*

Dette er en kronik skrevet af en ekstern kronikør. Jyllands-Posten skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Vil du skrive en kronik? Læs hvordan her.

Kronik

Kære mig selv: Det vil gå dig godt, det ved jeg

Du må tro på mig, når jeg fortæller dig, at du vil se din gamle verden forsvinde og en ny opstå. Næsten som i Johannes’ Åbenbaring. En verden så stor og strålende og rig, som du end ikke i dine mest overmodige øjeblikke kan drømme om.

Illustration: Rasmus Sand Høyer

Brev til mit yngre jeg

I denne serie skriver en række personer et brev til deres 13-årige jeg.

Hvad skulle dit 13-årige jeg vide, hvis du med din nuværende erfaring og viden om verden kunne give dig selv som 13-årig nogle råd med på vejen?

Skriv et brev til dig selv som 13-årig til debat@jp.dk, omfang 7.000 tegn inkl. mellemrum.

Vi bringer de bedste i løbet af sommeren.

Tænk at få lov til at kigge gennem denne sprække ind til dig, lille ven, der er 13 år og befinder dig i 1958. Det år, da Sputnik var i fuld fart i kredsløb om Jorden. Sputnik, den russiske satellit med den lille hvide hund, Laika, ombord som eneste passager. Du stod i sneen i den sorte vinternat og forsøgte at få øje på satellitten, en lysende prik mellem de syngende stjerner. Eller var det Laika, der peb? For alle undtagen Laika vidste jo, at den ville ende med at brænde op i atmosfæren.

Siden da er der sket uendeligt meget på alle områder, mennesker har tilmed gået på Månen! Men da jeg kun har ganske kort tid (og plads), kommer jeg her til det vigtigste: Den verden, du kender, vil forsvinde. Grænserne vil sprænges, og der vil knap lades sten på sten tilbage. Er det ikke fantastisk at tænke på! Den lille by med sine snærende begrænsninger, tyranniet, ensomheden, de voksnes afvisning og skolen, der indimellem giver dig kvalme af angst – alt det vil være forbi en dag, jeg lover det. Lige nu finder du trøst i naturen. Himmelen, der er så stor, havet med lugten af saltvand og skoven, ikke mindst skoven! Den er dit frirum. Og din veninde Åse, selvfølgelig, som er både klog og sjov. Men alt det vil du stadig have et sted inden i dig engang, når 1958 er forbi, og du ikke længere er 13 år.

Du må tro på mig, når jeg fortæller dig, at du vil se din gamle verden forsvinde og en ny opstå. Næsten som i Johannes’ Åbenbaring. En verden så stor og strålende og rig, som du end ikke i dine mest overmodige øjeblikke kan drømme om. Men hvordan kommer du derhen? Det ved jeg, du vil spørge om. Men jeg vil svare kortfattet: ved at være dig selv tro. Og ved at tro på dig selv. Men hvordan skal du kunne forstå det? For hvem skulle du ellers være tro? Og hvem skulle du ellers tro på? Men netop i svaret ligger løsningen, fordi du rummer alt, hvad der skal til. Men du kender endnu ikke dig selv.

Tro endelig ikke, at vejen til 2017 bliver den rene leg. Der ligger sten, som du vil støde dig på, og sorgens snubletråde er allerede spændt ud. Men når du er fremme, vil du ikke længere se alting stykkevis og delt som nu; som i et spejl i en gåde; nej, da vil du have løst gåden, og du vil sige til dig selv: Tænk, at det hele var så enkelt! Og selv om jeg ved, at du vil blive såret undervejs, så gør det mig ikke urolig, for jeg ved, at du ikke blev skadet. Ingen kunne nemlig skade dig. Hverken dengang eller siden. I dag i 2017 er du rig på alt: Fem børn fik du og otte børnebørn, en elsket mand, sundhed, skønhed og friheden til at nyde det alt sammen. Og børnebørnene! Alle disse otte små vil også en dag vokse op og blive 13 år ligesom du, men de vil ikke komme til at leve et liv som dit i 1958. Så bare hold ud. Hold kursen og sæt altid friheden højere end magten. Hvis du kunne se ind i fremtiden, frem til år 2017, så ville du blandt andet se, at mennesker i dag bliver meget ældre end før, og at de har et langt bedre helbred. Og at de sygdomme, man døde af i 1958, er så godt som udryddet. Børnelammelsen, for eksempel, som flere af dine kammerater er blevet invalideret af.

Du kender mange, der går rundt med krykker eller sidder i rullestol, som det hed.

Engelsk syge, som ganske vist var sjælden i 1958, men som man stadig så eksempler på, den er væk nu. Og tuberkulosen – dine forældres nabo, den gamle kone, der som ung husmor og mor var indlagt på sanatorium i 10 år, og som, da hun kom hjem, fandt ud af, at hendes mand levede sammen med husbestyrerinden, som børnene nu sagde mor til.

