*

Dette er en kronik skrevet af en ekstern kronikør. Jyllands-Posten skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Vil du skrive en kronik? Læs hvordan her.

Kronik

Køer dræber flere, end ulve gør

Siden en ulv i Jylland i forsommeren 2017 viste sig med otte unger, er bølgerne gået højt i ulvedebatten. Tilstedeværelsen af ulve er blevet noget, som berører flere og flere.

Det kan fåreavlerne tale med om. De har haft betydelige tab og omkostninger med at indhegne deres dyr. Men burde det ikke hellere være ulvene, som kom ind bag hegn, kunne man spørge.

Danmark lader til at være i hastig forandring, for ulve er ikke de eneste dyr, som vi ikke har tradition for at have, som etablerer sig. Elge, bævere, bisonokser, urokser, vilde heste og muflonvæddere er det foreløbig blevet til foruden en ganske særlig bille, som blev sat ud i Dyrehaven nord for København.

Disse dyr er indført hertil helt bevidst inden for en kort årrække. Men flere kan være på vej. Elefanter har også været under overvejelse. Og kunne sabeltigeren og mammutten genskabes, ville nogle nok også ønske disse dyr velkommen i den danske natur.

Men når det gælder kommunernes og Naturstyrelsens forvaltning af det åbne land, spiller menneskeliv tilsyneladende ingen større rolle. Måske skulle loven skærpes.

Naturnostalgien har kronede dage. Men måske glemmer man, at der er nogle årsager til, at nogle arter forsvinder eller går til. Så måske skulle man ikke lege med vores natur, som om det handlede om at gå på shopping i en dyrehandel.

Men nu tilbage til ulvene. Dem er mange betagede af – måske fordi de ligner os selv. Deres jagtegenskaber er i top. Der er næsten ikke det dyr, de ikke kan nedlægge. De kan tilpasse sig meget forskellige levevilkår. De er i toppen af fødekæden – ligesom os selv. Og så ligner de menneskets bedste ven – hunden. De har ingen naturlige fjender ud over os. Vi deler så at sige magten og herredømmet over naturen med dem.

Ulven er således en rivaliserende art. Hvis ulve skal kunne færdes frit overalt, kan mennesker, menneskers børn, husdyr og kæledyr mon så gøre det samme? Vores samfund er ikke indrettet på, at vi skal kunne møde farlige rovdyr, hvor vi færdes. En tur i skoven skulle gerne kunne klares uden udstyr, som skulle man på safari eller vandretur i vildmarken.

Nogle vælger ikke at være bange for ulven. Statistisk er meget andet – som f.eks. biltrafikken – indtil videre også farligere. Men har man eksempelvis børn, er det ikke statistik og sandsynlighedsberegninger, der tæller. Så vil man ofte gøre alt for, at der ikke sker dem noget. Eksperter i olivenfarvet tøj og vandrestøvler kan så sige, hvad de vil.

Ulvenes tilstedeværelse skræmmer mange væk fra naturen. På den måde får den del af befolkningen, som ikke frygter ulven, naturområderne for sig selv. Man kunne være fræk og sige, at det måske også er deres ønske. Måske vil de hellere have ulve end alle mulige larmende børnefamilier rendende rundt, når de nyder skovens stille ro.

Mange siger, at skovflåten og ikke ulven er skovens farligste dyr. Og det har de nok ret i – indtil videre. Det gælder i hvert fald i de dele af Danmark, hvor der endnu ikke er ulve. Skovflåter kan overføre farlige sygdomme og være svære at opdage, før det er for sent. Mange dyr, og især hjorte, spreder disse flåter, som trives ekstra godt i områder med højt græs.

Løsningen kunne være, at hjortebestanden nedbringes meget kraftigt, og at kødet bliver anvendt i husholdningerne. Får er gode til naturpleje og kan holde vegetationen lav, så flåterne ikke spredes så meget. Hvis man supplerer med biologisk bekæmpelse af flåter samt oplysning om vaccination imod den flåtbårne tbe-hjernebetændelse, vil meget være nået.

Med andre ord: Flåtproblemet kan mindskes betydeligt, hvis man vil. Løsningerne ligger lige for. Men ulve er ikke en del af løsningen. Ganske vist tager de en del af de flåtbærende dyr. Men de dræber også de får, som skal gøre arbejdet med at afgræsse de områder, som skal gøres flåtsikre, så dyr og mennesker kan færdes frit.

En ny trend er at lade væddere, hornkvæg og andre hovdyr græsse på offentligt tilgængelige arealer for eksempelvis at øge udnyttelsen af arealerne samt som naturpleje. Men disse ofte tonstunge dyr kan være endnu farligere end ulve. Derfor er det dybt uansvarligt, hvad følgende eksempler viser.

