*

Dette er en kronik skrevet af en ekstern kronikør. Jyllands-Posten skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Vil du skrive en kronik? Læs hvordan her.

Kronik

Kan vi ikke gøre det bedre, statsminister?

En storstilet, økonomisk, nordisk-europæisk, humanitær indsats har en chance for at vende migrantudviklingen i positiv retning. Det er måske naivt. Men er der overhovedet et reelt alternativ?

Illustration: Rasmus Sand Høyer

Statsministerens alvorlige nytårstale til det danske folk indeholdt en bemærkelsesværdig udtalelse: »Vi kan ikke bygge mure mod verden. Så ender vi med at lukke os selv inde.«

Måske var det blot ment som et vink til Dansk Folkeparti om, at grænselukninger og fremmedfrygt, umenneskelig udlændingepolitik, nedladende holdninger til andres tro og dårlig offentlig integrationsindsats i en verden under forandring kan have en høj pris.

Måske er statsministeren ved at indse, at regeringens og Socialdemokratiets følgagtighed med, hvad Dansk Folkeparti foreslår af nye stramninger, er uværdigt og på direkte kollisionskurs med menneskerettigheder og internationale konventioner.

Måske er det ved at gå op for statsministeren, at hans og de gamle partiers historiske eftermæle vil blive præget af skræmmende mangel på principfasthed og forsvar for disse indgåede aftaler og forpligtelser.

Og måske er statsministeren ved at være parat til, med respekt for liberale værdier og menneskerettighedernes og konventionernes beskyttelse af det enkelte menneske, at handle og påtage sig det lederskab, som savnes. Det vil give statsministeren mulighed for, at Danmark igen placerer sig i front for en realistisk og humanitært retningsgivende indsats i en verden, der virkelig behøver dette. Det er for risikabelt ingenting at gøre.

Statsministeren sagde det præcist: Bygger vi mure omkring os, lukker vi os selv inde.

Det vil måske en tid kunne holde flygtninge og migranter ude; men risikoen er, at vi bliver løbet over ende. Krige, fattigdom og klimaforandringer vil kunne sætte enorme menneskemængder i bevægelse mod Europa.

Lars Løkke Rasmussen er formentlig i dag den eneste danske politiker, der har format og gennemslagskraft til at kunne sætte sig i spidsen for en 180 graders drejning.

Det er nu, der skal handles. I princippet er det simpelt, hvad der skal til: for det første organiseret og reguleret adgang af flygtninge fra Mellemøsten til Europa.

For det andet massiv økonomisk støtte for at skabe acceptable forhold i nærområderne i Mellemøsten i form af boliger, uddannelsesmuligheder og et sundhedsvæsen af ordentlig standard via en meget stor statslig satsning på samarbejde med ngo’er og erhvervsliv for at skabe livsbetingelser, som kan medvirke til at mindske migrantstrømmen fra Afrika.

Naivt? Utvivlsomt. Besværligt og meget, meget dyrt! Helt sikkert. For det er vigtigt at understrege, at alt dette skal ske, uden at vor nationale sociale politik svigtes.

Hvad kan Danmark så gøre? Statsminister Lars Løkke Rasmussen er formentlig i dag den eneste danske politiker, der har format og gennemslagskraft til at kunne sætte sig i spidsen for en 180 graders drejning af planlægning og udvikling af dansk udlændinge- og bistandspolitik. Tør han gøre det, vil han med garanti få støtte fra mange kræfter uden for Christiansborg – og formentlig også inden for borgens mure.

Den bærende idé må være, at flygtninge, som kommer til Danmark, ikke skal være passive beboere i asylcentre. De skal hurtigt – helst straks – i gang med skoleuddannelse, erhvervstræning og arbejde. Ikke kun på private, men også på kommunale og statslige arbejdspladser. Det vil være af stor betydning for flygtningene selv og tillige for deres fremtidige deltagelse i genopbygningen af det samfund, de forlod.

Flygtningepresset på Europa vil fortsat være en udfordring. Den regulerede adgang af flygtninge vil eliminere menneskesmuglernes forretningsmuligheder og det medfølgende tab af menneskeliv under flugten fra krig og ødelæggelse.

