*

Dette er en kronik skrevet af en ekstern kronikør. Jyllands-Posten skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Vil du skrive en kronik? Læs hvordan her.

Kronik

Imamer mod homofobi

Vi skal have løsnet op for en dogmatisk tilgang til religion og finde tilbage til et religiøst narrativ, hvor man ikke kommer i klemme med sin religion, blot fordi man er homoseksuel, biseksuel eller transkønnet.

Hvis imamerne gik med i priden, havde det sendt et stærkt signal om, at man var klar til et opgør med homofobi og klar til at gå i dialog og bygge bro. Signaler er enormt vigtige. Illustration: Rasmus Sand Høyer

Danmark er et land, hvor der er plads til alle. Vores samfund er bygget på tolerance og gensidig forståelse. Vi skal hver især kunne leve det liv, vi ønsker at leve. Vi er et foregangsland, når det handler om LGBT-rettigheder. Vi var det første land, der i 1989 gjorde det lovligt for homoseksuelle at indgå registrerede partnerskaber.

Disse milepæle er ikke kommet af sig selv. De er resultatet af en lang kamp mod forstokkede og undertrykkende synspunkter. Det har været en fast kamp for venstrefløjen igennem de seneste 30 år. Kampen mod præster, som nægtede at tillade kvindelige præster. Kampen mod forstokkede konservative politikere og meningsdannere, der ikke ville støtte homoseksuelles ret til at indgå registrerede partnerskaber.

De kampe har vi vundet, og mange af fortidens modstandere er nu allierede i kampen mod homofobi. Men vi er ikke i mål endnu. Vi skriver 2016, og alligevel kan ikke alle unge i Danmark frit udleve deres seksualitet. Homofobien eksisterer fortsat mange steder i Danmark, og alt for mange unge og ældre oplever at være i klemme mellem deres identitet og deres kultur og religion. Vi står derfor stadig over for at vinde kampen mod homofobien, og her går vores bekymring specielt på de mange nydanske homoseksuelle, der møder homofobien i deres eget bagland. De udfordringer, som de møder, har rod i nogle særligt konservative dele af det muslimske miljø i Danmark. Der mangler simpelthen et opgør med deres forstokkede kultur, normer og værdier.

En misforstået opfattelse af tolerance og etnisk og kulturel rummelighed skal ikke blokere for et helt nødvendigt og tiltrængt opgør med åbenlys homofobi, undertrykkelse og netop intolerance begrundet i religion og kultur. Vi skal ikke bare se den anden vej, for den homofobi, vi oplever i dag, har konsekvenser for mange unge mennesker. Og her kan imamernes stemme være afgørende.

Alene i fjor viste en undersøgelse, at 60 pct. af nydanske homoseksuelle vælger at holde deres seksualitet skjult for deres forældre. Langt mere alvorligt er det, at det pres og den sociale kontrol, de nydanske homoseksuelle oplever, er skyld i, at en tredjedel har overvejet at tage deres eget liv. De kan ikke se nogen anden udvej. Det er helt uacceptabelt! I Danmark skal der være frihed til forskellighed for alle.

Selvsamme undersøgelse kunne fortælle, at hver fjerde i de nydanske miljøer mener, det skal være helt eller delvist forbudt for to af samme køn at dyrke sex, og næsten halvdelen af nydanskerne ser homoseksualitet som noget unaturligt. Lige over en femtedel ser endda homoseksualitet som en sygdom.

Det er noget, vi skal tage dybt alvorligt, for det er en helt forkert opfattelse, som slet ikke er i trit med, hvordan det øvrige Danmark opfatter homoseksualitet.

Det kræver en langstrakt indsats. Her har SF og Sabaah, foreningen for nydanske LGBT-personer, et stærkt samarbejde for at skabe forandring. SF har foreslået, at der skal oprettes 10 krisecenterpladser, hvor nydanske LGBT-personer har fortrinsret. Når nydanske LGBT-personer flygter fra deres familier for at udleve retten til at være dem, de er, så møder de ikke nødvendigvis tryghed på krisecentrene.

Krisecentrene er indrettet til kvinder i krise, og mange nydanske LGBT-personer føler ikke en tryghed i at kunne være åbne om deres seksualitet over for de andre brugere på krisecenteret. Det er helt uholdbart, og vi skylder at give de nydanske LGBT-personer, der vælger at stå ved deres seksualitet og kræve deres ret til det, at give dem al den hjælp, de har brug for.

