*

Kronik

Imamernes åndelige opium

En demokratisk dialog med de danske imamer er umulig. De har løjet for os i 30 år.

Islams opfattelse af forholdet mellem arbejdsgivere og arbejdstagere baserer sig på et samarbejde mellem arbejdsgivere og arbejdstagere, der danner et broderskab. Vandrende arbejdstageres faglige rettigheder er i arabiske lande fuldstændigt fraværende. ILO har analyseret kvindelige migrantarbejderes løn og arbejdsvilkår i Mellemøsten. Illustration: Rasmus Sand Høyer

Venstrefløjen i EU præsenterer os ofte med en romantiserende blødsødenhed i indvandringsdebatten. Man kan her lære af de erfaringer, som et realeksisterende socialistisk land som det tidligere Jugoslavien havde med islamisme. Hvad ville den danske venstrefløj egentlig gøre, hvis den skulle ud af hængekøjen og være regeringsbærende? I tusindvis af immigranter banker snart på døren. Hvad vil venstrefløjen gøre med imamernes undertrykkelse i ghettoerne, terror, moskéer finansieret af folkeoplysningspenge som arnested og de ulovligheder, der præger det danske samfund med 260.000 muslimer i 2015? Endnu flere er på vej; de hverken vil eller kan lade sig integrere. Skal vi fortsætte med pseudodialog, rundbordets floskulatur og ramadan i Folketinget – eller er det på tide at tage fløjlshandskerne af?

Det er tragikomisk, at venstrefløjen glemmer religionskritik. Religion et er et psykologisk Fatamorgana. Menneskets dødsangst befordrer myten om paradisisk lykke, og mennesket skaber sig derfor en totem i en tosidet åndelig og materiel verden. Den samfundsmæssige dimension i Karl Marx’ religionskritik stammer fra analysen af Friedrich Hegels retsfilosofi: Den religiøse elendighed er på en gang udtryk for og protest mod den virkelige elendighed. Religionen er den betrængte skabnings suk, den er en hjerteløs verdens hjerterørelser, den er åndløse tilstandes åndsindhold. Den er folkets opium. Aldrig har Marx, kritik været mere aktuel.

Det er tragikomisk, at venstrefløjen glemmer religionskritik.

Flertallet af muslimer udsættes for imamernes direkte undertrykkelse, og en selvundertrykkelse indpodes i falske bevidsthedsbilleder. Man skal ikke gå til offentlige myndigheder, man skal holde sig væk fra danskere, og man skal slet ikke gifte sig med en vantro. Imamer prædiker stening af kvinder, henrettelse af homoseksuelle, børne- og hustrumishandling og flerkoneri. Den sande virkelighed tilsløres af løfter om paradiset, der skal gøre elendigheden udholdelig. Den arabiske kvinde har mistet både selvtillid og selvværd. De teokratiske klassesamfund, muslimer forlader, er imidlertid menneskeskabte. De er middelalderlige feudalsamfund. Koranen er en overbygning, der legitimerer et fordrejet verdensbillede kolporteret til befolkningen af et brutalt, feudalt undertrykkende præsteskab.

At tillade ghettodannelser og finansiere moskéer under dække af folkeoplysning gør det umuligt at vinde kampen mod imamernes præstevælde. Udtalelser fra venstrefløjen antyder modstand mod at indføre kvoter for, hvor mange immigranter der må bo i boligselskaber, selv om en tvungen spredning af indvandrere ville stække imamernes magt.

I Berlingske 27/9 2014 udtalte Dansk Industris administrerende direktør, Karsten Dybvad, at »det danske samfund bør droppe modviljen og blive langt bedre til at tage imod mennesker fra Østeuropa og andre dele af verden, som kommer hertil for at arbejde. Vi skal byde dem velkommen til vores land, for vi får brug for dem. De er selve forudsætningen for, at vi kan blive ved med at være et rigt land«. Den europæiske økonomi har været i en dyb krise i snart otte år. Det, vi ser, er en klassisk økonomisk krise med en international deflation, negativ EU-rente og et fald i profitraten. Investeringerne udebliver på grund af lave profitforventninger og en lav forbrugertillid. De klassiske liberale jernlove skal i spil, så der kan skabes en stor arbejdskraftreserve i EU. Eurokraterne vil presse lønniveauet ned og modvirke profitratefald. Derfor ræsonnerer DI, at man vil have billig shariadisciplineret arbejdskraft fra lande uden faglige traditioner.