En kvinde i Allerød blev i maj 2016 angrebet af en såkaldt klappeko, som gik på et offentligt areal. Hun flygtede ud i en sø. Politiet fortalte om episoden på de sociale medier, hvor hun blev latterliggjort. Kommunen fortalte, at det var tredje gang på 10 år, at noget sådant var hændt. Ingen tog det alvorligt, at man faktisk kan dø af at blive angrebet af køer.

Men det skete så året efter, søndag den 21. maj 2017 i Sønderborg Kommune, hvor en 64-årig mand fra Frederiksberg gik tur med en anden mand og sin hund på Gendarmstien igennem en mark, som ikke var indhegnet. En af køerne gik til angreb først på hunden og derefter manden. Han blev alvorligt såret og døde inden ankomsten til sygehuset.

Godt en uge efter – mandag den 29. maj – var der igen et meget alvorligt angreb, da en 44-årig kondiløber på tur med sin hund blev alvorligt kvæstet af køer på Naturcenter Koutrupgårds arealer i Midtjylland. Han reddede livet ved at flygte ud i en sø.

Man plejer at sige, at et menneske dræbt er et for meget. Men når det gælder kommunernes og Naturstyrelsens forvaltning af det åbne land, spiller menneskeliv tilsyneladende ingen større rolle. Måske skulle loven skærpes.

Fænomenet klappekøer duer ikke. Disse tonstunge dyr slår jævnligt mennesker ihjel. I Storbritannien drejer det sig om fem personer årligt. Så de skal være bag hegn, og ikke hvor offentligheden færdes. Offentlige stier bør ikke føres igennem områder, hvor der er store hovdyr. Derfor bør man hellere satse på får til naturpleje, da de er ganske fredelige og ikke angriber mennesker.

Ved et rekreativt område i de grønne egne omkring Vallensbæk-søerne og Kongsholmsparken i Albertslund havde man sat et skilt op med denne ordlyd: »Adgang på eget ansvar – vær opmærksom på, at sort vædder kan stange!« Men det hjalp ikke. I maj 2016 omkom en 73-årig mand. Han blev stanget ihjel af den pågældende vædder. Hans hustru sad tilbage i sorg. Naboen var rystet over, at denne sunde og raske mand pludselig skulle dø på denne måde. Efterfølgende blev vædderen aflivet, og området lukket for offentligheden.

Dette er endnu et eksempel på, at der er noget helt galt med fagkundskaben hos miljømyndighederne. Der er meget at rette op, hvis vi ønsker at passe godt på de landskabs- og naturværdier, vi har, og tilgodese den brede almenhed, den enkelte borger og samfundets interesser på kort og på lang sigt.

Vi skal som borgere kunne færdes frit og sikkert udendørs med eller uden hund, som vi altid har kunnet tidligere. Vi har ikke brug for at blive bortjaget, lemlæstet eller dræbt af kreaturer, vildheste, bisonokser, elge eller vilde væddere. Vi har ikke brug for, at sådanne dyr indføres til Danmark på bekostning af vores sikkerhed i trafikken eller andre steder. Vi har brug for retssikkerhed, så dem, som bruger deres beføjelser til at træffe beslutninger, som forårsager skade på andre, selv bliver stillet til ansvar.

Miljømyndighederne bør være på borgernes side og varetage borgernes interesser. Problemet med skovflåter må og skal løses. Hjortevildtet bør reduceres meget kraftigt. Når det er gjort, vil antallet af flåter falde. Der vil måske heller ikke komme så mange ulve, når skovene ikke længere udgør et bugnende spisekammer. Derved vil naturpleje med får kunne udbredes til mange arealer, uden at man risikerer store tab på grund af ulve.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet - klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Forsiden lige nu

JP mener: Rådmanden må gå

Evner Kristian Würtz ikke selv at drage den politiske konsekvens, må borgmester Jacob Bundsgaard gøre det.
Annonce
Annonce
Annonce

Blog: Lars Hedegaard 75 år

Morten Uhrskov Jensen
En kriger fylder rundt.

Blog: Lars Løkkes lange omvej til tilgivelse

Olav Skaaning Andersen
Der er fremgang at spore, men statsministeren slider stadig med sin troværdighed

Theresa May: Storbritannien vil fortsat være jeres ven og partner

Theresa May, Storbritanniens premierminister
Vi ved godt, at vi ikke kan få alle fordelene ved et medlemskab uden at acceptere forpligtelserne.
Annonce
Annonce
Bolig
Hemmeligheden bag 100 års møbelsucces: Intet overlades til tilfældighederne i familiefirma
Møbelproducenten Carl Hansen & Søn tager møbeldesign så seriøst, at produktionen hele tiden strømlines, mens de vigtigste danske designikoner samles under ét tag - senest Børge Mogensen. 
Se flere
Hemmeligheden bag 100 års møbelsucces: Intet overlades til tilfældighederne i familiefirma
Møbelproducenten Carl Hansen & Søn tager møbeldesign så seriøst, at produktionen hele tiden strømlines, mens de vigtigste danske designikoner samles under ét tag - senest Børge Mogensen. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her