Samtidig skal der være flere sikre rum, altså sociale aktiviteter, hvor LGBT-personer trygt kan møde andre som dem selv, som minimum i de fem største byer. Det vil hjælpe foreninger som Sabaah med at kunne gennemføre deres sociale aktiviteter i fællesskab med dem, som er i samme situation som dem selv.

Det har foreningen Sabaah arbejdet med gennem de seneste 10 år i København, og SF har netop i budgettet for 2017 sikret 100.000 kr. årligt de kommende fire år til Sabaah i Aarhus. Det er et vigtigt skridt i anerkendelse af den vigtige indsats, som Sabaah gør for nydanske LGBT-personer. Men vi er ikke færdige, og SF presser fortsat på for, at det også skal ske i Aalborg, Odense og Esbjerg.

Og så skal køn og seksualitet tænkes ind i den socialfaglige sektor. Sagsbehandlere, undervisere og andre, der møder disse sårbare unge mennesker, skal være bedre rustet til at håndtere de udfordringer, som disse sårbare unge mennesker står med. Desværre hører vi tit om uhensigtsmæssig sagsbehandling, hvor unge mennesker kommer i klemme i systemet. Det skal vi finde løsninger på ved at se på uddannelsernes indhold, og det kommer SF til at gøre, når der skal forhandles om indholdet af uddannelserne.

Der er samtidig behov for et kulturelt og religiøst opgør. Vi skal have løsnet op for en dogmatisk tilgang til religion og finde tilbage til et religiøst narrativ, hvor man ikke kommer i klemme med sin religion, blot fordi man er homoseksuel, biseksuel eller transkønnet.

Her har vi brug for, at imamerne simpelthen kommer ind i kampen og bakker op om opgøret mod homofobi.

Det er helt afgørende, at det muslimske bagland finder en måde at tale om tabuerne, så vi kan sende et klart signal i de konservative muslimske miljøer og til unge mennesker om, at diskrimination, overgreb og undertrykkelse aldrig er acceptabelt.

Ligesom de islamiske organisationer er imamerne en stemme i de miljøer. Der lyttes til, hvad de siger, og deres signaler bliver opfattet klart og tydeligt.

Hvis de kommer ud med utvetydig opbakning, så kan vi tage et stort skridt i kampen mod bekæmpelse af homofobi.

Det var derfor, SF opfordrede bare nogle af imamerne til priden i København. Men ingen dukkede op eller bakkede op i kampen mod homofobi. Det var ærgerligt, at ingen ville komme. Desuden var det et kæmpeproblem, at imamerne var påfaldende stille efter massakren på en homoklub i Orlando på trods af, at deres amerikanske kollegaer i Orlando straks var ude med en afstandstagen.

Her har vi brug for, at imamerne simpelthen kommer ind i kampen og bakker op om opgøret mod homofobi.

Dette selv om der i den grad var behov for bred opbakning til tolerance og fordømmelse af homofobi. I Jyllands-Posten proklamerede en imam sågar, at homoseksualitet er at sidestille med pædofili.

Hvis imamerne gik med i priden, havde det sendt et stærkt signal om, at man var klar til et opgør med homofobi og klar til at gå i dialog og bygge bro. Signaler er enormt vigtige.

Derfor kære imamer: Lad os aftale et nyt møde, hvor vi sammen kan sende et signal om tolerance og imod homofobi og undertrykkelse. Vi foreslår at mødes den 31. i denne måned hos Sabaah på Vesterbro. Det ville sende et kraftigt signal, hvis vi sammen mødtes dér. Vi giver kaffen. Det eneste, vi forventer af jer, er, at I møder op og drøfter, hvordan vi får gjort op med homofobi så ingen nydanske homoseksuelle skal føle sig presset til at skjule deres seksualitet for deres forældre, blive udsat for overgreb og diskrimination eller overveje selvmord.

Individuel frihed – også til at have den seksualitet du har – er en kerneværdi i Danmark.

Det skal vi værne om. Og den vil vi gerne værne om sammen med jer.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce

Blog: Befolkningsudskiftning

Morten Uhrskov Jensen
Hvor stor en rolle spiller det, om Dansk Folkeparti har indflydelse eller ej?

Blog: Europa efter Europa

Mikael Jalving
Merkels problem er også vores problem. Migranterne kan ikke fortsætte med at komme herop, uden at vores samfund forvandles til uigenkendelighed.

Blog: Et pudseløjerligt valg

Morten Uhrskov Jensen
Der er plads til en ret stor religiøs sekt hertillands.
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her