Islams opfattelse af forholdet mellem arbejdsgivere og arbejdstagere baserer sig på et samarbejde mellem arbejdsgivere og arbejdstagere, der danner et broderskab. Vandrende arbejdstageres faglige rettigheder er i arabiske lande fuldstændigt fraværende. ILO har analyseret kvindelige migrantarbejderes løn og arbejdsvilkår i Mellemøsten.

Konklusionen er, at arbejdskraft udnyttes på det groveste. Ikkelønnet overarbejde forekommer, slavearbejde og manglende betaling af løn ses ofte. Et stort antal udsættes for seksuelt misbrug fra deres mandlige arbejdsgivere. Det gennemsnitlige ugentlige antal arbejdstimer udgør 101 til 108 timer; man har kun mellem nul og to fridage om måneden. Over 50 pct. af de adspurgte i undersøgelsen fortæller om fysiske, seksuelle og verbale overgreb. De kvindelige husarbejdere accepterede seksuelt misbrug fra arbejdsgiveren, hans sønner og venner. Arbejdsgiverne betaler og godkender deres visum, og de kan tilbageholde deres løn eller pas. Mandlige arbejdsgiveres seksuelle misbrug sættes i relief af danske imamer, der reciterer Koranen. Skulle arbejdsgiverens hustru forfalde til sex med en viril gartner eller pool boy, skal hun piskes eller stenes ihjel.

Et generelt træk i den muslimske verden er modviljen mod fagforeninger. Islams sociale klassedominans er forankret i den herskende feudalklasse over for en svag undertrykt arbejderklasse. På grund af sharialoven tillades fagforeninger ikke. Medlemskab af fagforeninger anses for ondskab, fordi organiseret arbejde er en trussel mod de teokratiske magthavere og patriarkatet. Den shariadisciplinerede arbejdskraft er ikke vant til at stille krav. Generelt advokerer præsteskabet et familiemønster, hvor kvinder ikke må organisere sig eller arbejde uden for hjemmet.

Derfor slikker dansk industri sig om munden, mens man vil have billig og shariadisciplineret arbejdskraft på arbejdsmarkedet. Når venstrefløjen ser lempeligt på indvandringen, er det objektivt set det samme som at tjene dansk industris interesser i at importere billig uorganiseret arbejdskraft.

På samme tid er Enhedslisten mod løndumping, hvilket er ren demagogi – man kan ikke både tale for lempelser i indvandringspolitikken og være imod løndumping. Øget indvandring skaber et overskudsudbud af arbejde og et faldende lønniveau under eller omkring de minimale lønoverenskomster. At hjemmehørende lønmodtagere skal betale uddannelser, omskolinger, sprogkurser, integrationskurser, sociale ydelser, foreningsstøtte og andre ordninger, tvinger dem blot til at arbejde mere og billigere.

I det hele taget forringes alderdommen for danske lønmodtagere, der har arbejdet et langt liv, fordi flere nu skal deles om pensioner, sociale ydelser og offentlig sundhed, hvor køer og ventetider svulmer op. Vi kan naturligvis ikke i ”anstændighedens navn” forsørge alle fattige i verden. Dette er elementær nationaløkonomi!

Tænk, hvis venstrefløjen dannede regering. Modsætningen mellem den fasthed, der karakteriserede de jugoslaviske kommunister over for muslimerne i Bosnien, og den danske venstrefløjs valne holdning er slående. Titos kommunister forbød muslimske kvinder at tildække sig, og koranskoler blev lukket. Under Anden Verdenskrig accepterede Heinrich Himmler folkefremmede i Waffen-SS. Han oprettede en division af bosniske muslimer iført SS-uniform og rød fez med et symbol, der forenede en ørn, SS-dødningehovedet og hagekorset. Bosniens senere præsident Alij a Izetbegovic var under Anden Verdenskrig medlem af en organisation, ”Unge Muslimer”, der tilsluttede sig Waffen-SS. Religion blev af gode grunde i 1945 smidt ud af det offentlige rum. Burkaer og slør forsvandt, den bosniske kvinde emanciperedes på 20 år, og blandede ægteskaber var hyppige. Endnu i 1980’erne udgjorde islamister en trussel. En fjendtligt indstillet organisation af muslimer med kontakt til præstestyret i Teheran kom under anklage og fik fængselsstraf for at have forfattet en ”Islamisk deklaration”. Man ville skabe en muslimsk stat på Bosnien-Hercegovinas og Kosovos territorier, og man modarbejdede de sydslaviske folks enhed.