Alt det er forsvundet. Til gengæld er der kommet andre sygdomme til, for sygdomme vil altid afløses af andre sygdomme, det er naturens lov.

Nogle af dem kaldes livsstilssygdomme, de var ukendte i 1958. En af dem er fedme, ja, det er næsten blevet en folkesygdom. Hvem skulle nu have troet det! I din tid er der næsten ingen, der er tykke, kun en enkelt i hver klasse, tror jeg.

De siger, at det skyldes, at tilbuddene er for mange i dag, så folk har svært ved at styre deres indtag. Det må være rigtig svært for dig at forstå; du, som må drikke piskefløde for at tage på i vægt. Men du er velsignet med en stærk krop og en stærk vilje. Husk at sige tak for det.

Andre nye sygdomme i 2017 hedder stress, angst og depression. Det kendte man heller ikke i 1958; uanset hvor meget folk arbejdede, fik de ikke psykiske mén af det, kun fysiske.

Men uendelig meget er blevet bedre inden for sundhedsvæsnet. Blandt andet er det blevet lettere at få børn. Fertilitetsbehandling er en mulighed, og der er også andre former for hjælp. Måske er det det vigtigste, der er sket, siden dengang man måtte indstille sig på enten at være barnløs eller adoptere.

Og lærerne er blevet så humane, at de ikke længere slår børnene! Og i dag har alle mulighed for at få en uddannelse, ja, man får tilmed penge for at studere. SU.

Det kaldes velfærd. Og du kender jo til gamle mennesker, der bor for enden af en trappe på et enkelt værelse eller to. Den gamle kone, hende der syr for fremmede for at tjene til livets ophold, og som du ofte besøger. Så du det lille gasbord, der står ude på gangen? Det er hendes køkken.

Jo, næsten alt er forandret og til det bedre. Og når jeg nu fortæller dig, at du i dit voksne liv vil blive forfatter, ved jeg, at du vil føle, at noget falder på plads og giver mening. Du vil komme til at arbejde med det, du elsker og allerede gør: at skrive. Og du vil få udgivet bøger for både børn, unge og voksne og holde foredrag rundt om dem i landet. Det er meget glædeligt, men vigtigst af alt er, at du ejede og fik kærligheden. ! 2014 skrev jeg romanen ”Et sted som ingen ser.” Den foregår i 1958 og handler om dig som 13-årig. Det tog lang tid at skrive den, og jeg ved, at du ikke vil kunne genkende alt, hvis du havde mulighed for at læse den, for den er en blanding af virkelighed og fiktion. Så ved du også det.

Hvis du kunne se mig, som jeg nu ser dig med hestehalen og sommerfregnerne – så ville du se en udgave af dig selv som 71-årig, og – åh, nej, nu gyser du, men bliv ikke bange. Tro mig, når jeg siger, at aldrig var jeg lykkeligere end nu. Jeg er fri og kan arbejde, når jeg vil. Min elskede er gået på pension, og vi kan spille og synge sammen, rejse ... Vi har huse flere steder i verden, og vi besøger de elskede børn og børnebørn. Alt det blev du velsignet med! Alligevel har jeg stadig ting at lære for at blive en bedre udgave af mig selv: overbærenhed, for eksempel, ikke mindst over for dem, jeg ikke umiddelbart forstår.

Hvad jeg til gengæld forstår, er, at man ikke skal være nærig med sig selv. Nærighed fører til ensomhed og demens.

Tværtimod skal man være generøs og dele ud af sin kærlighed og ikke svigte nogen. Være et anstændigt menneske, kort sagt.

Og samtidig sørge for at sætte de grænser, som er nødvendige for ens integritet, og i øvrigt leve sit liv i overensstemmelse med den sunde fornuft.

Og når du engang som 71-årig står ved enden af regnbuen med krukken fuld af guld, så husk at sige tak.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet - klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce

Blog: Lars Løkkes lange omvej til tilgivelse

Olav Skaaning Andersen
Der er fremgang at spore, men statsministeren slider stadig med sin troværdighed

Blog: Hurra, der er sat en stor, fed prop i leasing-skattehullet

Rune Lund
En månedlang kamp med ministerspørgsmål i lange baner har presset en modstræbende regering til at lukke leasing-skattehullet. Det er en stor sejr, der potentielt kan måles i milliarder af kroner.

Blog: Det radikale blodbad er startet

Jens Kindberg
Nu starter nedsmeltningen hos Det Radikale Venstre

Karin Riis-Jørgensen: Stor risiko for at Danmark ender på EU's b- eller c-hold

Karin Riis-Jørgensen, tidligere MEP (V), Senior Rådgiver hos Kreab, København K
EU-Kommissionens formand arbejder med en byge af forslag, der skal styrke eurosamarbejdet, hvor Danmark ikke er med. Dermed svækkes Danmarks position i EU.
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her