*

Dette er en kronik skrevet af en ekstern kronikør. Jyllands-Posten skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Vil du skrive en kronik? Læs hvordan her.

Kronik

Bløde færdigheder er hård valuta

Forskning viser, at helt op til mellem 75 og 85 pct. af folks succes på arbejdspladsen skyldes deres bløde færdigheder.

Illustration: Rasmus Sand Høyer

Har du tænkt over, hvor meget sociale og personlige kompetencer og såkaldte bløde færdigheder betyder for succes på arbejdsmarkedet og i forretningslivet? Prøv for eksempel at tage et kig på profilerne bag forretningssucceser som Lakrids by Johan Bülow, Hummel, Blomsterberg, Meyer og GoMore. De har uden tvivl været fagligt skarpe inden for hvert deres område, men det er i høj grad deres personlige og sociale færdigheder, der har drevet dem til toppen. Eller kig på vore dages jobannoncer, hvor meget der lægges vægt på kommunikationsfærdigheder, samarbejdsevne, humor, kreativitet, udholdenhed og vedholdenhed. Meget kunne tyde på, at det i dag er de færreste steder, man først og fremmest bliver ansat på sit karakterblad. Og at det ikke nødvendigvis er dem, der ”var gode i skolen”, der ender på forsiden af Børsen.

Personlige og sociale kompetencer er noget, der skal læres sideløbende med det faglige.

Børn og unge bliver imidlertid i vidt omfang flasket op med fortællingen om, at hvis de skal kunne klare sig, skal de have høje karakterer, være effektive og vælge rigtigt – helst i første hug. Forventningerne kommer, på den ene eller anden måde, fra os alle sammen og alle steder fra. Fra politikerne, fra fremtrædende arbejdsmarkedsorganisationer og forældre. Eller rettere sagt; det kan godt være, at vi alle sammen siger, at det er vigtigt med sociale og personlige kompetencer, såsom: »Du skal bare være glad og vælge det, du har lyst til«. Men det, vi gør, er noget helt andet, nemlig at sætte adgangskrav og uddannelsesloft, lave fremdriftsreform og fejre det høje gennemsnit. Og den forskel mellem det, vi siger, og det, vi gør, mærker de unge.

Selvom løgnen er hvid, og vi mener det godt, så er det på tide, at vi holder op med at sige det ene og gøre noget andet over for de unge. Det skal vi, både af etiske grunde, og fordi flere og flere unge har svært ved at klare friheden pakket ind i forventningspres, men også af økonomiske grunde, fordi det faktisk kan betale sig at satse mere på arbejdet med unges sociale og personlige kompetencer, ikke mindst fordi det er det, almen dannelse handler om.

OECD – og det vil først og fremmest sige økonomer – har længe peget på den sammenhæng, der er, mellem produktivitet, og hvor godt uddannet befolkningen er. Og godt uddannet har i mange år handlet om videnspecifikke, tekniske færdigheder; antal timer på skolebænken, flere tests, høje karakterer, effektivitet og fremdrift.

Nu viser det sig imidlertid for økonomerne, at bløde færdigheder i det lange løb er mindst lige så vigtige som det faglige – både i skolen og på arbejdsmarkedet. Forskning viser, at helt op til mellem 75 og 85 pct. af folks succes på arbejdspladsen skyldes deres bløde færdigheder. Forklaringen er, at globaliseringen, urbaniseringen og teknologiudviklingen stiller nye krav til befolkningen om at kunne begå sig på et tilpasningsdygtigt, multikulturelt arbejdsmarked, i stater, som er i konstant konkurrence med hinanden.

Skal virksomhederne klare sig godt, og skal folk klare sig godt på arbejdspladserne, kræver det i dag gode kommunikationsfærdigheder, høflighed, omstillingsparathed, integritet, samarbejdsevne, venlighed og social intelligens ud over fagligheden. Det er således også almindeligt kendt og dokumenteret, at én ting er at få en uddannelse, en anden er at finde og holde på et job.

Det samme gælder, hvis unge skal klare sig godt i skolen. Også her kræver det personlige og sociale kompetencer. Især i overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse. Forskning viser, at børn indtil cirka 9. klasse kan komme langt med begavelse og faglige færdigheder, men så snart de skal videre til ungdomsuddannelserne, har de også brug for de såkaldte big five-færdigheder. Det handler om at kunne være åben over for nye ting, vedholden og robust, udadvendt, samarbejdsvillig og følelsesmæssigt stabil. Især vedholdenhed er vigtigt. På ungdomsuddannelserne stiger kravene, og kompleksiteten bliver større, og hvis ikke de unge har de nævnte fem færdigheder med sig, har de sværere ved at gennemføre.

