*

Dette er en kronik skrevet af en ekstern kronikør. Jyllands-Posten skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Vil du skrive en kronik? Læs hvordan her.

Kronik

Ligestillingen skal sættes helt på plads på arbejdsmarkedet

Tænketanken for ligestilling og vækst kommer her med en række anbefalinger på ligestillingsområdet inden for køn og etnicitet.

Illustration: Rasmus Sand Høyer

I 2016 måtte Danmark lide den tort at være droslet yderligere tre pladser ned på World Economic Forums (WEF) liste over, hvordan det går med ligestillingen i verdens lande. Danmark indtager nu en 19.-plads (vi er faldet tre pladser tilbage) og er overhalet af lande som Rwanda, Filippinerne, Burundi og Namibia.

Det er påfaldende, at vi ligger så dårligt, når man tænker på, at den generelle opfattelse i Danmark vel er, at der er lighed mellem kønnene. Men måske er det netop denne lidt naive forestilling om, at kvindesagsforkæmpere som Matilde Bajer, Thit Jensen, Suzanne Brøgger og Ebba Strange har ”sejret ad helvede til”, som er hovedbarrieren for at komme videre med at forbedre ligestillingen. For der er fortsat udfordringer: Løngab mellem mænd og kvinder, det kønsopdelte arbejdsmarked og kønsbestemt uddannelsesvalg viser, at vi slet ikke er i mål endnu.

Derfor har vi siden august 2016 deltaget i en tænketank for ligestilling og vækst – nedsat af fagforbundet 3F – og her arbejdet med at udforme en række anbefalinger på området.

Endvidere anbefales det, at virksomheder efteruddanner deres personale i mangfoldighed og ligestilling med henblik på at spotte og gribe ind over for diskriminerende adfærd.

Anbefalingerne bliver præsenteret i sin endelige form på Folkemødet på Bornholm i denne uge og vil efterfølgende blive offentliggjort i form af en rapport på 3F’s hjemmeside.

Tænketanken har bestået af 30 medlemmer, herunder ligestillingsordførerne fra Enhedslisten, SF, Socialdemokratiet og Alternativet, køns- og arbejdslivsforskere, forfattere, debattører og projektledere samt personer med særlig ekspertise inden for arbejdsmarkedet.

Tænketanken er sat i verden for at give 3F og resten af fagbevægelsen input til en række nye tiltag på ligestillingsområdet inden for køn og etnicitet, eftersom netop disse områder fastholder arbejdsmarkedet i nogle uheldige strukturer, der favoriserer bestemte personer alene på baggrund af deres køn og etnicitet.

At det netop er en fagforening, der står bag initiativet, skyldes dens nære kontakt til arbejdsmarkedet inden for industri, transport, hotel- og restaurationsbranchen, servicebranchen, bygge- og anlægsbranchen samt dele af det offentlige arbejdsmarked.

Selv er 3F ganske godt med, hvad angår andelen af forbundsmedlemmer af etnisk minoritetsbaggrund: Den er på lidt over 12 pct., hvilket stemmer godt overens med tallet for den samlede andel af etniske minoritetspersoner i den danske befolkning. Og at hvert fjerde medlem af 3F er kvinde, svarer formodentlig til arbejdsstyrken i de fagområder, som 3F’s medlemmer arbejder indenfor.

To af de temaer, der er blevet debatteret, er integration af flygtninge-/minoritetskvinder på arbejdsmarkedet og chikane og diskrimination på arbejdsmarkedet. På baggrund af sit arbejde med disse områder giver tænketanken en række anbefalinger til politikerne på Christiansborg, virksomhederne, kommunerne samt fagbevægelsen.

Der er positive samfundsøkonomiske gevinster at høste ved, at kvinder med minoritetsbaggrund kommer i ordinær beskæftigelse og bliver en del af det arbejdende fællesskab. Men denne inklusion har også andre gevinster: Kvinderne bliver bedre til dansk, de opnår en højere grad af økonomisk uafhængighed, de får venner og bekendte blandt etniske danskere, ligesom de bliver delagtiggjort i den fællesskabsbaserede samtale om alt mellem himmel og jord, som finder sted i pauserne på enhver arbejdsplads.

Tænketanken anbefaler blandt andet, at kommunerne investerer aktivt i kvindernes ressourcer for at finde beskæftigelse inden for områder, som kan give kvinderne mulighed for at træne og udvikle deres sproglige danskkundskaber sammen med danske kollegaer. Samtidig anbefales kommunerne at opstille en rekrutteringsplan for, hvordan de vil skabe en mere mangfoldig medarbejdersammensætning på kommunale arbejdspladser. For mangfoldighedsstrategier er nødvendige, hvis ikke vi skal ende med altid at ansætte folk, der ligner os selv.

På det private arbejdsmarked anbefaler tænketanken, at der kommer øget fokus på en direkte kobling mellem beskæftigelsesindsatser og konkrete jobmuligheder, så eksempelvis virksomhedspraktikker baseres på jobudvikling i den enkelte virksomhed. Desuden anbefales det, at alle ledige stillinger slås op på jobnet.dk for at fremme jobmuligheder for kvinder, der ikke allerede har et stærkt netværk på arbejdsmarkedet.

