*

Dette er en kronik skrevet af en ekstern kronikør. Jyllands-Posten skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Vil du skrive en kronik? Læs hvordan her.

Kronik

Myndighedernes dyneløfteri bør begrænses

Alene de seneste fem år er der kommet 20 nye og 27 udvidelser af de offentlige myndigheders bemyndigelser til administrative kontrolundersøgelser.

Illustration: Rasmus Sand Høyer

Regeringen har besluttet at nedsætte en arbejdsgruppe under Justitsministeriet, der skal vurdere nødvendigheden af de mange love, som åbner private hjem og lokaler for offentlige myndigheder og tillader administrative kontrolundersøgelser, uden hverken mistanke eller retskendelse. Ifølge den udsendte pressemeddelelse skal alle ministerier nu identificere sådanne bestemmelser. Herefter vil arbejdsgruppen vurdere deres relevans ud fra devisen »hvis der skal løftes dyner, skal det være nødvendigt og relevant«. Det er et, af flere grunde, tiltrængt initiativ med denne arbejdsgruppe.

For det første har området været en politisk irritationsfaktor de seneste 20 år, med løbende krav om handling på tværs af partierne og en fornemmelse af, at der nærmest var fri adgang for forvaltningen. Uden at dette dog har hindret de samme partier i samme periode at udvide kataloget af bemyndigelser. Alene de sidste fem år med 20 nye og 27 udvidelser af eksisterende, jf. samme pressemeddelelse. Indtrykket har været, at politikerne på det abstrakte plan har talt varmt for mere retssikkerhed og færre kontrolbesøg, samtidig med at man fra selvsamme politiske side har været villig til at give grønt lys for flere kontrolbesøg, når en konkret sag er dukket op. Formentlig fordi kontrolbesøgene som udgangspunkt tjener et legitimt formål.

Indtrykket har været, at politikerne på det abstrakte plan har talt varmt for mere retssikkerhed og færre kontrolbesøg, samtidig med at man fra selvsamme politiske side har været villig til at give grønt lys for flere kontrolbesøg.

Det bringer os frem til den anden grund til et servicetjek. Det er nemlig overordentlig svært at opgøre antallet af bestemmelser. En tidligere arbejdsgruppe fandt f.eks. ca. 185 i 2003, hvilket dog ikke omfattede bestemmelser, der lå skjult i andre. Det er f.eks. brandvæsnets ret til at gå ind i et brændende hus, uden retskendelse, såfremt mennesker kan være indespærret her. Både teori og praksis åbner herfor. Også i tilfælde som er knap så oplagte.

Et aktuelt og forskningsbaseret forsøg fra vores side på en optælling har givet 244 (udtrykkelige) bestemmelser, spredt henover 204 love, hvilket dog ikke omfatter de ”skjulte bestemmelser”. Tallet bygger dog på en udvidet fortolkning af lejlighedsvis blødt formulerede bestemmelser og må altså tages med en vis usikkerhed. Derudover er det kun 136 af dem, som henviser til bistand ved politiet. Det har praktisk betydning, såfremt ejeren af en virksomhed eller et hus ikke ønsker besøg af myndighederne og f.eks. nægter at åbne døren. Myndigheden må så opgive deres kontrolundersøgelse og køre igen. Det fører i øvrigt til den tredje grund til et serviceeftersyn, da dette fremstår noget ugennemtænkt. Såfremt en bestemmelse ønskes fastholdt, efter at være kørt igennem det kommende udvalg, bør dette rettes. Alt andet fremstår noget ulogisk.

En fjerde grund til et serviceeftersyn er, at et meget stort antal af bestemmelserne ikke anvendes. Eller mere præcist formentlig ikke anvendes. 2/3 af de over 200.000 kontrolundersøgelser, gennemført i 2015, kan således henføres til blot to myndigheder (Fødevarestyrelsen og Arbejdstilsynet). I sit arbejde bør arbejdsgruppen derfor også spørge ind til, hvor ofte en bemyndigelse reelt er anvendt f.eks. de seneste fem år, samt lade dette indgå i anbefalinger til Folketinget.