Det faglige kommer ikke af sig selv. Det ved vi. Men det gør det personlige og sociale heller ikke. Personlige og sociale kompetencer er noget, der skal læres sideløbende med det faglige. Hjemme, ude, i skolen. I vore dage måske rigtigt meget i skolen. At det kan være svært at finde tid til at øve de bløde færdigheder i grundskolen, er forståeligt – der er meget, man skal nå der – men det er ikke desto mindre afgørende vigtigt for de unge at få øvet sig.

I efterskolen er der god tid og plads til udfoldelsen og afprøvningen af de personlige og sociale kompetencer. Det er en vigtig forklaring på efterskolens succes blandt de unge og deres forældre. For mange unge får indhentet meget på det personlige og sociale område, med et eller to år på efterskole. På den måde bliver de bedre forberedt på ungdomsuddannelse og livet som sådan.

Efterskolerne oplever imidlertid med jævne mellemrum, at den del af deres arbejde, der handler om personlig udvikling, fællesskab og samvær mv., undervurderes, fordi effekterne ikke kan måles, gøres op i en karakter eller listes op i et Excel-ark. Ikke af dem, der ”overtager” eleverne; ungdomsuddannelser og arbejdsgivere, men af fremtrædende arbejdsmarkedsorganisationer.

For efterskolerne er det vigtigste, at aftagerne og forældrene og eleverne oplever, at effekten er betydelig, uanset om den kan kvantificeres eller ej. Problemet er bare, at hvis det ikke kan tælles, så tæller det ikke i den herskende samfundsøkonomiske debat. Og tallene på den bløde del mangler i de økonomiske prognoser og beregninger i dag.

Både forskning og arbejdsmarked kalder på et uddannelsessyn med fokus på sociale og personlige kompetencer – ligeværdige med de faglige – og OECD er da også i fuld gang med at revidere sit uddannelsesrammeprogram, 21st century skills, i den retning.

Et sådant uddannelsessyn bidrager til en fornyet respekt for, at bløde færdigheder tæller på bundlinjen, uanset hvor svære de er at måle og opgøre med de eksisterende metoder og modeller. Men for god ordens skyld må det være på høje tid at få udviklet nogle nye og tidssvarende modeller, som kan tage de sociale og personlige kompetencer med i betragtning, side om side med Pisa-målingerne på det faglige.

Hvis ikke man måler nuanceret på både hård faglighed og bløde færdigheder og laver prognoser og politik ud fra det, så får man kun den ene side af de kompetencer frem, som rent faktisk gør arbejdskraften i Danmark til en af verdens bedste, og danskerne til verdensmestre i tillid. På den måde tjener vi hverken produktiviteten, livskvaliteten eller det alment dannende.

At der mangler tal og beregninger på, hvad bløde færdigheder og almen dannelse betyder samfundsøkonomisk – altså hvad tillid, selvtillid og selvindsigt, uddannelsesmotivation og livsmod, tolerance og stamina hos unge betyder i kroner og ører – gør det meget svært at anslå, hvad vi vinder eller taber ved henholdsvis at investere eller nedskære i velfærd og uddannelse. Og det er et regnestykke, der er vigtigt at have med i disse år, hvor alle i uddannelsessystemet mærker presset fra effektiviseringskrav og effektmål.

Vi risikerer, at det forringer vores uddannelseskultur, hvis de bløde ting fortsat overses og undervurderes. Det, der er svært direkte at måle effekter af og lave bundlinjer på. For eksempel tiden til faglig fordybelse, samarbejde og dannelse. Og vi risikerer at gå glip af innovationsgevinsterne og forretningsmulighederne i, at bløde færdigheder er hård valuta.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet - klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce

Blog: Socialunion, nej tak!

Morten Løkkegaard
EU-kommissionen har fremlagt et forslag til en social søjle i Europa. Spørgsmålet er, om EU skal være en ’social union’, hvor socialpolitikken fremover delvist styres fra Bruxelles? Mit svar er klart; nej tak!
Annonce
Annonce
Tydeligt ironisk BBC-vært læste gammel nyhed på direkte tv
BBC-værten kunne i denne uge afsløre, at det britiske kongehus får en ny baby til april - men det er en gammel nyhed, bemærkede værten lettere ironisk. 
Se flere
Fra ingen til 126 anmeldelser om løsnede hjulbolte
Siden årsskiftet har 126 bilejere anmeldt løsnede hjulbolte til Østjyllands Politi, som har svært ved at gøre noget ved problemet. Autoværksteder i Aarhus melder om et stigende salg af låsebolte. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her