*

Kronik

Erkendelse af terrorens væsen

Parallellerne mellem Molenbeek og det indre Nørrebro er tydelige og reelle, og et kvalificeret gæt vil være, at den næste identificerede terrorist, der udfører et angreb i Danmark, vil have tilbragt sin barndom på netop det indre Nørrebro.

De belgiske myndigheders reaktion på og umiddelbare håndtering af terrorangrebet i Bruxelles er kendetegnende for manglen på erkendelse af terrorens væsen og baggrund. Også i Danmark ville den umiddelbare, og til dels langsigtede, reaktion på et lignende angreb mod Kastrup Lufthavn og Nørreport Station i København være deployering af yderligere politi, kontrolforanstaltninger og begrænsninger i borgernes frie bevægelighed, kombineret med en fornyet politisk opbakning til yderligere beføjelser for politi og efterretningsvæsen i form af aflytninger, ransagninger og andre indgreb i den personlige frihed.

Der er tale om en umiddelbart rationel og logisk reaktion på stadigt flere og stadigt voldsommere terrorangreb på såkaldte bløde mål i de åbne samfund i blandt andet Vesteuropa.

Når de belgiske myndigheder i det seneste tilfælde reagerer ved stort set at lukke Bruxelles’ infrastruktur og anmode borgerne om at blive indendørs, sker det primært for at hindre, at der kan ske nye angreb, hvor større menneskemængder er samlet. Ikke fordi man har efterretninger om, at det vil ske, eller hvor sådanne angreb kunne tænkes at finde sted, men fordi man reelt ikke længere har et efterretningsbillede, som er troværdigt eller fyldestgørende til at give et reelt oplyst grundlag for myndigheders og politikeres beslutningsprocesser. Så man vælger de muligheder, som findes, og som umiddelbart kan give borgerne en vis grad af tryghed – lukker byen og lader svært bevæbnet politi patruljere på må og få.

Der er ingen tvivl om, at veluddannet og velbevæbnet politi i en given situation vil kunne afværge og nedkæmpe en eller flere bevæbnede terrorrister. Det kræver blot, at de er på det rigtige sted på det rigtige tidspunkt, hvilket bliver stadig vanskeligere. Man kan spørge, hvorfor der eksempelvis ikke var fornødent politi til stede i ankomsthallen i lufthavnen i Bruxelles – eller for den sags skyld i metroen.

Det er der flere årsager til. Efterretningstjenesterne har ikke længere ressourcer til at skabe et reelt og detaljeret overblik over de enkeltpersoner og grupperinger, som sympatiserer med, planlægger eller har til hensigt at udføre terrorhandlinger. Og det er ikke et spørgsmål om at tilføre yderligere ressourcer til efterretningstjenesterne, selv om også danske politikere allerede på dagen for terrorangrebet i Belgien advokerede for den mulighed.

Den reelle udfordring er, at der i de seneste 5-10 år er opstået egentlige parallelsamfund i de vestlige lande, hvor sympatien og tilslutningen til ekstremistisk terror er så udbredt og bredt legitimeret, at det reelt ikke lader sig gøre at etablere et tilstrækkeligt tæt net til at fange terroristerne i deres planlægningsfase.

Radikaliseringen, den moralske træning og uddannelse, tilvejebringelse af simple midler som håndvåben og sprængstoffer sker upåagtet i de ekstremistiske miljøer hjulpet på vej af stadig mere lukkede miljøer, hvor politi og efterretningsvæsen har overordentligt vanskeligt ved at færdes, medmindre der er tale om egentlige politiaktioner.

Det formentligt mest udprægede eksempel er Molenbeek i Bruxelles, hvor der er tale om et islamisk fundamentalistisk parallelsamfund, som reelt er opgivet af de belgiske myndigheder og politikere. Parallellerne til eksempelvis det indre Nørrebro er tydelige og reelle, og et kvalificeret gæt vil være, at den næste identificerede terrorist, der udfører et angreb i Danmark, vil have tilbragt sin barndom på netop det indre Nørrebro. Han vil formentligt også have frekventeret de mest fundamentalistiske moskéer i København og Aarhus.

Et socialt betinget problem? Muligvis. Ekspertudtalelser peger nu på sociale og psykiske årsager og baggrunde for ekstremisme, had og terror. Det er en belejlig måde at negligere eller undlade at nævne og håndtere de religiøse og kulturelle aspekter og baggrunden for hadet til de vestlige samfund og deres borgere og myndigheder.

Radikaliseringen er ikke en følge af dårlige sociale vilkår og arbejdsløshed.

Radikaliseringen er ikke en følge af dårlige sociale vilkår og arbejdsløshed. Her trives radikaliseringen, men det er ikke realistisk at forestille sig, at eliminering af de sociale problemer vil forhindre radikalisering.

Imamerne i de radikaliserede muslimske samfund tilhører den højeste sociale klasse i disse samfund, og de er veluddannede, og man kan ud fra en logisk vestlig betragtning spørge sig selv, hvorfor de ikke aktivt medvirker til en integration og assimilering i de samfund, hvortil de er kommet.

Der går en lige linje fra fjendtlige og fordrejede børneudsendelser produceret på Vestbredden, hvor de onde fremstilles som jøder og de gode som forfulgte palæstinensere, over hatecrimes mod jøder og kristne på Nørrebro til imamernes prædiken om fredagen i nogle danske moskéer.