Efter at Jugoslavien forsvandt, så vi, at anklagerne var berettigede. Bosnien-Hercegovina, minus Republika Srpska, er i dag under ledelse af bosniske muslimer. De tildækkede kvinder dominerer igen gadebilledet i Sarajevo. At praktisere et tørklædeforbud i det offentlige rum er i øvrigt ikke bare noget, de slemme kommunister finder på. Frankrig indførte i 2004 et forbud mod religiøse symboler i skolerne, og siden har der ikke været civil ulydighed mod tørklædeforbuddet.

Londons Finsbury moskés imam Abu Hamza al-Masri blev fængslet i syv år i 2006 for at opildne til mord og racehad. Han blev deporteret til USA, anklaget for terrorisme. Han blev til sidst dømt til livsvarigt fængsel i 2014. Fængselsstraf for at overtræde et lands love uanset politisk system er berettiget. I den aktuelle danske debat forsøger man fra imamernes side at tilsløre en ulovlig skjult opfordring og undgå fængsling ved latterligt at hævde, at man fortæller, hvad Koranen siger, men ikke opfordrer til mord og terror. Hvorfor så overhovedet prædike dette. Hører man en præst i folkekirken tale om stening i det gamle testamente? Næppe.

Berøringsangst og frygt for at blive stemplet som islamofob lever fortsat. Da venstrefløjens grand old man Preben Wilhjelm opfordrede til kamp mod mullaherne med en kritik holdningerne til dødsstraf, demokrati og ytringsfrihed, mente nogle, at han gik Pia Kjærsgaards ærinde. Villy Søvndal bad Hizb ut-Tahrir og muslimske mørkemænd om at »gå ad helvede til«. Det samme kan man sige til imamerne i dag. De bør idømmes fængselsstraf og udvisning.

Løgnagtigt har de læbeserviceret integration, og nu gør de det igen med en kronik i JP 12/3, mens de i det skjulte holder fast ved magten. En demokratisk dialog med dem er umulig. De har løjet for os i 30 år. Koranen tillader løgn over for de vantro. Kystbanesocialister og salonkommunister i beskyttede forstæder uden muslimske indvandrere har altid haft let ved at være politisk korrekte på andres vegne.

Det er ikke dem, der skal leve med disse naboer i et boligselskab, hvor en muslimsk bestyrelse end ikke vil tillade opstillingen af et juletræ. Strudsepolitikken over for sharialoven hviler på et ugengældt kærlighedsforhold. Rettroende islamister er hverken for demokrati, solidaritet, ligeberettigelse eller fagforeninger.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Blogs

Blog: Dansk Folkepartis brexit-hykleri

Morten Uhrskov Jensen
Det er ikke så let, når man går mere op i taktik end i at gøre noget for Danmark.

Blog: Den hårde tone i debatten skyldes ofte, eliten ikke hører efter

Angela Brink
Udskamning fra elitære debattører kombineret med oplevelsen af at stå over for problemer, hverken meningsdannere eller politikere synes at tage alvorligt, fører til såkaldt hadefuldt sprog.

Blog: Lykketoft har ret: Brexit-afstemningen var en politisk tåbelighed

Jens-Kristian Lütken
23. juni er langt mere end en lærestreg. Det er en gedigen knockout, hvor resterne af EU’s gebis ligger spredt i alle fire ringhjørner.
International debat

EU-forsker: Brexit-afstemning løser ikke briternes forkvaklede forhold til EU

Fabrizio Tassinari
Uanset udfaldet af den britiske EU-afstemning i dag vil det vrimle med ubesvarede spørgsmål dagen derpå. Nogle af dem søges besvaret i dette interview med den britiske EU-blogger Jon Worth.
Kommentarer

Kommentar: Ich bin ein islænder

CHRISTIAN THYE-PETERSEN
Island er historien over dem alle ved dette EM – en fortælling, vi alle kan forholde os til og elske. Næste kapitel skrives på søndag, skriver sportsredaktøren.
Annonce
Annonce
Bolig
Skal du på ferie? 10 gode råd, der kan redde haven
Kan du beskære havens træer og buske, hvad gør du med haven, før du tager på ferie, og hvordan klipper du bedst det høje græs, når du kommer hjem? Få gode råd til haven i juli. 
Se flere
Thomsen: "Storbritannien er ramt af en politisk nedsmeltning"
EU vil ikke give briterne det ”tag-selv bord”, som brexit-bevægelsens talerør Boris Johnsen ønsker, når Storbritannien skal stå uden for EU. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her