En femte grund er den fortsat noget uklare rollefordeling mellem administrative kontrolmyndigheder og politiet, når det vedrører kontrolbesøg. Såfremt der er mistanke om lovbrud, der kan medføre straf, er det alene politiet, som rykker ud. I øvrigt på baggrund af en retskendelse. Bl.a. for at sikre de mistænkte visse minimumsrettigheder, f.eks. retten til at tie og ekstern domstolskontrol. Det betyder også, at forvaltningen må trække sig, hvis de har mistanke om strafbare forhold, hvilket næppe sker i praksis. Det fik en 17-årig gymnasieelev fra Hvidovre at mærke i oktober 2012, hvor Fødevarestyrelsen valgte at inspicere hans værelse i forældrenes lejlighed efter at have set en annonce i Den Blå Avis om salg af træningspulver. I øvrigt efter bistand fra politiet, da forældrene var noget overrasket over at få besøg, og den 17-årige ligeså. Ifølge eget udsagn havde han blot forsøgt at videresælge noget kosttilskud, som han ved en fejl havde indkøbt på nettet og ikke kunne lide smagen af. Sagen kunne dog afsluttes med en regning på næsten 25.000 til den 17-årige, hvoraf de 20.000 var en bøde for manglende registrering som fødevarevirksomhed. En formentlig juridisk korrekt afgørelse, der dog understreger en gråzone mellem forvaltningens og politiets arbejde. Det fremstår i hvert fald noget kunstigt at påstå, der ikke foreligger en mistanke, når hele aktionen startes på baggrund af en avisannonce, forvaltningen selv havde fundet. Forvaltningsmyndigheder bør af mange grunde ikke lave politiarbejde.

Sagen med den 17-årige gymnasieelev, som forvaltningen formentlig helst havde været foruden, illustrerer i øvrigt den sjette grund til at kigge på området. I princippet er problemet ikke antallet af bemyndigelser, men deres udmøntning i konkrete kontrolundersøgelser. Det sker nemlig efter en særlig lov fra 2004, kaldet retssikkerhedsloven, der passende parallelt kunne underkastes et serviceeftersyn. Loven rummer f.eks. en kunstig sondring mellem inspektion af lokaler over for åbne områder, der i praksis opstiller forskellige regler for kontrollen af en dyrebesætning, afhængigt af om den står indenfor eller udenfor. Endvidere synes loven at tillade kontrolundersøgelser i situationer, der nok burde være overladt til politiet. Alternativt håndteret med et telefonopkald.

Der er således for os at se flere oplagte spor, som kan forfølges af retssikkerhedsarbejdsgruppen. F.eks. er det formentlig en lovfejl, at der er bestemmelser, der ikke kan gennemtvinges, såfremt en virksomhed ikke frivilligt åbner døren. Ligeledes er der statistisk mange bestemmelser, der sjældent anvendes og evt. kunne ophæves. Omvendt bør den politiske irritation, over et delvist selvskabt problem, ikke skygge for, at mange bestemmelser formentlig er både hensigtsmæssige og rimelige. Vi er formentlig mange, der sætter pris på, at fødevaremyndighederne stopper farlige og uhygiejniske fødevarer. Fokus må derfor også lægges på regulering af rammen for gennemførelsen af nødvendige kontrolundersøgelser, dvs. retssikkerhedsloven, som kan og bør styrkes og tydeliggøres. Af hensyn til netop retssikkerheden.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce

Blog: Der er så meget, mænd ikke forstår

Signe Munk
"Tillykke til jer. Eller hvad siger man? Det er jo bare fordi, I er også kvinder, og det er jo kvindelandsholdet", sagde han. Og jeg tænkte fandeme nej. Tillykke til OS og Danmark.
Annonce
Annonce
Bolig
Risiko for pest, mund- og klovesyge og salmonella: Det er forbudt at fodre høns med køkkenaffald
Pga. risiko for smitsomme husdyrsygdomme er det ikke lovligt at fodre høns, svin eller andre produktionsdyr med rester fra køkkenet og husholdningen. Læs, hvad du må og ikke må fodre dine høns med. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her