*

Dette er en kronik skrevet af en ekstern kronikør. Jyllands-Posten skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Vil du skrive en kronik? Læs hvordan her.

Kronik

Nyt it-system er som en bil, der ikke kan køre

Dagens kronikør begynder snart at bruge den nye sundhedsplatform. Han vil gerne have svar på, om den lovede gevinst ved det nye it-system er begyndt at vise sig, og hvordan man vil undgå, at læger skal arbejde som dårlige sekretærer.

Illustration: Rasmus Sand Høyer

Jeg er psykiater i Region Hovedstaden og fylder 60 år stort set samtidig med, at vi skal tage Sundhedsplatformen i brug – eller ”go live”, som det hedder i newspeak. Fødselsdagsgaver må som bekendt gerne være glædelige. Så det håber jeg virkelig også bliver tilfældet med Epic.

Der har i mange år været berettiget utilfredshed på vore hospitaler i Region Hovedstaden og Sjælland med de elektroniske løsninger, der gradvist var skabt, efterhånden som den gamle papirjournal blev mere og mere utidssvarende. Vi var billedligt talt endt med en sæbekassebil bestående af mange umage stumper og med hjul af forskellig størrelse.

Det var derfor helt naturligt, at regionerne begyndte at lede efter en erstatning for de utallige delsystemer, hver med sin opbygning (og sine fejlkilder). Omkring 2012 begyndte man at sondere terrænet for udbydere af journalsystemer, der kunne strømline alle de arbejdsgange, som både patienter, læger og det øvrige personale har brug for.

Overlæge har sagt sit job op: Nyt system på hospitalerne skaber flere fejl

Valget faldt på det amerikanske firma Epic, som bryster sig af, at de har ansvaret for 190 millioner patientjournaler – fortrinsvist i USA. De anfører også på deres hjemmeside, at de er 25 pct. mere effektive end ”industrigennemsnittet” og 27 pct. mere effektive end deres nærmeste konkurrent.

Så det var ikke nogen letvægter, regionerne på Sjælland i 2013 kastede deres kærlighed på. Man må også tage hatten af for, at de gik til stålet rent økonomisk, for man har sat 2,8 mia. kr. af til opgaven.

Én af ankerne ved de gamle systemer var, at man ikke prioriterede oplæring af personalet, men stolede på, at vi kunne få indblik i systemernes krinkelkroge og særheder ved at kigge mere begavede kolleger over skuldrene.

Samtidig blev det klart, at Sundhedsplatformen indeholdt mindst 22.000 fejl.

Denne gang skulle der andre boller på suppen: Hver eneste medarbejder på hospitalerne skulle gennemgå en uddannelse, der var særligt tilpasset hans eller hendes virkefelt. Til det afsatte man et betydeligt millionbeløb. Man kan derfor ikke sige, ledelserne ikke forsøgte at ruste sig. Man var faktisk så sikker på, at Sundhedsplatformen ville være en succes fra dag ét (eller i hvert fald efter få uger), at man kalkulerede med, at systemet allerede i 2017 ville føre til besparelser på flere millioner kroner. Sådan gik det imidlertid ikke!

Formanden for Danske Lægesekretærer: Giv arbejdsdelingen på hospitalerne en chance

Den 21. maj 2016 gik det løs: Første etape i den store plan, Herlev-Gentofte Hospital, overgik til det nye system. Vi hørte, at der var de forventede begyndervanskeligheder, men ledelserne fortalt optimistisk, at alle fejl hurtigt blev rettet, og at man inden for kort tid regnede med at være oppe på normal ”produktion” igen.

Påfaldende var det dog, at direktøren for hele Sundhedsplatformen, Mikael Skov Mikkelsen, fem dage efter ”go live” forlod projektet, alt imens Herlev-Gentofte Hospital kæmpede for at komme på fode igen.

Fire måneder senere, i oktober, holdt overlægerne på Herlev Hospital et krisemøde. De oplevede stadig massive problemer med systemet på hospitalerne i Herlev og Gentofte og konkluderede: »Samstemmende er vi bekymrede for, hvorvidt Sundhedsplatformen nogensinde kommer til at fungere efter hensigten, og hvornår man kan komme tilbage til normal produktion og sikkerhed for patienterne.«

Rigshospitalet var det næste hospital til at springe på platformen. Det skete den 19. november, til trods for at koncernen erkendte, at opgaven havde vist mere kompleks end forventet, og at der i stedet for det forventede overskud var opstået et underskud på over 300 mio. kr. på de første hospitaler. Samtidig blev det klart, at Sundhedsplatformen – måneder efter sin igangsættelse – indeholdt mindst 22.000 fejl. Og at systemet medførte, at lægerne fik meget mindre tid til kontakten med patienterne.

Overlæge frygter for mangelfulde kræftregistreringer

Kritikken er i skrivende stund fortsat ikke stilnet af. Senest har overlæge dr.med. Ulf Helgstrand, Rigshospitalet, sagt op, fordi han efter flere måneders kamp med Sundhedsplatformen fortsat oplevede, at systemet i stedet for at understøtte hans arbejde nærmest gjorde det umuligt – eller i hvert fald meget dyrere, dårligere og langsommere. Til skade for patientbehandlingen.

Dette synspunkt er siden blevet understøttet af udtalelser fra tidligere sundhedsminister Sophie Løhde og formanden for Yngre Læger Camilla Rathcke.

Alligevel ryster koncerndirektionen ikke på hånden: I marts skal en række hospitaler i Region Hovedstaden ”go live”. Kritik, der er fremkommet i medierne, er af direktørerne i Region Hovedstaden blevet mødt med udtalelser om, at det er pressen, der er problemet. Hvem sagde ”fake news”?