Hvor mange kan vi tage imod i Danmark? Objektive vurderinger er ikke tilgængelige. Det eneste konkrete bud må derfor være det antal, man var forberedt på at modtage i 2015/2016, nemlig 20-25.000 på et år.

Men skal adgangen af flygtninge til Danmark foregå styret og planlagt, er et totalt antal på omkring 10.000 om året – inklusive familiesammenførte – muligvis mere realistisk og håndterbart. Er en ekstra befolkningstilvækst på 10.000 mennesker om året udefra mange?

De demografiske udfordringer, Danmark står overfor, er store og kan true vort velfærdssamfund indefra. Befolkningen ældes, fødselsraten er for lav. Derfor behøver Danmark indvandring. Flygtninge, som kommer hertil i et velplanlagt integrationsprogram, er derfor en ressource. En nødvendig forudsætning for, at vi i de næste årtier har arbejdskraft nok til at bevare og udbygge den danske velfærdsstat.

Det er klart, at Danmark ikke kan klare migrationsproblemerne alene. En massiv fællesnordisk – eller helst en fælleseuropæisk – indsats vil være nødvendig. Men Danmark kan gå foran, skabe modellen og planen for dens implementering. Den seneste plan for udviklingsbistand, regeringen har lanceret med næsten fuld opbakning fra Folketingets partier, er et godt og konstruktivt eksempel.

Samarbejdet mellem stat, erhvervsliv og ngo’er kan tjene som model for mange andre lande.

Men de 0,7 pct. af bnp, som er afsat til at dække asyludgifter i Danmark, støtte i nærområderne i Mellemøsten samt den traditionelle udviklingsbistand, er alt for lidt, hvis formålet er at skabe livsvilkår, der gør, at færre vil sætte kursen mod Europa.

Statsministeren bør nedsætte en omhyggeligt sammensat arbejdsgruppe til at udarbejde en plan for, hvorledes støtte og organisatorisk hjælp til nærområderne i Mellemøsten kan skaffe børn og unge uddannelse, voksne arbejde, rimelige midlertidige boliger og et tilstrækkeligt sundhedsvæsen.

Nærområderne har ikke råd til at lade en hel generation af unge gå fremtiden i møde uden uddannelse. Fattigdom, manglende muligheder for et meningsfuldt liv i ruinerne af samfund ødelagte af etniske modsætninger og krig kan blive basis for had, radikalisering og risiko for terror rettet mod os.

Er alt dette ikke naivt? Måske. Men er der overhovedet et reelt alternativ? En storstilet, økonomisk, nordisk-europæisk, humanitær indsats har en chance for at vende udviklingen i positiv retning. Danmark bør gå forrest med nytænkning og finansiering. At foreslå 1 pct. af bnp afsat til anvendelse i nærområderne og 1 pct. af bnp til et Afrika-initiativ lyder af meget. Men pengene kan selvfølgelig findes.

Hvorfor bør statsministeren og Danmark sætte dette i gang? Fordi det vil være et vigtigt og meget tiltrængt nybrud i dansk og europæisk udlændingepolitik. Fordi det er en humanitær nødvendighed. Fordi det haster. Fordi opfattelsen af Danmark og Europa i Mellemøsten og Afrika vil få et positivt og betydningsfuldt løft. Fordi vi så ikke bygger mure og lukker os inde, men alligevel beskytter vore samfund. Fordi vi i Danmark har den nødvendige viden og en smuk tradition for udviklingsbistand.

Vi tror, at statsminister Lars Løkke Rasmussen vil kunne se det som en personlig udfordring og har det krævede organisatoriske talent og den nødvendige kraft og fremdrift til at kunne gennemføre det.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet - klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Forsiden lige nu
Om temaet

Hundredtusindvis af mennesker på flugt fra krig, forfølgelse og dårlige levevilkår banker på døren til Europa.

Jyllands-Postens korrespondenter rapporterer fra migrationsbølgens frontlinjer, mens den hjemlige redaktion beskriver de historiske udfordringer, som også det danske samfund står over for.

Annonce
Redaktionen anbefaler
Mere
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her