Endvidere anbefaler tænketanken, at der på Christiansborg etableres omvendte mentorordninger, hvor politikere, konsulenter og rådgivere bliver tilknyttet en kvindelig mentor med minoritetsbaggrund. Ordningen skal hjælpe til, at magthaverne får blik for de kulturelle og diskriminerende barrierer, som ellers kan være svære at få øje på. I forlængelse heraf anbefales Christiansborgs politikere at undersøge muligheden for at igangsætte initiativer, der kan mindske diskrimination mod og styrke netværksdannelserne for kvinder med minoritetsbaggrund, for eksempel ved at lave særlige rekrutteringskampagner samt særlige uddannelsestilbud udelukkende for indvandrede kvinder.

Endelig anbefaler tænketanken, at fagbevægelsen fortsat udvikler og udbyder mentorordninger, der tager højde for de særlige udfordringer på arbejdsmarkedet for kvindelige flygtninge og kvinder med minoritetsbaggrund.

Et andet vigtigt perspektiv for tænketanken er at have fokus på den diskrimination og seksuelle chikane, der finder sted på arbejdsmarkedet, og som for nylig blev debatteret heftigt i medierne i forbindelse med politisk byrådsarbejde. For netop diskrimination og chikane fastholder medarbejdere i usikre positioner, der ikke blot giver et dårligere arbejdsmiljø, men også forhindrer dem i at realisere deres arbejdsmæssige potentiale fuldt ud. På den baggrund anbefaler tænketanken landets virksomheder, at der årligt gøres status over kønsarbejdsdelingen, samt at der opstilles måltal for en mere ligelig kønsfordeling i medarbejderteams såvel som på ledelsesgangen og i bestyrelseslokalerne. Det skal ske for dermed at modvirke de forestillinger om køn, som ligger bag chikanen og diskriminationen.

Desuden anbefaler tænketanken, at der bliver udviklet en fælles standard for, hvordan seksuel chikane såvel som diskrimination lader sig registrere f.eks. i arbejdspladsevalueringer foretaget af de ansatte. I den forbindelse bør arbejdsgivere tvinges til at forholde sig til problemer med diskrimination og chikane ved at indføre indirekte objektivt ansvar.

Endvidere anbefales det, at virksomheder efteruddanner deres personale i mangfoldighed og ligestilling med henblik på at spotte og gribe ind over for diskriminerende adfærd. Det hører her med, at ligestilling og mangfoldighed som parametre tænkes ind i virksomhedens uddannelsesstrategi.

Desuden anbefales det politikerne på Christiansborg at revurdere ligestillingsloven med henblik på at sikre udsatte for seksuel chikane en bedre retsstilling. Spørgsmål vedrørende, hvorvidt den chikanerede har sagt fra, eller om chikanen har været gentagende samt graden af grovhed i hændelserne, bør specificeres. Endelig anbefaler tænketanken, at virksomheder begynder at rekruttere medarbejdere alene på baggrund af kompetencer og kvalifikationer samt at igangsætte eksperimenter med anonyme ansøgningsprocedurer.

Tænketanken ser frem til, at arbejdsmarkedets parter tager anbefalingerne til efterretning og på den baggrund begynder at sætte handling bag dem.

Hør mere om ligestillingstænketankens anbefalinger ved Folkemøde-debatten ”På vej mod et ligestillet arbejdsmarked?” i 3F-teltet overfor Hovedscenen fredag kl. 11:30.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet - klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Debat: Ingen løn når man holder op med at arbejde
Peter Mikkelsen, Hammelev, Vojens
Vedr. familiær ligestilling: Findes der en eneste dansk familie, hvor mand og kone er ligestillet i forbindelse med deres job?
Debat: Gammeldags kvindeundertrykkelse
Hanne Holst Rasmussen, sygeplejerske og forfatter, Dagmar Petersens Gade 78, Aarhus C
Lykke Friis skrev (21/7) i JP, at kvindefodbold er en temperaturmåler på ligestillingen.
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce

Blog: Giv mig min krop tilbage

Annika Smith
Jeg ved ikke, hvem der fandt på, at den naturlige kvindekrop skulle skæres ud af modebilledet. Men jeg kan med sikkerhed sige, at jeg synes, vedkommende var en idiot.

Blog: Den amerikanske borgerkrig er ikke forbi

Olav Skaaning Andersen
Trump har vist sig at være problemet. Ikke løsningen.

Blog: Ord har betydning

Holger K Nielsen
Det hævdes ofte, at kun handlinger betyder noget i politik. Hvad man går rundt og siger er ligegyldigt, for det er kun ord.

Kommentar Opløs hele DR, og skab noget tidssvarende

DR er en unaturlig konstruktion, hvor bemanding og pengemængde ser ud til at være omvendt proportional med kvaliteten.
Annonce
Annonce
Svimlende smuk udstilling i Danmarks ældste by
Da Marco Polo ankom til Kina i det 13. århundrede, var han tydeligt begejstret for Østen, som på mange områder virkede mere avanceret end hans hjemlige Venedig. Aktuel udstilling på Museet Ribes Vikinger tilbyder et blik på den kultur, Polo så og beskrev. 
Se flere
Svimlende smuk udstilling i Danmarks ældste by
Da Marco Polo ankom til Kina i det 13. århundrede, var han tydeligt begejstret for Østen, som på mange områder virkede mere avanceret end hans hjemlige Venedig. Aktuel udstilling på Museet Ribes Vikinger tilbyder et blik på den kultur, Polo så og beskrev. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her