Jeg håber ikke, at problemerne alene forsøges løst med såkaldt ”informationshåndtering”. Desværre ser det ikke ud til, at der er en hurtig og entydig løsning på problemerne. Man kan sige, at hvor vi tidligere havde en sæbekassebil, der trods alle fejl og mangler dog kunne køre, får vi nu en stor, ny amerikanerbil med en potent v8-motor og masser af brændstof. Desværre er det galt med styretøjet, og dækkene passer ikke til bilen.

Overlæger advarer om it-kaos på hovedstadens hospitaler

Natten til den 20. maj er det planen, at jeg sammen med hele Region Hovedstadens psykiatri skal om bord på vognen. I skrivende stund (primo marts) er der endnu ikke frigivet et psykiatrisk træningsmiljø – et program, hvor vi kan øve os i vores fremtidige arbejdsopgaver. Det var ellers lovet ”i god tid”.

Et af de områder, som jeg og mange andre psykiatere er meget bekymrede for, er det med, at al journalførelse skal varetages af lægen selv. Begrundelsen er, at alt skal foregå såkaldt ”tidstro”, og at denne arbejdsmåde vil skabe ”overskuelighed”. Man har en forventning om, at lægen selv vil skrive fyldestgørende journalnotater efter hver samtale. Det har været et bekymringspunkt hos de fleste af de læger, der bruger Sundhedsplatformen, men i psykiatrien er problemet særligt stort:

Psykiatrisk behandling er forankret i samtale med patienterne. Samtalerne skal vi fyldestgørende referere i lægejournalen sammen med vores overvejelser og konklusioner. Selv for den dygtigste sekretær tager det tid at skrive sådant et referat. Læger er desværre sjældent lige så dygtige ved tastaturet som sekretærerne. Vi står derfor over for et stort og reelt dilemma: Enten skal vi skrive meget summariske notater a la »patienten har det i dag stort set som i går«, eller vi må behandle færre patienter for at kunne skrive notater, der kan leve op til vores egne (og Sundhedsstyrelsens) forventninger. I begge tilfælde vil det gå ud over patienterne.

Læger advarer: Alvorlige it-problemer er fortsat til fare for patienter

Ledelserne er i en kattepine: Hvis de giver efter for lægernes ønske om at få lov til at diktere, kan de jo ikke spare de beløb, de regner med at spare på at fyre sekretærerne. Jeg er bange for, at vi i psykiatrien, der jo ikke ligefrem har været præget af for mange ressourcer (men alligevel har formået at levere den årlige aktivitetsstigning på 2 pct.), kommer til at se en betydelig og lang aktivitetsnedgang. Og en strøm af beretninger over modellen: »Psykiateren havde ikke meget tid til snakke med mig, men virkede mere optaget af at komme i gang med at skrive.«

Sundhedsplatformen har utvivlsomt et stort potentiale, men det er svært for mig at se, hvordan det kan blive realiseret i en overskuelig fremtid. Og med det mener jeg inden for det kommende år eller to. Derfor har jeg brug for at blive beroliget – et behov jeg nok deler med flertallet af mine kolleger. Det er ikke nok, at Region Hovedstaden som svar på kritikken har udtalt: »Sundhedsplatformen er en meget stor omlægning og kulturforandring på hospitalerne. Vi er midt i implementeringen, og det er hårdt for mange medarbejdere. Systemet bliver forbedret dag for dag. Nogle steder fungerer det nu godt. Andre steder udfordrer det os stadig.«

I stedet vil jeg meget gerne have konkrete svar på følgende spørgsmål:

Hvor tæt på aktivitetsniveauet fra tiden før Sundhedsplatformen er vi nu på Herlev-Gentofte Hospital? På Rigshospitalet?

Er der virkeligt områder, hvor den lovede gevinst er begyndt at vise sig? I givet fald hvor og hvor meget?

Hvordan vil man modvirke, at gode læger ikke fremtiden blot skal arbejde som dårlige sekretærer?

Hvordan vil man tilgodese de særlige arbejdsbetingelser i psykiatrien?

Svarene vil få stor betydning for mine forventninger til mit arbejdsliv på den anden side af de 60 år.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet - klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce

Blog: Det er meget bedre at gå til bageren i Jylland

Jens-Kristian Lütken
Det er ikke muligt at opdrive et ærligt rundstykke i København.

Blog: Boykot Læger uden grænser

Morten Uhrskov Jensen
Fra humanitært arbejde til hjælp til menneskesmuglere.

Blog: Muslimske mænd er dejlige

Camilla Schwalbe
"De trænger til at vide, at den understrøm af mistroiskhed og fordømmelse, som mange af dem (op)lever med i hverdagen, ikke deles af os alle".

International debat: Midtvejsvalget kunne blive “rigsretsvalget”

David Ignatius
I øjeblikket vil det republikanskdominerede kammer formentlig ikke indlede en rigsretssag. Derfor kan det reelle kollisionstidspunkt blive midtvejsvalget i 2018.

Kommentar: Maratonmanden

NIELS LILLELUND
Kommentar: Når magtens maratonmand holder parade, er vi andre blot forkastelige subjekter; magtens sprog snapper ikke efter vejret.
Annonce
Annonce
Viden
Rumteleskopet James Webb er det største nogensinde
Hubble-teleskopets storebror sendes langt ud i rummet til næste år. Nu er det enorme rumteleskop James Webb klar til en tur i dybfryser, og her skal det danske bidrag også stå sin prøve. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her