole og fritid: en skoleprofil med Word, Excel, Powerpoint, Google og andet nødvendigt for skolearbejdet og en privat profil med genveje til Facebook, Instagram, Youtube, Netflix m.m. til fritiden.

3. Lærerne bruger ikke Facebook og andre sociale medier i undervisningen, så det er nemt for eleverne at skelne mellem skole og fritid og opretholde skellet mellem de to profiler.

4. Noter skrives ikke konstant på computeren, men med skiftende metoder og teknikker, både i hånden og på computer, så eleverne trænes i begge dele og også bliver i stand til at tage noter uden computer.

Disse spilleregler er afprøvet på flere gymnasier med det resultat, at eleverne er langt mere aktive og koncentrerede, der er bedre kontakt mellem lærer og elever, og den gensidige frustration over forstyrrelser og koncentrationsproblemer er afløst af lettelse over, at lærerne satte tydelige rammer op.

Dermed kommer vi til den anden forudsætning for at løse problemerne: lærernes autoritet. Det er hos lærerne, den største barriere ligger. En løsning kræver, at lærerne tager styring af mobiler og computere på sig som en del af klasseledelsesopgaven. Men mange lærere har mere end svært ved at stille deres autoritet bag ved en regulering af mobiler og computere. De er nemlig grundlæggende i tvivl og drevet af nogle problematiske forestillinger:

»It er godt – så må it hele tiden være det allerbedste«. »Vi vil gerne have selvstændige elever – så er det nok bedst, de selv finder ud af det«. »Betyder det overhovedet noget for deres læring, at de bliver forstyrret?« »Har jeg lov til at bestemme over deres ejendom?«

Summa summarum: Mange lærere er så usikre, at de ikke har lyst til at sætte sig op imod den stærke digitale ungdomskultur, som de mødes med. Når man spørger eleverne, erkender de, hvor svært de har ved at håndtere situationen og holde opmærksomhed på det faglige arbejde, og mange af dem efterlyser hjælp. Men der er også mange, der mener, det er et overgreb at begrænse deres frie brug af medier, fordi de er så vant – eller ligefrem afhængige af den konstante strøm af impulser – at lærerne møder modstand.

Derfor har lærerne for det første brug for hjælp i form af konkret inspiration til, hvad man faktisk kan gøre. Det er f.eks. de grundlæggende spilleregler, der er nævnt ovenfor. For det andet har de brug for fællesskab og ledelsesopbakning: Det dur ikke, hvis en enkelt lærer beder om at få mobilerne væk og skærmene slået ned. Det skal være en fælles politik på skolen eller i det mindste en beslutning i det samlede lærerhold, der sammen underviser en klasse.

Desuden skal skolernes ledelse stille sig bag lærerne og give dem legitimitet ved tydeligt at formulere over for elever og forældre, at det er lærerne, der bestemmer over brugen af alle devices, der medbringes i skolen. I skolen er mobiler og computere en del af det pædagogiske repertoire, som lærerne har ansvar for og bestemmer over. Det skal skrives i studie- og ordensreglerne, på hjemmesiden og i informationsmateriale, og det skal siges, når forældrene kommer på skolen til informations- eller forældremøder. Det kan gøre det lettere for usikre lærere at referere til, at det er en fælles beslutning.

Når jeg diskuterer med gymnasielærere, er det bemærkelsesværdigt, at de unge lærere er mest villige til at opstille spilleregler. For dem er de digitale medier så selvfølgelige, at det ikke bare er o.k., men en naturlig opgave at indrette sig fornuftigt med dem, herunder at vælge dem fra, når det giver bedst mening. For deres midaldrende kolleger er det tilsyneladende sværere, for de er bange for at være gammeldags og kan have en stærk uvilje over for det, de kan tolke som at fratage elever selvstændighed og frihed.

Men der er brug for, at alle lærere tager autoriteten over brugen af mobiler og computere tilbage. De skal turde være dem, der helt selvfølgeligt bestemmer, hvordan de skal bruges i skolen, for eleverne kan ikke selv håndtere situationen. Hvis ikke det sker, vil vi blive ved med at svigte de mange elever, som i øjeblikket er ved at drukne i det store digitale hav.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet - klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce

Blog: Venstre sikrer rimelighed i den fri bevægelighed

Morten Løkkegaard
EU og det indre marked er som helhed en stor gevinst for Danmark, dansk økonomi er til gavn for både vækst og velstand.

Europabevægelsen: EU’s troværdighed er på spil i Polen

Jens-Kristian Lütken, næstformand Europabevægelsen, København S
Polakkernes begejstring for EU bør udnyttes til at presse den polske regering i demokratiske spørgsmål.
Annonce
Annonce
Musik-Aarhus melder klar til Eskelund
Et forslag om at afsætte 10 mio. kr. til at indrette Eskelund som ny koncertplads møder roser fra Northside og en række andre musikaktører. Eskelund indgår i budgetforhandlingerne. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her