Islamisk Stat har taget ansvaret for terrorhandlingerne i Bruxelles. Den umiddelbare reaktion fra en række politikere er da også at fortsætte og intensivere de bombninger, som en række vestlige lande, herunder Danmark, har deltaget i i mere end et år. Ud fra en strategisk og efterretningsmæssig analyse er denne indsats dog skønne spildte kræfter og ressourcer. I værste fald spildte liv for de soldater, som dygtigt bidrager til indsatsen. I bedste fald uden nogen effekt overhovedet – i værste fald handlinger, som blot giver hadprædikanterne i blandt andet Danmark mere legitimitet og grobund.

Islamisk Stat er ikke en stat eller en terrororganisation i ordets egentlige forstand – Islamisk Stat er en bevægelse, en identitet eller moral, om man vil. Den findes i sin fysiske og militære form i Syrien, Irak og en række andre mellemøstlige og afrikanske lande, men skal man finde dens kerne og dens intellektuelle og formidlingsmæssige form, må man desværre drage til parallelsamfundene i de vestlige storbyer. Det er der, de moralske og autoritære ledere findes. Det er der, vestens dekadence og demokrati kan udstilles, og hvor de marginaliserede unge kan hverves, trænes og påvirkes til slutteligt at blive til en af de terrorister, som måske en dag møder op på Hovedbanegården i København eller i et stormagasin. Og træningen behøver ikke at finde sted i en lejr i Irak eller gennem deltagelse på slagmarken i Syrien. Træningen og midlerne til at udføre også koordinerede angreb er så simple, at der ikke kræves megen forberedelse. Viljen til at begå en terrorhandling styrker normalt modet til at udføre den. Og midlerne er som nævnt nemt tilgængelige. De våben, som anvendes i forbindelse med de banderelaterede skyderier, kan også anvendes til terrorhandlinger.

Det er af flere eksperter blevet påpeget, at angrebet har været længe planlagt. Man kan have sin tvivl. Det er nærmere sandsynligt, at angrebet er blevet udført som en form for hævn eller reaktion på anholdelsen af en af gerningsmændene til Paris-angrebene, hvilket blot indikerer, at terroristerne og de anvendte midler er potentielt til stede og kan slå til når som helst. At angrebene skete så kort efter anholdelsen og i en periode, hvor der fortsat er efterforskninger og ransagninger som følge af netop den nylige anholdelse, viser blot, hvor frit spil terrorristerne har.

Intet tyder på, at der har været konkrete efterretninger om de terrorister, som udførte angrebene, eller de mål de angreb.

Så hvad gør vi som lande, beslutningstagere og myndigheder? Desværre er der ikke meget nyt under solen i den indsats, som foreslås. Et bud var igen den forebyggende indsats, dialogen og afradikaliseringsprogrammer for fængslede islamister.

Det må medgives, at en proaktiv indsats normalt altid er mere effektiv og ressourceansvarlig end en reaktiv indsats, og der er ingen tvivl om, at blandt andet efterretningstjenestens indsats på dette område har haft en vis succes. Sagen er blot, at disse programmer og indsatser aldrig vil nå dem, der som autoriteter fremmer og styrker radikaliseringen og hadet mod de vestlige samfund.

En start vil være en erkendelse af, at udfordringen er religiøst og kulturelt betinget, og at langt størstedelen af den terror, som udføres, har baggrund i islamistisk fundamentalisme.

At erkende denne faktor vil give en større grad af mulighed i den efterretningsmæssige indsats og i øvrigt skubbe en kile ind mellem størstedelen af den muslimske befolkningsgruppe og den radikaliserede minoritet, som hævder at have legitimitet og ret til at repræsentere det muslimske samfund i Danmark.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Forsiden lige nu

Førsteårsstuderende i statskundskab: Da grædekællingerne og tøsedrengene sagde ja til uddannelse

Frederikke Lemche, førsteårsstuderende i statskundskab, Gammeltoftsgade 18, København K
Det kan ikke passe, at hver gang vi unge siger stop af reel frygt eller uenighed, mødes vi med kommentarer om flæberi, manglende modenhed, manglende livsrealitet eller sågar forkælethed.
Annonce
Annonce
Blogs

Blog: ”Fuck the police”

Angela Brink
De folkelige sympatitilkendegivelse overfor den hundefører, der på tarvelig og tragisk vis blev skudt i tirsdags og onsdag døde af sine kvæstelser, er lige så rørende som den rutinemæssige foragt mange har for ordensmagten, er bekymrende og i yderste konsekvens farlig.

Blog: Transkønnede har også rettigheder

Louise Holck
I mange år har kampen for transkønnedes rettigheder været en ”usynlig” kamp, men i går fik de dog endelig den ære, de fortjener, da de modtog årets Menneskerettighedspris.
International debat

Amerikansk kommentator: Donald Trump versus Kina

David Ignatius
Taiwan-affæren var Donald Trumps første udenrigspolitiske lakmusprøve, og den slap han ikke godt fra
Kommentarer
Annonce
Annonce
Bolig
Pep haven op i decembermørket
Når mørket, kulden og de korte dage for alvor sætter ind, sættes havelivet på standby. Men lad julemåneden være en anledning til at sprede planteglæde og farve helt tæt på boligen. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her